Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Kavanaugh-godkendelse har trukket fronterne endnu hårdere op i USA’s ”kolde borgerkrig”

I Washington demonstrerede kvinder mod senatets godkendelse af Brett Kavanaugh som ny højesteretsdommer. Godkendelsen ventes at få konsekvenser for det kommende midtvejsvalg, for højesteret og for den i forvejen ekstreme polarisering i USA mellem højre- og venstrefløjen og mellem kvinder og mænd. Foto: Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix

Godkendelsen af Brett Kavanaugh til højesteretsdommer i USA vil få konsekvenser for midtvejsvalget, for højesteret og for mistilliden mellem højre- og venstrefløjen og mellem kvinder og mænd

En ”kold borgerkrig”, der har taget greb om både politik og samfundsliv, er brudt ud i USA. Det konstaterede den legendariske Watergate-journalist Carl Bernstein allerede i fjor.

Siden et snævert flertal i Senatet sent lørdag dansk tid godkendte Brett Kavanaugh til ny dommer i højesteret, er fronterne i denne kolde borgerkrig trukket endnu hårdere op. Senatets godkendelse af Kavanaugh skete efter et giftigt, flere uger langt drama, som kredsede om over tre årtier gamle sexanklager mod den konservative dommer, og som fik en trykkoger af raseri til at eksplodere på tværs af politiske og kønsmæssige brudlinjer i det amerikanske samfund.

Højdepunktet i dramaet var en følelsesladet høring, hvor både Brett Kavanaugh og professor Christine Blasey Ford, der anklager ham for et voldtægtsforsøg i 1982, afgav vidneforklaring i Senatet, og udfaldet var usikkert indtil sidste øjeblik. En rapport fra forbundspolitiet FBI, der i en fem dage lang lynundersøgelse efterforskede anklagerne mod Kavanaugh, overbeviste imidlertid to af de tre uafklarede republikanske senatorer om at stille sig bag den kontroversielle dommer, og en enkelt demokratisk senator, Joe Manchin, valgte at bryde partilinjen og stemme med Republikanerne.

Godkendelsen af Brett Kavanaugh ventes at få konsekvenser for det kommende midtvejsvalg, for højesteret og for den i forvejen ekstreme polarisering i USA mellem højre- og venstrefløjen og mellem kvinder og mænd.

Balladen har givet både demokratiske og republikanske kernevælgere blod på tanden. Millioner af amerikanske kvinder – og mænd – er rasende over højrefløjens behandling af Christine Blasey Ford og over Republikanernes beslutning om at skænke en sexanklaget mand en livstidsudnævnelse til nationens øverste domstol. Dette raseri kan udløse en ”kvindebølge” ved midtvejsvalget i næste måned og hjælpe Demokraterne med at genvinde kontrollen over Repræsentanternes Hus. Godkendelsesprocessen har samtidig også mindet konservative vælgere om, hvorfor midtvejsvalget er så vigtigt, og dette ventes af valggeografiske årsager at gavne Republikanernes forsøg på at bevare partiets flertal i Senatet.

Det uskønne skue vil også påvirke USA’s højesteret. For det første sikrer den kun 53-årige Brett Kavanaugh et konservativt flertal i domstolen, muligvis i generationer fremover. Dette nye flertal kan få betydning for afgørelser om omstridte værdipolitiske spørgsmål såsom abort og våben. For det andet kan det svække den folkelige tillid til højesteret som en ophøjet og upartisk institution. Kavanaughs indignerede tale i Senatet, hvor han blandt andet angreb demokratiske senatorer verbalt og erklærede sig som offer for en konspiration udtænkt af venstrefløjen som hævn for præsidentvalget i 2016, brød normerne for en dommernominerets opførsel og punkterer illusionen om, at højesteret står over partipolitik.

Dramaet om den nu godkendte højesteretsdommer udspiller sig på et tidspunkt, hvor MeToo-bevægelsen i forvejen har sat fokus på relationen mellem kønnene og på en kultur, der afskrækker kvinder fra at anmelde seksuelle krænkelser. Mens Christine Blasey Fords knugede vidneforklaring og hendes beslutning om at stå frem trods enorme personlige omkostninger berørte mange amerikanere dybt, så mente andre, at Brett Kavanaugh var udsat for en MeToo-heksejagt og burde betragtes som uskyldig, når intet andet var bevist.

Uenigheden om, hvem som tvivlen burde komme til gode, satte følelserne i kog på begge sider af meningsskellet, og både Ford og Kavanaugh har modtaget dødstrusler, mens Senatet blev bestormet af demonstranter. Donald Trump kastede yderligere benzin på det betændte bål, da han ved et vælgermøde i Mississippi i sidste uge forkastede alle tidligere gældende regler for præsidentiel opførsel og groft hånede Christine Blasey Ford, altimens det fortrinsvis hvide, fortrinsvis mandlige publikum hujede begejstret.

Striden om Brett Kavanaugh har forstærket spliden, hadet og mistilliden i et land, hvis sammenhængskraft i forvejen hang i en tynd tråd, og hverken højre- eller venstrefløjen viser megen interesse i at forsøge at dæmpe gemytterne. Præsident Trump og Republikanerne vandt slaget om Kavanaugh, men alle amerikanere er tabere i USA’s kolde borgerkrig.