Prøv avisen

USA’s mødrehjælp fejrer 100 år med åbenhed om abort og prævention

”Politikere i Washington gør stadig alt, hvad de kan, for at fjerne og udvande de rettigheder, som vi har kæmpet så hårdt for over det seneste århundrede,” sagde den tidligere demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton, der var hovedtaler, da organisationen forleden fejrede sit 100-årsjubilæum med et stjernespækket galla i New York. Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Foto

Planned Parenthood revolutionerede USA med sin kamp for kvinders adgang til prævention. I dag står organisationen centralt i værdidebatten om abort og seksualmoral

En kvælende varm julidag for godt 100 år siden fandt den fattige arbejdsmand Jake Sachs sin gravide hustru Sadie bevidstløs i deres trange lejlighed i New York. Den 28-årige mor til tre vidste, at parret ikke havde råd til endnu et barn og havde foretaget en abort.

En sygeplejerske ved navn Margaret Sanger bragte den dødssyge kvinde tilbage til livet. Da Sadie Sachs havde genvundet sine kræfter, bønfaldte hun sygeplejersken om at fortælle hende ”hemmeligheden” bag at undgå flere graviditeter. Sanger havde intet godt svar.

Tre måneder senere ringede Jake Sachs igen til Margaret Sanger. Denne gang døde Sadie 10 minutter efter hendes ankomst. Det var i dette øjeblik, at Sanger besluttede sig for, at nok måtte være nok.

”Jeg havde fået nok af ad hoc-løsninger og overfladiske behandlinger; jeg var fast besluttet på at søge roden af det onde, at gøre noget for at ændre skæbnen for de mødre, hvis lidelser var så umådelige som himlen,” skriver Margaret Sanger i bogen ”An Autobiograhy” (En selvbiografi).

I 1916 åbnede Margaret Sanger USA’s første familieplanlægningsklinik i New York-bydelen Brooklyn. Køen af kvinder med barnevogne og med småbørn hængende i skørterne snoede sig langt ned ad gaden. Myndighederne lukkede prompte klinikken, og Sanger blev fængslet i 30 dage for at bryde en lov mod enhver drøftelse af prævention.

Sangers klinik var kortlivet, men den blev begyndelsen på en bevægelse, der vendte op og ned på amerikanske kvinders livsvilkår og banede vejen for en bredere kamp for reproduktive rettigheder. Klinikken blev startskuddet for den både populære og stærkt kontroversielle familieplanlægningsorganisation Planned Parenthood (planlagt forældreskab), som netop har fejret sit 100-årsjubilæum og stadig er en central aktør i den amerikanske værdidebat om abort og seksualmoral.

Planned Parenthood har i dag knap 800 sundhedsklinikker, hvor kvinder fra alle økonomiske kår kan få underlivsundersøgelser, gynækologiske behandlinger, mammografier, prævention og aborter. Republikanske politikere hævder, at klinikkerne primært er abortcentre, og har derfor i årtier ført kampagne mod organisationen. Den sundhedslov, som Repræsentanternes Hus vedtog i sidste uge, tager statsmidler fra Planned Parenthood i et år, med mindre hundreder af klinikker holder op med at udføre aborter.

De politiske angreb på Planned Parenthood var netop et af de centrale temaer, da organisationen forleden fejrede sit 100-årsjubilæum med et stjernespækket galla i New York.

”Politikere i Washington gør stadig alt, hvad de kan, for at fjerne og udvande de rettigheder, som vi har kæmpet så hårdt for over det seneste århundrede,” sagde den tidligere demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton, der var begivenhedens hovedtaler.

Planned Parenthood spillede en helt afgørende rolle i de seneste 100 års kamp for kvinders reproduktive rettigheder i USA. Gennem retssager og lobbyarbejde lykkedes det blandt andet organisationen at presse på for seksualundervisning i skolerne og at forhindre, at delstater kunne forbyde salget af p-piller. Da abort blev lovliggjort i 1973, begyndte Planned Parenthood at udføre proceduren på sine klinikker.

I mange dele af USA er den lokale Planned Parenthood-klinik i dag det eneste sted, hvor kvinder kan få en svangerskabsafbrydelse, og organisationen er genstand for antiabortprotester og lejlighedsvis voldelige angreb. Antiabortgrupper forsøger også jævnligt at afsløre organisationen i ulovlige eller uetiske praksisser ved hjælp af aktioner optaget med skjult kamera. I 2010 førte en aktion, hvor aktivister forklædt som alfonser besøgte flere klinikker for at få medarbejdere til at indvilge i at give mindreårige prostituerede aborter, til voldsom politisk debat i Washington og gjorde skade på organisationens image.

Planned Parenthood fastholder, at dens familieplanlægningtjenester nedbringer antallet af aborter i USA, og at den derfor er landets ”største forebygger af aborter”. Flere end 2,5 millioner kvinder besøger årligt en Planned Parenthood-klinik. Ifølge organisationen handler færre end tre procent af besøgene om svangerskabsafbrydelse.