USAs gældsloft rykker endnu en tak opad

USA giver sig selv lov at låne igen, selv om gælden allerede er tæt på svimlende 17.000.000.000.000 dollars. Landet går bankerot inden 10 år, mener dansk økonom

Ansatte i de dele af den offentlige sektor, der har været ramt af budgetstriden, myldrede i går tilbage på arbejde, her i Washington D.C. –
Ansatte i de dele af den offentlige sektor, der har været ramt af budgetstriden, myldrede i går tilbage på arbejde, her i Washington D.C. –. Foto: Jewel SamadAFP.

Hundredtusinder af ansatte i den amerikanske forbundsstat myldrede i går tilbage på arbejde efter 16 dages ufrivillig orlov.

Genåbningen af USAs offentlige sektor fandt sted efter et langtrukkent drama i Washington mellem Demokrater og Republikanere om at hæve landets gældsloft, så verdens stærkeste økonomi kan låne flere penge og betale sine regninger.

Natten til i går vedtog Kongressen en tværpolitisk aftale. Først sagde et overvældende flertal i Senatet ja, og to timer senere blev planen stemt igennem Repræsentanternes Hus.

LÆS OGSÅ: Analyse: Gældskrisen rokker ved USAs rolle som stormagt

Men aftalen er en stakket frist, for regeringen kan kun optage nye lån frem til februar 2014, og fristen for at indgå en ny aftale er den 15. januar.

Næsten 17.000.000.000.000 (17.000 milliarder) dollars er den amerikanske forbundsgæld nået op på. Man kan gange med 5,5 for at få beløbet i kroner.

Selvom aftalen blot udskyder pinen og ikke løser de basale problemer med USAs enorme gæld, var aftalen i Washington et vigtigt og nødvendigt skridt, mener direktøren for Den Internationale Valutafond (IMF), franske Christine Lagarde.

Også Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim, var lettet:

Den globale økonomi har undgået en potentiel katastrofe, sagde han til DPA.

Aftalen løser de akutte problemer, så USA undgår betalingsstandsning i denne omgang. Men da gældsloftet kun er suspenderet til den 7. februar, har politikerne blot udskudt problemet frem for at løse problemerne med en permanent aftale, siger chef-analytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea til Ritzau.

Den usikkerhed er bestemt ikke befordrende for virksomhedernes lyst til at sætte nye investeringer i gang og ansætte folk, siger han.

Økonomiminister Margrethe Vestager (R) glæder sig over, at USA har afværget en katastrofal betalingsstandsning, der ville have påvirket hele verden.

Aftalen giver dog kun et midlertidigt pusterum på et par måneder, konstaterer hun.

De stærkt højreorienterede Tea Party-tilhængere hos Republikanerne brugte debatten om gældsloftet til at angribe præsident Barack Obamas store sundhedsreform.

Reformen Obamacare står imidlertid uantastet, og Demokraterne måtte give langt færre indrømmelser end ventet for at få aftalen hjem.

Men uagtet det forhøjede låneloft vil USA med usvigelig sikkerhed gå statsbankerot inden 10 år. Det forudser den danske økonom, tidligere departementschef og ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller, professor ved Singapore Management University og Copenhagen Business School.

USAs problem er, at man kører med en samfundsmodel, man ikke vil betale for, siger Ørstrøm Møller til dagbladet Information.

Lidt forsimplet sagt ønsker USAs politiske flertal en samfundsmodel, der koster omkring 25 procent af nationalindkomsten, men vil ikke betale mere end 20 procent for det, påpeger professoren.

USAs kreditorer heriblandt Kina vil jo gerne hjælpe, men de kan ikke, når USA ikke vil gøre noget selv. Det er USA, der insisterer på at køre sig selv ned, siger Jørgen Ørstrøm Møller.