Prøv avisen

Amerikansk økonomi buldrer frem

Takket være den generelle globale vækst og den sunde amerikanske økonomi er ledigheden faldet til 3,8 procent, hvilket er det laveste tal i 18 år, og for første gang i nyere tid er der flere ledige job i USA, end der er arbejdsløse amerikanere. Foto: Lawrence Bryant/Reuters/Ritzau Scanpix

10 år efter finanskrisen stortrives USA’s økonomi. Men væksten kommer ikke alle til gode

Der er rigeligt med godt nyt til amerikanerne i de seneste økonomiske nøgletal. Takket være den generelle globale vækst og den sunde amerikanske økonomi er ledigheden faldet til 3,8 procent, hvilket er det laveste tal i 18 år, og for første gang i nyere tid er der flere ledige job i USA, end der er arbejdsløse amerikanere. Til sammenligning var der ved finanskrisens afslutning for ni år siden knap syv arbejdsløse amerikanere for hvert ledigt job.

Og fremskridtene går på tværs af etniske og sociale grupper. Ledigheden blandt afroamerikanere er på sit laveste niveau siden de første målinger af denne slags i 1972, og beskæftigelsen blandt amerikanere med latinamerikansk baggrund og blandt ufaglærte er også tæt på at være rekordhøj.

Som den økonomiske skribent Neil Irwin udtrykker det i avisen New York Times:

”Vi er løbet tør for ord til at beskrive, hvor gode jobtallene er.”

Præsident Donald Trump, der blev valgt på et løfte om at genrejse USA, bryster sig da også over de positive tal.

”På mange måder er dette den bedste økonomi i USA’s HISTORIE og det bedste tidspunkt NOGENSINDE at lede efter et job,” skrev han i et tweet tidligere på ugen.

Ikke desto mindre melder målinger om modløshed i den amerikanske befolkning. Ifølge en årlig måling af amerikanernes ”velbefindende”, som opinionsinstituttet Gallup begyndte at foretage efter finanskrisen i 2008, var amerikanerne i 2017 mere triste end på noget andet tidspunkt i de seneste 10 år. Ifølge målingen faldt lykkeniveauet blandt alle samfundsgrupper på nær velstående hvide mænd.

Når mange amerikanere udtrykker utilfredshed med livet og med økonomien, så er en af de væsentligste årsager, at selvom job er nemme at finde, så gælder det samme ikke gode lønninger og den tryghed, som følger med disse. Igennem de to seneste årtier er amerikanernes lønniveau så godt som stagneret. Efter justeringer for inflation var den gennemsnitlige amerikanske husholdningsindkomst i 2016 på niveau med den i 1999, og det betyder, at mange lønmodtagere kun lige holder hovederne oven vande.

To nye rapporter fra USA’s centralbank, Federal Reserve, og den socialpolitiske organisation United Way, viser da også, at livet fortsat er ustabilt for mange amerikanere.

Ifølge rapporten fra centralbanken har 40 procent af voksne amerikanere ikke tilstrækkeligt med opsparing til at dække en 400 dollars (cirka 2500 kroner) dyr nødudgift såsom en uventet hospitalsregning eller reparation af en skade på deres bil eller hjem. Og ifølge rapporten fra United Way tjener 43 procent af de amerikanske husholdninger ikke nok til at dække deres månedlige udgifter til fornødenheder som mad, boligudgifter, børnepasning, sundhedsforsikring, transport og en mobiltelefon.

Det er et alvorligt problem i en tid, hvor benzinpriser, huslejer og rentesatserne er voksende, siger William Rodgers, der er professor i offentlig forvaltning ved Rutgers University i New Jersey og cheføkonom ved Heldrich Center for Workforce Development.

”Vi har en ’to realiteter’-økonomi i USA. Et segment er for alvor kommet sig siden finanskrisen og er fuldt beskæftiget. Det andet fortsætter med at opleve stagnerede lønninger, ufrivillig deltidsbeskæftigelse, ufleksible arbejdstider og svagere adgang til sundhedsydelser,” siger han til avisen Washington Post.