USA’s farvel kan styrke klimaaftale

Verden kan være bedre stillet uden USA’s deltagelse i den globale klimaaftale, mener flere klimaeksperter

USA’s farvel kan styrke klimaaftale
Foto: Andrew Harnik/AP/ritzau.

Præsident Donald Trumps beslutning om at annullere USA’s deltagelse i den globale klimaaftale vækker bekymring og forargelse både ude og hjemme. Men USA’s udtrædelse af aftalen, som blev indgået i Paris i 2015 og er underskrevet af 196 lande, kan ende med at komme kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer til gode.

Det mener flere internationale klimaeksperter. De peger på, at Trump-regeringen for længst har gjort det klart, at den ikke har til hensigt at forsøge at leve op til aftalens mål for udledning af skadelige drivhusgasser. Hvis USA valgte at beholde sit navn på aftalen og samtidig lod hånt om dens indhold, ville det gøre mere skade end gavn, lyder argumentet.

Fortsat amerikansk deltagelse kunne underminere Parisaftalen indefra og udstille dens indbyggede svagheder, siger blandt andre den australske klimaforsker Luke Kemp, der er tilknyttet Australian National University.

”Det ville sende et budskab om, at aftalen handler mere om symbolisme end om handling,” siger han til den amerikanske avis The New York Times.

Joseph Curtin, en af Irlands førende eksperter i klima- politik, har en lignende pointe. Parisaftalen er ”en klub for lande, som er del af en global indsats for at bekæmpe farlige klimaforandringer”, og USA ”lever ikke længere op til den standard”, skriver han i en artikel på nyhedssiden Climate Change News, der fokuserer på klimapolitik og klimatopmøder.

”Det kan være bedre for USA at tage sin afsked nu og tilslutte sig igen, når nationen er rede til at opføre sig som en ansvarlig global borger,” mener han.

Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU og forhenværende klima- og energiminister, vurderer over for det danske nyhedsbureau Ritzau, at Trumps beslutning om at trække USA ud af klimaaftalen vil ende med et ”ret stort amerikansk selvmål”.

”Det handler om konkurrenceevne og job. Hvis man ser på tallene i USA, er det ikke i kulminesektoren, der er vækst i job. Og det kommer der heller ikke, uanset hvor meget Trump tror det,” siger Connie Hedegaard.

En række andre klima- eksperter er dog enige om, at USA’s farvel er dybt skadelig for klimaaftalen og dens målsætninger.

”USA’s frasigelse af globalt lederskab vil nedsætte tilliden til aftalen og demotivere andre nationer til at fastholde kursen, altimens det gør det vanskeligere for USA at smede robuste alliancer med andre nationer på andre områder af fælles interesse,” siger eksempelvis David Hart, der er seniorforsker ved tænketanken Information Technology and Innovation Foundation i den amerikanske forbundshovedstad, Washington, i en udtalelse.

USA’s tidligere vicepræsident Al Gore, der i 2007 vandt Nobels fredspris for sin aktivisme i kampen mod den globale opvarmning, betegner præsidentens beslutning som ”uansvarlig og uforsvarlig”.

”Det underminerer USA’s status i verden og truer med at skade menneskehedens evne til at løse klimakrisen i tide,” siger han i en kommentar.

Præsident Trump begrundede sin beslutning om at vende ryggen til klimaaftalen i en tale torsdag aften dansk tid, hvori han slog fast, at han nu genopretter USA’s selvbestemmelse.

”Denne aftale handler mindre om klimaet og mere om andre landes økonomiske fordele over USA. Resten af verden klappede, da vi underskrev aftalen. De var helt vilde,” sagde han.

Trump lagde dog samtidig op til, at han ville forhandle en ny og ”mere rimelig” aftale. Flere europæiske lande, heriblandt Frankrig og Tyskland, afviser imidlertid, at aftalen kan genforhandles.

Klimaaftalen fra Paris lægger op til, at klodens opvarmning skal holdes på maksimalt 1,5-2 grader i forhold til det førindustrielle niveau, men den er i sig selv utilstrækkelig til at nå målet, og den er ikke juridisk bindende. Ud over USA har kun to andre lande, Syrien og Nicaragua, valgt at stå uden for aftalen.