Prøv avisen
Værdikamp i USA

USA’s abortmodstandere ser sig tæt på målet: ”Dette øjeblik har vi ventet på i årevis”

Selvom Amy Coney Barrett (afbildet på skiltet) under den nylige høring i Senatets retsudvalg understregede, at hun vil følge loven, blev den kommende højesteretsdommer udenfor retsbygningen i Washington hyldet af abortmodstandere. – Foto: Stephen Zenner/Sopa Images via Zuma Wire/Ritzau Scanpix.

I dag får den amerikanske antiabortbevægelse sine drømme opfyldt, når Senatet efter alt at dømme godkender Amy Coney Barrett som ny højesteretsdommer. Selvom hun ikke har sagt det under høring, er håbet, at højesteret med hende vil udvande abortretten. ”Vi rider på en sejrsbølge,” siger den kendte aktivist Abby Johnson

Abby Johnson jublede, da præsident Donald Trump nominerede den konservative jurist Amy Coney Barrett som ny højesteretsdommer efter den liberale dommer Ruth Bader Ginsburgs død i slutningen af september. Hvis Senatet, som ventet, godkender dommeren ved en afstemning i dag, vil den konservative fløj i højesteret få cementeret sit flertal til seks mod tre dommere, og det får den amerikanske pro life -bevægelse, som Abby Johnson tilhører, til at vejre morgenluft.

Den 48-årige appeldommer Amy Coney Barrett er katolik, mor til syv og overbevist om, at livet begynder ved undfangelsen. Selvom hun under høringerne i Senatets retsudvalg gentagne gange gled af på spørgsmål om, hvorvidt hun mener, at højesterets frigivelse af aborten i 1973 var forkert, betegner abortmodstandere hendes ventede indsættelse som en historisk sejr og et vendepunkt efter knap fem årtier med fri abort i USA.

Som højesteretsdommer er den konservative katolik en drøm, der går i opfyldelse, siger Abby Johnson, der er stifter af antiabortgruppen And Then There Were None (Og så var der ingen), ATTWN, hvis hovedformål det er at ”hjælpe abortklinikmedarbejdere med at forlade abortindustrien”.

”Dette er øjeblikket, som pro life -bevægelsen har ventet på i årevis. Jeg er meget begejstret og forhåbningsfuld. Jeg har igennem flere måneder følt, at noget stort var på vej til at ske, og at vi rider på en sejrsbølge. Amy Coney Barrett er legemliggørelsen af de familieværdier, som vi sætter højt, og som præsident Trump har understøttet og styrket igennem de seneste fire år,” siger hun.

Det samme siger Marjorie Dannenfelser, der er formand for den store og politisk indflydelsesrige antiabortlobbygruppe Susan B. Anthony List. I et interview med The New York Times-podcasten The Daily vurderer hun, at ”vi er ved et vendepunkt i dette land”, hvad angår tilgangen til abort.

”Uanset hvem du er, mærker du jorden ryste under dine fødder og tænker over, hvor nationen er på vej hen. For mig er det et surrealistisk øjeblik. Det er faktisk meget svært at sætte ord på. Jeg føler mig meget optimistisk,” siger Marjorie Dannenfelser.

Som tidligere direktør for familieplanlægningsgruppen Planned Parenthoods klinik i Bryan i Texas, hvor hun igennem otte år bistod kvinder med at abortere, er den 40-årige Abby Johnson også en fremtrædende stemme i den amerikanske abortdebat. I en tale på Republikanernes partikonvent i august beskrev hun, hvordan hun i 2009 efter at have set en abort af et 13 uger gammelt foster på en ultralydsmaskine fik en åbenbaring og forvandlede sig fra en lidenskabelig fortaler for abortretten til en lige så lidenskabelig abortmodstander. Johnsons selvbiografi, ”Unplanned” (uplanlagt), blev sidste år filmatiseret, og spillefilmen, der fik stor success især i Syden og Midtvesten, var med til at gøre hende til en stjerne i det konservative USA.

Med Amy Coney Barrett i højesteret håber Abby Johnson, at domstolen vil omstøde eller kraftigt udvande den banebrydende og ekstremt kontroversielle Roe mod Wade-afgørelse, der i 1973 med ét slag gav amerikanske kvinder en forfatningssikret ret til abort.

”Jeg tror, at Roe mod Wade bliver underkendt i min livstid. Jeg mener dog også, at det vil kræve mere end lovgivning for at standse fratagelsen af uskyldige liv. Min målsætning er at gøre provokeret abort utænkeligt, og det fordrer meget mere end jura. Vi er nødt til at oplyse kvinder og familier om sandheden om abort og hjælpe kvinder i krisesituationer, der overvejer at få en abort, med at få den hjælp, som de behøver,” siger hun.

