Så længe hovedprioriteten i Mellemøsten var at bekæmpe sunni-muslimske jihadister i Islamisk Stat, var Iran og det shia-muslimske præstestyre midlertidigt rykket ud i periferien af det regionale magtspil – tilsyneladende.
Men med den amerikanske præsident, Donald Trumps, beslutning om at trække USA ud af atomaftalen med Iran og især med drabet på den iranske general Qassem Soleimani den 3. januar er landet tilbage i fokus.
Og det samme er shiismen og rivaliseringen mellem det shia-muslimske Iran og det sunni-muslimske SaudiArabien om både den religiøse og politiske dominans i Mellemøsten. Og det er blandt andet på den baggrund, at USA håber at bygge en sunni-muslimsk front mod det shia-muslimske Iran.
”I årtier virkede strategien om at holde det revolutionære Iran i skak, fordi USA kunne stole på en stribe stærke arabiske diktaturstater,” konstaterer professor i Mellemøststudier ved Johns Hopkins Universitetet, Vali R. Nasr, i The New York Times.
”Men så invaderede USA Irak og fjernede Saddam Hussein, som den arabiske verden havde lænet sig op ad for at bremse Iran. I dag skal USA opbygge en stabil alliance med det nye Irak, og Egypten slikker stadig sine sår efter det bitre efterspil efter det arabiske forår i 2011. Donald Trump må så vende blikket mod Saudi-Arabien og emiraterne i Den Persiske Golf,” skriver Vali R. Nasr.
For de sunni-muslimske jihadister i Islamisk Stat var udslettelsen af shia-islam lige så vigtig som forfølgelsen af kristne og andre mindretal. Men grundlæggende er det politiske magtinteresser og ikke religion, der har drevet konflikten med de sunnimuslimske regimer, siden ayatollah Khomeini gjorde Iran til en shia-muslimsk republik i 1979, konstaterer islamspecialist og lektor ved institut for tværkulturelle studier ved Københavns Universitet Jørgen Bæk Simonsen.
”Det står i Den Islamiske Republiks formålsparagraf, at landet forpligter sig til at støtte undertrykte shia-muslimer. Det får automatisk sunniledere til at føle sig utrygge og skaber følelsen af en trussel, fordi der er betydelige shia-muslimske mindretal i hele Mellemøsten,” siger Jørgen Bæk Simonsen.
Da de amerikanske missiler ramte Qassem Soleimanis bil ved Bagdads internationale lufthavn, var han netop ankommet fra Syrien, hvor præsident Bashar Al-Assad, der tilhører den shia-muslimske alawi-sekt, er Irans nærmeste allierede. Suleimani skulle i Irak bygge videre på den shia-muslimske indflydelsesfære, som Iran siden 1979 har dyrket. I Yemen støtter Iran for eksempel shia-muslimske oprørere i borgerkrigen mod den saudiarabisk støttede sunni-regering. En humanitær katastrofe, der har kostet over 100.000 livet.
”Iran og Saudi-Arabien kæmper om det regionale lederskab, som vi ser i Yemen, men de støtter også hver deres side i Syrien, hvor SaudiArabien ønskede at vælte al-Assad. Det samme er tilfældet i Irak, hvor flertallet er shiamuslimsk, men blev udelukket fra magten under Saddam Hussein. Både Iran og Irak har potentiale til at dominere Mellemøsten,” vurderer Jørgen Bæk Simonsen.
Især efter den katastrofale nedskydning af ukrainsk passagerfly over Teheran kan det se ud, som om at drabet på Qassem Soleimani gavner Saudi-Arabiens stærkt fundamentalistiske wahabistiske styre og dermed også forsøget på at mobilisere de sunni-muslimske lande mod Iran.
”Iran er svækket,” konstaterer Peter Seeberg, lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.
”Men det er ikke givet, at det gavner Saudi-Arabien, for landet har ikke mange støtter i Mellemøsten, når man ser bort fra mindre stater som De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain. I Egypten er befolkningen ikke meget for saudierne,” siger Peter Seeberg.