USA's evangelikale vender ryggen til dødsstraffen

Evangelikale protestanter, der ellers har været konservativt orienterede, er i politisk bevægelse og anerkender nu modstand mod statslige henrettelser

Evangelikale protestanter, der ellers har været konservativt orienterede, er i politisk bevægelse og anerkender nu modstand mod statslige henrettelser. Her ses andre demonstranter, der er imod dødsstraf, foran et fængsel i Georgia, inden fangen Kelly Gissendaner blev henrettet i september. På skiltet står der "Hvorfor dræber vi mennesker, der dræber mennesker, for at vise, at det at dræbe mennesker er forkert?"
Evangelikale protestanter, der ellers har været konservativt orienterede, er i politisk bevægelse og anerkender nu modstand mod statslige henrettelser. Her ses andre demonstranter, der er imod dødsstraf, foran et fængsel i Georgia, inden fangen Kelly Gissendaner blev henrettet i september. På skiltet står der "Hvorfor dræber vi mennesker, der dræber mennesker, for at vise, at det at dræbe mennesker er forkert?". Foto: Erik S. Lesser/EPA.

Dødsstraffen går af mode blandt et stigende antal amerikanere, og nu slutter også dele af det evangelikale USA sig til dem, der udtrykker skepsis over for statslige henrettelsers moralske berettigelse.

Den store evangelikale paraplyorganisation National Association of Evangelicals (det nationale forbund af evangelikale), NAE, der siden 1973 har bakket klart op om brugen af ”den ultimative straf” i retssystemet, har netop udsendt en resolution, hvori organisationen justerer sin holdning og anerkender den voksende sociale og teologiske modstand mod dødsstraffen.

Den opsigtsvækkende resolution kan få betydning for den amerikanske debat, idet amerikanske evangelikale i årtier har blåstemplet princippet om dødsstraf både teologisk og i stemmeboksen. De har ofte henvist til bibelske passager som 1. Mos. 9, 6, hvor Gud siger til Noa: ”Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker”.

I de seneste 40 år har flere end 85 procent af alle henrettelser i USA fundet sted i det såkaldte bibelbælte i Syden, hvor evangelikale både politisk og kulturelt har en fremtrædende position i samfundet.

NAE, der repræsenterer flere end 45.000 kirker med 10 millioner medlemmer i USA, betragtes som et slags barometer for, hvor evangelikale står i politiske spørgsmål. Forbundet fordømmer ikke direkte dødsstraffen i den nye resolution, men slår fast, at der er teologisk og moralsk grundlag for at opponere imod den. Blandt argumenterne er, at dna-beviser har frikendt adskillige fanger på dødsgangene, og at uvildige undersøgelser har påvist store systemiske fejl i retssystemet.

I resolutionen henviser NAE til, at standarderne for bevisførelse i Moseloven er langt strengere end dem, som gælder i det moderne USA's retssale.

”Det var tid til en opdatering og en forandring,” konstaterer Leith Anderson, der er formand for NAE, i avisen The Washington Post.

Evangelikale grupper i USA er typisk politisk og teologisk konservative, men skiftet i spørgsmålet om dødsstraf er del af en bredere tendens til opblødning på nogle af de emner, der er omdrejningspunktet for nationens store moralske konflikter. Eksempelvis byder et stigende antal evangelikale kirker nu homoseksuelle og andre seksuelle minoriteter velkomne i fællesskabet, og konservative evangelikale ledere har rost præsident Barack Obama for blandt andet hans miljøpolitik.

Mindre frygt for kriminalitet og en øget bekymring over retssystemets fejlbarlighed har fået amerikanernes opbakning til dødsstraffen til at falde fra knap 80 procent i 1990'erne til cirka 56 procent i dag.

Det er den laveste andel målt i 43 år. Samtidig viser en meningsmåling fra det kristne opinionsinstitut Barna, at kun fem procent af amerikanerne mener, at ”Jesus bakker op om dødsstraffen”.