Da den amerikanske højesteret i 1973 gjorde abort til en forfatningsbeskyttet rettighed med den berømte Roe mod Wade-afgørelse, sendte USA et signal om, at forbuddet mod svangerskabsafbrydelse var på retræte i den vestlige verden.
Kvindebevægelsen og andre var på nippet til at gennembryde de mure, som hidtil havde spærret for en legalisering af abort og kvinders ret til at bestemme over egen krop. USA banede hermed vejen for en legalisering fortrinsvis i Europa, men også i blandt andet Tunesien og Tyrkiet.
49 år senere er USA nu gået imod den internationale trend med højesterets omstødelse af afgørelsen fra 1973, hvilket kan gøre landet til et af de meget få lande, som indskrænker retten til abort, selvom præsident Joe Biden i fredags prøvede at afbøde konsekvenserne af udviklingen med et dekret om bedre abortrettigheder. Ud over USA har kun Nicaragua, El Salvador og Polen strammet grebet om kvinders abortrettigheder inden for de sidste 20 år.
Selvom 41 procent af verdens kvinder lever i lande med mere eller mindre restriktive love mod abort, har et halvt hundrede lande ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, indført mere lempelige regler i løbet af de seneste årtier.
Fra Sydkorea og Thailand til Irland er abortforbud blevet afskaffet, og selv i det stærkt katolske Latinamerika har kvinderne i Argentina, Mexico og Colombia tilkæmpet sig retten til selv at vælge, om de vil gennemføre en graviditet.
”Den grønne bølge,” navngivet efter de grønne tørklæder, som er blevet symbolet på de latinamerikanske kvinders kamp, breder sig nu til Chile, som i løbet af de kommende måneder forventes at skrive kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder ind i landets nye forfatning.
”De amerikanske konservative vælgere og Det Republikanske Parti skiller sig ud fra befolkningerne i næsten alle andre vestlige demokratier med undtagelse af Grækenland,” skriver den fremtrædende amerikanske værdiforsker Pippa Norris i et blogindlæg for det britiske universitet London School of Economics efter højesteretsafgørelsen.
Forklaringen på den globale udvikling i retning af liberaliseret abortlovgivning er, at debatten har skiftet fra etiske og religiøse argumenter til sundhed, ligestilling og kvinders rettigheder. FN’s skelsættende befolkningskonference i Kairo i 1994 markerede dette skift med formuleringen om kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, især med fokus på retten til sikker abort.
Illegale aborter gennemført af personer uden lægelig baggrund koster stadig 39.000 kvinder livet hvert år svarende til op mod 13 procent af alle dødsfald forbundet med graviditet, mens adskillige millioner må behandles for komplikationer, har WHO opgjort.
”Årsagerne til, at kvinder ønsker abort, forsvinder ikke, selvom indgrebet er forbudt. Forbud henviser bare kvinderne til kvaksalvere på det sorte marked,” siger Pernille Ravn, overlæge og professor i gynækologi og obstetrik ved Syddansk Universitet.
”Der er en klar sammenhæng mellem demokrati, menneskerettigheder og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder,” tilføjer Pernille Ravn, der også sidder i bestyrelsen for Det Europæiske Selskab for Prævention og Reproduktiv Sundhed.
Blandt andre FN’s Menneskerettighedskomité og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har knæsat retten til sikker abort som en menneskerettighed. Men denne rettighedsbaserede tilgang til abort kritiseres skarpt af for eksempel Vatikanet, der har observatørstatus i en række FN-organer.
Og abort har aldrig fået status som en menneskeret, siger den franske jurist og leder af den katolske tænketank ECLJ, Europæisk Center for Lov og Retfærdighed, Gregor Pupinck.
”Den amerikanske højesteret siger nu ligesom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at privatlivets fred ikke kan benyttes som argument for abort. Der eksisterer nu flere synspunkter om abort i det amerikanske samfund, ligesom der også gør i Europa,” siger Gregor Pupinck til det franske magasin Témoignage Chrétien.
I Europa har den amerikanske beslutning dog hovedsageligt udløst tiltag, der skal styrke retten til abort. I torsdags krævede et flertal i EU-Parlamentet, at retten til sikker abort skrives ind i EU's Charter om grundlæggende rettigheder. I Frankrig er et lovforslag også på vej, der skal forfatningssikre retten til abort, sådan som det også er foreslået af SF i Danmark. Tyskland har i kølvandet på den amerikanske afgørelse vedtaget en længe planlagt lovændring, som afskaffer en over 80 år gammel lov, som forbød læger at oplyse om abortmetoder.
Og på Malta har 135 læger udsendt en appel om at afskaffe landets totalforbud mod abort, efter at en amerikansk turist måtte evakueres til Spanien, fordi hospitalerne nægtede at behandle hende under en spontan abort.
Katrine Thomasen, associeret direktør for Europa i den internationale organisation Center for Reproductive Rights (center for reproduktive rettigheder), der har hovedsæde i USA, forventer derfor ikke, at den amerikanske kovending vil få samme trendsættende effekt som Roe mod Wade-afgørelsen fik for 49 år siden.
"Vi er opmærksomme på, at tilbagerulningen af retten til abort kan være begyndelsen til yderligere tilbageskridt, også hvad angår adgangen til prævention i USA. Men den klare globale tendens til liberaliseringer af abortlovgivningen vil formentlig fortsætte,” siger Katrine Thomasen.