Efter en lang og opslidende valgkamp trænger USA’s nyvalgte præsident formentlig til en pause. Men der bliver ikke megen tid til at læne sig tilbage og nyde sejren. Store udfordringer venter den 45. præsident, der overtager Det Hvide Hus fra demokraten Barack Obama den 20. januar næste år, men som allerede nu får travlt med at forberede sig på et af verdens vanskeligste job.
Den næste præsident overtager rollen som nationens øverstkommanderende og verdens mest magtfulde statsleder på et tidspunkt, hvor talrige krige og konflikter ryster kloden, og hvor lande som Rusland og Kina i stigende grad forsøger at udfordre USA’s magtdominans og omkalfatre den globale verdensorden.
I Mellemøsten er lande som Irak, Syrien, Libyen og Yemen nedsunket i kaos. Vold og krig koster enorme menneskelige tab og sender historiske menneskestrømme til overfyldte flygtningelejre og til Vesten. USA’s nye præsident kommer til at skulle navigere i et Mellemøsten, som præsident Obamas efterretningschef, James Clapper, betegner som ”en rodebutik”.
”Man får hovedpine af det; det gør man virkelig. Det er en ekstremt kompleks situation,” sagde Clapper for nylig i en tale hos den udenrigspolitiske tænketank Council on Foreign Relations i New York.
I Asien optrapper den uberegnelige nordkoreanske diktator, Kim Jong-un, sit lands atomvåben- og missilprogrammer, mens Kina bruger sin militære magt til at gøre territoriale krav på store områder i Det Sydkinesiske Hav. I Østeuropa lurer truslen fra Rusland, der med annekteringen af Krim-halvøen fra Ukraine har udløst en frygt for præsident Vladimir Putins ambitioner om at skabe et nyt Storrusland.
Netop Rusland udgør en af de største udfordringer for USA’s nyvalgte præsident. Russiske trusler mod USA’s baltiske Nato-allierede og Putins opbakning til den syriske præsident, Bashar al-Assad, har de seneste år øget spændingerne mellem Kreml og Washington. Rusland har ifølge de amerikanske efterretningstjenester også gennemført cyberangreb på Det Demokratiske Parti under den netop overståede valgkamp.
”For et år siden ville jeg have sagt, at forholdet er det værste siden afslutningen på den kolde krig. Men det er blevet endnu værre,” siger Angela Stent, der leder centret for euroasiatiske, russiske og østeuropæiske studier på Georgetown-universitetet, til tv-stationen CNN.
Truslen fra Islamisk Stat, IS, og andre terrorgrupper og -sympatisører i og uden for USA er endnu et punkt på præsidentens lange liste over akutte problemer. Og klimaforandringer udløst af den globale opvarmning er endnu et problem, som den nye amerikanske øverstkommanderende vil være nødt til at forholde sig til.
På den hjemlige front vil præsidenten arve en lang række økonomiske udfordringer. Væksten halter, uligheden stiger, den sociale mobilitet halter, og omkostningerne til uddannelse og sundhedsydelser vokser hurtigere, end mange amerikanere kan følge med i.
Og den nye præsident skal navigere i et vanskeligt hjemligt farvand. Valgkampen har med al tydelighed vist, at amerikanerne har mistet tillid til de politiske institutioner og til centrale principper i det amerikanske demokrati. Ifølge en meningsmåling fra Pew Research siger kun 48 procent af Donald Trumps vælgere, at ”det er meget vigtigt, at de, der taber valg, anerkender vinderne”. Det samme gælder 83 procent af Hillary Clintons vælgere. Og en række meningsmålinger viser, at mellem 60 og 80 procent af amerikanerne mener, at landet bevæger sig ”i den forkerte retning”.
Dertil kommer den politiske splittelse. Præsidenthistorikeren Barbara Ann Perry sammenligner den opgave, som den 45. præsident står over for, med den, som præsident Abraham Lincoln stod over for i 1860, da USA stod på tærsklen af borgerkrig.
”Det var den seneste gang, at landet oplevede en situation, hvor det var umuligt at regere,” siger hun til avisen San Francisco Chronicle.