Intet emne i amerikansk politik og samfundsliv er mere omstridt, mere følsomt og mere værdiladet end netop retten til abort, og spørgsmålet om Roe mod Wade-afgørelsens fortsatte eksistens i en ny, konservativt domineret højesteret optager begge fløje i den amerikanske abortkamp. Afgørelsen fra 1973 slår fast, at love, der kriminaliserer abort, krænker kvinders forfatningssikrede ret til privatlivets fred, og at retten til abort gælder frem til det øjeblik, hvor fosteret er levedygtigt uden for livmoderen. Dette opfattes almindeligvis som den 24. svangerskabsuge.

Siden har højesteret dog også sagt god for, at de enkelte delstater har mulighed for at begrænse denne rettighed med lokale lovgivninger, så længe disse ikke påtvinger abortsøgende kvinder en ”unødig byrde”. Konservative delstater har i løbet af de seneste 10 år vedtaget hundredvis af love, der gør det vanskeligere for kvinder at få en abort, og mange af disse er blevet omstødt af lavere retsinstanser. Antiabortbevægelsen håber, at højesteret inden for de næste par år vil vælge at behandle en af disse love, og at domstolen med sit nye solide konservative flertal vil bane vejen for, at delstaterne frit kan begrænse abortretten.

Amy Coney Barrett har tidligere i sin karriere tilsluttet sig grupper og offentlige erklæringer, der opponerer imod abort. Under sin høring i Senatets retsudvalg i forrige uge undlod hun at svare direkte på spørgsmål om sit forfatningsretlige syn på abortretten, og det er genstand for ophedede spekulationer, hvordan hun vil forholde sig til Roe mod Wade, når hun først har taget plads i højesteret. Abortmodstanderne sætter dog blandt andet deres lid til hende, fordi hun i en tale i 2016 antydede, at højesteret kan tænkes at indskrænke abortretten.

”Jeg tror ikke, at sagens kerne – at kvinder har en ret til abort, som er hjørnestenen i Roe mod Wade – vil ændre sig. Men jeg tror, at spørgsmålet om, hvorvidt folk kan få meget sene aborter, og hvor mange begrænsninger der kan lægges på klinikker, kan ændre sig,” sagde Amy Coney Barret, der dengang var juraprofessor på det katolske Notre Dame University i Indiana.

Ifølge meningsmålinger bakker over halvdelen af amerikanerne op om, at abort skal være lovligt i USA, og et flertal modsætter sig også en decideret omstødelse af Roe mod Wade. Men antiabortbevægelsens talspersoner påpeger ofte, at målinger også klart viser, at et flertal af befolkningen ønsker begrænsninger på abortretten såsom forbud mod aborter sent i graviditeten.

”Mange amerikanere har ingen idé om, hvor barbarisk abort er selv i de tidligste stadier. Og når de bliver adspurgt, om de modsætter sig abort under visse omstændigheder, svarer halvdelen af amerikanerne ’ja’. Roe mod Wade tillader provokeret abort helt frem til det tidspunkt, hvor barnet kan overleve, uden at kvinden skal give nogen som helst begrundelse for sit valg. De fleste amerikanere er ikke klar over, at det forholder sig sådan,” siger Abby Johnson.

Hvis Amy Coney Barrett om kort tid kan iføre sig den sorte dommerkåbe, bliver hun den tredje konservative højesteretsdommer indsat af Donald Trump på under fire år. Denne bedrift er med til at sikre ham antiabortbevægelsens klippefaste opbakning i den igangværende valgkamp.

”Præsident Trump har gjort mere for de ufødte end nogen anden præsident. Han har bandlyst brugen af skattemidler på aborter, og han har udnævnt et rekordantal pro life -dommere, heriblandt nu tre højesteretsdommere. Han har også bekendtgjort en ny regel, der værner om sundhedsmedarbejderes ret til at nægte at udføre abortindgreb. Retten til livet er et kerneprincip i den amerikanske identitet. Valget mellem Joe Biden og Kamala Harris på den ene side og Donald Trump på den anden side er et valg mellem to radikale, antiliv-aktivister og den mest proliv-præsident, vi nogensinde har haft,” siger Abby Johnson.

Da Abby Johnson holdt tale på det digitale republikanske partikonvent, bar hun en broche med årstallet 1972. Det hører til det akivistiske modemærke Culture of Life’s sortimiment og er en henvisning til det sidste år, hvor USA havde ”en livsbekræftende kultur”. Det var i 1973, at højesteret frigav aborten. – Foto fra tv: Republican National Convention/Reuters/Ritzau Scanpix.