Hun har stået her siden klokken syv. Klar til det, der betegnes som et af de mest ideologiske og afgørende politiske sværdslag. Ikke kun for USA, men for hele verden. Alligevel er her helt stille. Som mange andre frygter Jayleen Cerda, at det blot er stilhed før en gigantisk storm,
”Jeg er rædselsslagen for fremtiden,” indrømmer den 22-årige journaliststuderende åbenlyst, da Kristeligt Dagblad møder hende på det lokale valgsted på UCF-universitetet i Orlando, Florida.
Som skribent for det lokale skoleblad har hun ikke kun udført sin demokratiske pligt ved at stemme, men er også ude for at interviewe sine medstuderende om det amerikanske præsidentvalg.
”Godt nok har jeg håb for vores Z-generation, men jeg er rædselsslagen over, at Donald Trump vil opfordre til mere og mere racisme og ekstremisme,” siger Jayleen Cerda.
Hun har mexicanske rødder og får efter en længere uddybning pludselig tårer i øjnene, da hun referer til masseskyderiet i El Paso i Texas, hvor en mexicansk familie var blandt de 23 ofre, som blev dræbt af en tilrejsende hvid ekstremist i en Walmart-butik i august 2019.
”Ja, jeg er bekymret for vores fremtid, men føler i det mindste ikke, at vores generation er passiv. Og det er det værste, man kan være,” mener hun, der selv har stemt på Demokraternes Joe Biden.
”I bund og grund handler det her om at redde vores demokrati,” sukker Jayleen Cerda, inden arbejdet kalder.
Hun udspørger to kvindelige studerende, som – viser det sig – politisk står langt fra Jayleen Cerda. Nu kan de føjes til listen af kun 21 personer, der siden valgstedet åbnede for to timer siden, har været forbi og deltaget i et valg, der spås at slå alle rekorder. Over 100 millioner amerikanere har brevstemt eller stemt på forhånd, blandt andet for at undgå smitte under coronapandemien, som har kostet over 231.000 amerikanere livet.
Mens 20-årige Katie James fortæller, at hun har lagt USA’s fremtid i hænderne på Gud, føler hendes jævnaldrende veninde Amy Van Ryn, at det er et livsvigtigt valg, som hun allerede personligt har mærket konsekvenserne af.
”Jeg har mistet venner på at være åben om at være republikaner. Det er gået hedt for sig på de sociale medier, hvor jeg er blevet angrebet, og folk har truet med at anmelde mig til universitetsmyndighederne. Når jeg ser Black Lives Matter-folk brænde det amerikanske flag af, ser jeg dem faktisk som terrorister,” siger Amy Van Ryn, der læser kinesiologi.
”Jeg føler, at de politiske partier er spild af tid, og at vi bliver nødt til at vende os til Jesus for at komme ud af denne nationale splittelse.”
”Jeg kan sagtens føle, at min fremtid er på spil. Hvad jeg stemmer i dag, påvirker mig om 10 år,” lyder det kort efter fra den 20-årige Colin Lindsay, mekanikeringeniør-studerende, der skulle have sat sit kryds ved præsident Donald Trump, men som er blevet sendt til et andet valgsted på grund af sit postnummer.
”Jeg ved godt, at mange føler, at det her valg er helt afgørende for vores generation. Det siger mine forældre også, og de ved vel et eller andet. Jeg har også venner, som frygter, at der bliver oprør i gaderne. Men jeg har fortsat masser af tiltro til vores land,” siger han.
”Jeg håber jo, at Trump vinder, men jeg føler altså heller ikke, at verden går under, hvis Biden vinder,” siger Colin Lindsay og haster videre til et nyt valgsted for at afgive sin stemme i et valg, som især i svingstaten Florida stod til at blive lige så tæt, som de studerendes holdninger er forskellige.