Den amerikanske skuespiller John Wayne bliver tillagt citatet: ”En af mine venner fortalte mig, at jeg skulle skyde først og stille spørgsmål bagefter. Jeg ville have spurgt ham, hvad han mente, men blev nødt til at skyde ham.” John Wayne var indbegrebet af en amerikansk western-helt,og utallige er de scener, hvor han ene mand gør op med lovløsheden og skyder banditter i bundter. Det var brutalt, men skurkene havde fortjent det, måtte man forstå.
Samme enkle sammenhæng er umulig at genfinde i den politivold, som eksisterer i USA i dag. Hvert år dør flere end 1000 amerikanere, mens de er i politiets varetægt, og før det er afklaret, om de har gjort sig skyldige i en forbrydelse. Som det skete med afroamerikaneren George Floyd for 14 dage siden. Forholdvis flest sorte borgere, men også hvide, latinoer og andre. Amerikansk politi er brutalt, og det er ikke blevet bedre med årene.
De seneste 20 år er antallet af mennesker, der er døde under eller efter en hændelse med politiet, steget til det dobbelte – og har i de seneste syv år ligget på samme uændrede høje niveau.
Ifølge organisationen Mapping Police Violence, der opgør alle dødsfald som følge af politivold, er omkring 1100 mennesker hvert år døde i perioden januar 2013 til december 2019 efter at være udsat for politivold. 92 procent af dem ved skud. En anden database, Fatal Encounters (Dødelige sammenstød), sætter tallet højere. Den vurderer, at der mellem 2013 og 2019 døde omkring 1700 mennesker årligt i mødet med politiet – en fordobling siden 851 dødsfald i 2000.
”Det er hele den her indstilling med, at ’vi kan holde ro, fordi vi er seje, og det er os mod dem’,” forklarer David Couper, tidligere politimester i Madison, Winconsin, til The Marshall Project, en nyhedsorganisation, der dækker retfærdigheden i retssystemet.
”Vi er nødt til at fjerne de personer og sige til dem: ’Hør, det er det her job, vi forventer af dig. Det er den her måde, politiet fungerer på i et demokrati. Hvis du ikke kan acceptere det, er det ærgerligt. Så må du finde et andet arbejde’,” fortsætter David Couper, der nu efteruddanner betjente til bedre at kunne håndtere demonstrationer.
En undersøgelse fra universiteterne Rutgers, Michigan og Washington i St. Louis viste sidste år, at politidrab er den sjette væsentligste årsag til dødsfald blandt unge amerikanske mænd mellem 25 og 29 år på tværs af race. De fem vigtigste dødsårsager er bilulykker, selvmord, drab i øvrigt, hjertesygdomme og kræft.
”Politivold er utrolig almindelig. Vores forskning viser, at en ud af hver 2000 mænd i USA vil blive slået ihjel af politiet i løbet af deres liv. For en sort mand er det en ud af hver 1000,” sagde Frank Edwards, lektor i jura ved Rutgers University, til nyhedsstationen Vox i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.
Volden går også den anden vej. Det amerikanske forbundspoliti FBI offentliggjorde i sidste måned statistikken over dræbte betjente i 2019, som viser, at 89 betjente blev dræbt i tjenesten sidste år Heraf skete 48 dødsfald som følge af en ondsindet handling, mens 41 dødsfald var forårsaget af hændelige ulykker.
Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i amerikansk historie og amerikanske samfundsforhold, hæfter sig ved, at selvom der er sket en række reformer af forskellige politikredse rundt om i landet, har det ikke for alvor ændret noget. Politiet i Minneapolis, hvor George Floyd døde, har for eksempel været igennem en lang reformproces med træning af betjentene, nye rutiner, optagelse af flere sorte betjente i korpset og så videre. Alligevel sidder en betjent nonchalant med en hånd i lommen og det ene ben på nakken af Floyd i næsten ni minutter, hvilket ender fatalt.
”Det er ikke gjort med kurser eller et bredere sammensat politikorps. Spørgsmålet er, hvilket politiske tiltag man er parat til. Der er en dybt forankret diskrimination af sorte, som også gør dem til lettere ofre for politiets vold. For eksempel er der undersøgelser, der viser, at der ikke er belæg for at tro, at sorte besidder mere narkotika end andre befolkningsgrupper. Alligevel bliver de standset 2,5 gange oftere,” siger Niels Bjerre-Poulsen.
Alex S. Vitale, professor i sociologi ved Brooklyn University i New York med speciale i kriminologi, mener, at roden til problemet ligger i, at politiet gennem de seneste 40 år har fået til opgave at tage sig af en række sociale problemer i de fattige og ikke-hvide lokalsamfund, som de ikke har en chance for at løfte. De skal håndtere forsømte skoleelever, narkomaner, psykisk syge, hjemløse. Løsningen er ikke at give politiet flere kurser. Det er at skære ned på deres arbejdsopgaver og antallet af betjente.
”Vi må kræve, at lokale politikere udvikler ikke-politimæssige løsninger på de problemer, som fattige står overfor. Vi skal investere i byggeri, sundhed og arbejdspladser på en måde, der direkte løser problemerne med sikkerhed i det offentlige,” skriver Alex S. Vitale i den britiske avis The Guardian.