Efter at have lidt flere nylige nederlag i højesteret fik det konservative kristne USA oprejsning i denne uge, da et dommerflertal på 7-2 i to særskilte sager udvidede religiøse arbejdsgiveres rettigheder. To liberale højesteretsdommere, Elena Kagan og Stephen G. Breyer, stemte sammen med den konservative fløj.
Afgørelserne er en stor sejr for præsident Donald Trump og hans højrekristne allierede, mens liberale iagttagere advarer om, at de udvander visse sårbare gruppers rettigheder og sætter en betænkelig præcedens for domstolens tilgang til forholdet mellem kirke og stat.
I den ene afgørelse opretholdt højesteret Trump-regeringens svækkelse af en regel i USA’s sundhedslovgivning, der forpligter de fleste arbejdsgivere til at bidrage til den del af deres ansattes forsikringspolicer, som dækker udgifter til prævention. Helt konkret udvidede Trump-regeringen i 2017 drastisk antallet af arbejdsgivere, som med henvisning til religiøse og moralske indsigelser kan blive undtaget fra reglen.
Det såkaldte præventionsmandat var en vigtig del af tidligere præsident Barack Obamas store sundhedsreform, men er blevet genstand for sammenstød mellem højre- og venstrefløjen over temaer som religionsfrihed, familieplanlægning og statens indgriben i privatlivet. Højesterets afgørelse er det seneste kapitel i et ni år gammelt juridisk slagsmål indledt af nonneordenen Litte Sisters of the Poor, der argumenterede, at mandatet krænkede deres ret til at efterleve deres religiøse og moralske overbevisninger.
”Staten har ingen ret til at tvinge antiabort- og religiøse organisationer til at tilvejebringe medicin og apparater, der kan ødelægge ufødte liv,” siger John Bursch, der er sagfører for interessegruppen Alliance Defending Freedom (Alliancen til forsvar for frihed), i en udtalelse.
I den anden sag afgjorde domstolen, at religiøse skoler frit kan afskedige lærere uden at være underlagt statslige antidiskriminationslove. Afgørelsen henviser til en særlig ”forkynderundtagelse”, som højesteret i 2012 gav kirker og religiøse grupper for at sikre, at de kan hyre og fyre præster og andre medarbejdere med religiøse arbejdsforpligtelser uden at risikere at blive sagsøgt for diskrimination.
Afgørelsen glæder mange religiøse grupper, men på Twitter advarer franciskanermunken Daniel Horan, der er professor i teologi og spiritualitet på det katolske præsteseminarium Catholic Theological Union i Chicago, imod dens bredere implikationer.
”’Religiøs undtagelse for diskrimination’ giver lige så meget mening som ’etisk undtagelse for mord’. Historiebøgerne vil ikke se venligt på kristendommens benyttelse af statslig magt til at retfærdiggøre umenneskeliggørelsen af andre,” skriver han.
Charles Camosy, der er professor i teologisk og social etik på det katolske Fordham University i New York, siger til gengæld til nyhedsbureauet AP, at begge højesteretsafgørelser udviser respekt for religiøse overbevisninger på et tidspunkt, hvor den amerikanske kultur bliver stadig mere sekulær.
”Religionsfrihed handler i virkeligheden om at skabe en plads til alle – hvadenten de er religiøse eller sekulære – til at leve i overensstemmelse med deres grundlæggende overbevisninger og værdier,” siger han.
De to højesteretsafgørelser kommer få uger efter, at domstolen til højrekristne interessegruppers store fortrydelse i to andre sager kendte et abortforbud i strid med forfatningen og inkluderede seksuelle mindretal i en lov, der beskytter ansatte imod diskrimination på arbejdsmarkedet. Sidstnævnte afgørelse lod dog samtidig døren stå åben for fremtidige religiøst betingede undtagelser fra loven.