Et afgørende opgør i den amerikanske abortkrig er endt med et kolossalt nederlag til præsident Donald Trump og antiabortbevægelsen, efter at et 5-4 flertal i USA’s højesteret i går fastslog, at en antiabortlov i delstaten Louisiana er i strid med forfatningen.
Det var højesterets første abortsag, efter at Trumps to dommerudnævnelser sikrede domstolens konservative fløj et flertal for første gang i årtier, og afgørelsen sikrer opretholdelsen af de forfatningsmæssige principper, der sætter rammerne for abortretten i USA.
Den konservative højesteretsformand John Roberts stemte med de fire liberale dommere, om end han ikke erklærede sig enig i deres bevæggrunde.
Mens de liberale dommere argumenterede for, at loven pålægger abortsøgende kvinder en ”unødig byrde”, pegede Roberts på, at den er næsten identisk med en lov i Texas, som højesteret i 2016 kendte forfatningsstridig. Dengang stemte Roberts selv for at opretholde loven, men han lod i går forstå, at domstolen er forpligtet til at opretholde sine tidligere afgørelser.
Retten til provokeret abort er blandt de mest følsomme værdipolitiske debatter i USA, og det er sjældent, at højesteret siger ja til at behandle en abortrelateret sag. En afgørelse til fordel for Louisiana ville have givet andre delstater grønt lys til at vedtage stramme antiabort-love og samtidig have været en enorm sejr for præsident Trump, der op til valget i november kunne have peget på den som et bevis på, at hans løfte om at udnævne socialt konservative dommere til højesteret har båret frugt.
På Twitter betegner Jeanne F. Mancini, der er formand for antiabortgruppen March for Life, afgørelsen som ”forfærdende”.
”Denne afgørelse tydeliggør vigtigheden af at udnævne dommere, der undlader at forsøge at bruge dommerbænken til at lovgive. Det er noget, abortmodstandere ganske sikkert vil huske i november,” skriver hun.
I en udtalelse glæder Ilyse Hogue, der står i spidsen for rettighedsgruppen Naral Pro-Choice America, sig over afgørelsen.
”Men denne sejr ændrer ikke på den simple kendsgerning, at reproduktiv frihed i USA fortsat er i fare,” skriver hun.
Den nu nedstemte lov ville have efterladt Louisianas kvinder med blot en enkelt abortklinik.
Konkret påbyder loven abortlæger at have en formel tilknytning til et sygehus inden for en 48 kilometers radius af den klinik, hvor de arbejder. Lovens penneførere siger, at den er nødvendig for at sikre abortlægers faglige kompetencer, mens kritikere indvender, at den er et slet skjult forsøg på at gøre det næsten umuligt for kvinder i delstaten at få en abort.
Louisiana er blot en af flere delstater, der inden for de seneste to år har forsøgt at lægge nye begrænsninger på adgangen til provokeret abort.
Mindst otte delstater har indført tiltag, der vil forbyde abort efter sjette til ottende svangerskabsuge, og en enkelt delstat, Georgia, har vedtaget et næsten totalt forbud mod provokeret abort.
Alle disse love er genstand for retssager, og ingen af dem er endnu trådt i kraft.