”Det er hårdt, det er væmmeligt, det er beskidt, det er barskt, det er smukt. Når du vinder, er det smukt,” erkendte Donald Trump om den amerikanske primærvalgkamp i sin sejrstale efter at have vundet weekendens republikanske primærvalg i South Carolina.
At sejren blev overvældende, skyldes ikke mindst, at et flertal af sydstatens mange kristne konservative vælgere bakkede op om mangemilliardæren fra New York.
”Jeg har ikke før været interesseret i politik, og havde du spurgt mig for nogle år siden, hvad jeg synes som Donald Trump, havde jeg nok rynket på næsen. Men det her land er ved at falde fra hinanden, og vi har brug for en stærk mand til at lede os,” lød det fra Sandy Johnson, da hun sammen med sin mand og tre voksne døtre afgav sin stemme i en forstad til South Carolinas hovedstad Columbia.
Sandy Johnson betegner sig selv som stærkt troende, og hun er langtfra den eneste vælger, som vægtede lederskab og styrke over værdier og principper, da hun satte sit kryds.
South Carolina er normalt en god indikator på, hvem der bliver det republikanske partis præsidentkandidat. Ved at vinde her begravede Donald Trump forbeholdet blandt mange eksperter om, at han vil få svært ved at dominere USA's sydlige bibelbælte, hvor primærvalg i delstater som Texas, Georgia, Tennessee og Alabama snart følger.
Samtidig begravede han Jeb Bushs kandidatur - den oprindelige forhåndsfavorit til at vinde den republikanske nominering og den største kritiker i partiet af Trumps hårde tone og højtråbende stil.
”Uanset hvad du måske har hørt, så gør idéer en forskel,” lød Jeb Bushs afskedssalut til Donald Trump og de mange vælgere, som igen i South Carolina leverede en sønderlemmende dom over hans afdæmpede kampagnestil og tilhørsforhold til partiets gamle elite.
I en delstat, hvor Bush-dynastiet stadig er populært, kostede det tilsyneladende ikke Donald Trump stemmer at lange ud efter Jebs storebror, forhenværende præsident George W. Bush, for at være en løgner.
”Trumps stil kan måske være lidt hård, men den krig (i Irak, red.) har kostet os dyrt både i menneskeliv og økonomisk. Jeg kan lide, at Donald Trump siger tingene, som de er. Jeb Bush er for svag, og han er slet ikke en, der kan ruske op i Washington. Han er jo selv en del af dem,” mener Sandys mand Mike Johnson, der er krigsveteran.
Trumps sejr i South Carolina har også skabt problemer for den kristne konservative Ted Cruz' fortælling om, at han er kandidaten, der kan lede en flertalskoalition af evangelikale og Tea Party-konservative til en overvældende sejr i november.
Ifølge politisk konsulent Chip Felkel har der længe hersket en misforståelse om, hvem de evangelikale vælgere egentlig er, og hvordan de stemmer:
”Det evangelikale mærkat er blevet misbrugt. Det er for let at sige, at bibelbæltets kristne konservative alene stemmer ud fra deres tro. Tro spiller en enorm rolle her i syden, og folk bruger deres tro som et pejlemærke, men man kan ikke bare appellere til de evangelikale og så antage, som Cruz har gjort, at så vil hele den blok automatisk stemme på en.”
Han peger på Newt Gingrichs sejr i 2012 som et eksempel på, at evangelikale i South Carolina har været villige til at stemme på en kandidat med stor karisma, selvom han ikke lever op deres værdisæt på alle parametre. Ligesom Newt Gingrich har Donald Trump været skilt to gange og er tidligere gået ind for retten til abort.
Men ikke alle kristne vælgere er klar til at hoppe på Trump-toget.
”Trump er ikke en rigtig konservativ. Jeg skal ikke være den, der dømmer hans tro, men at han har støttet abort, er grusomt. Jeg fatter ikke, at folk lytter til, hvad han siger, i stedet for at bedømme ham på hans handlinger, som det står i Bibelen,” siger 74-årige Winifred Hindman under et vælgermøde med Ted Cruz.
Hun mener, at baptisten Ted Cruz, der står i spidsne for Tea Party-bevægelsen, er USA's sidste håb for at bevare, hvad hun kalder ”vores moralske kompas”.
Alligevel er hun glad for, at Donald Trump har sat sikkerhed og indvandring på dagsordenen:
”Jeg må jo indrømme, at jeg er enig med ham i mange af de ting, han siger. Jeg tror på, at han kan få bygget den mur, så vi endelig kan stoppe strømmen af illegale immigranter. Vores principper er ved at smuldre, og vi har brug for en, der kan stoppe den lovløshed, som hersker.”
Ifølge Tea Party-aktivisten Gregg Cummings svigter dele af den religiøse base Ted Cruz, fordi de tror, at Donald Trump har en bredere appel og derfor er mere valgbar.
”For mig som patriot handler det om vores forfatningssikrede rettigheder, som igen er grundlagt på kristne principper. Trump tiltrækker folk, fordi han er rig, og folk tror, han ikke kan blive købt af lobbyister. Men de aner jo ikke, hvordan han vil bruge sin magt, når han sidder i Det Hvide Hus, hvis han ikke har Gud som pejlemærke.”
Han kalder Donald Trump en pralhals uden substans og tror ikke, at Trump kan stå distancen i den videre valgkamp.
”Der er al den her snak om valgbarhed, når folk sammenligner Ted Cruz og Donald Trump, men det er en myte, at vi skal lefle for midten. Hvis Ted Cruz står ved sine principper, så skal vælgerne nok komme, som de gjorde med Reagan-demokraterne,” siger han med henvisning til, at demokratiske vælgere også stemte på Ronald Reagan i 1980'erne.
Valgstrateg Chip Felker mener, at Ted Cruz' store problem er, at ikke bare en, men to kandidater æder sig ind på hans kristne vælgergruppe. I South Carolina lykkedes det således den unge senator fra Florida, Marco Rubio, at skubbe Ted Cruz ned på en tredjeplads.
Chip Felker mener, at mange valgeksperter begår den fejl at skære kristne konservative i det sydlige USA over en kam som dybt dogmatiske:
”Vi har mange succesfulde forretningsmænd og kvinder her sydpå, som bliver nervøse, når de hører Trump tale om en toldmur og om at sætte alle illegale immigranter på porten. For gruppen af mere veluddannede republikanere er Marco Rubio et friskt pust. De håber, at han kan samle Det Republikanske Parti. Og så ser de gerne, at sønnen af cubanske immigranter udvider partiets vælgerbase blandt ikke-hvide minoritetsvælgere, for hvem tro også er vigtig.”
Han tror, at Donald Trump kører en risikabel strategi ved at støde bestemte vælgergrupper fra sig. Men han indrømmer, at der er stor uenighed blandt republikanere om, hvorvidt de skal bygge et større hus eller vinde valget i november alene på den vrede, hvide stemme.