Flere ugers usikkerhed om, hvornår USA gør alvor af beslutningen om at trække sig ud af Syrien, blev afsluttet i går med oplysningen om, at alle 2000 amerikanske soldater i det krigshærgede land vil være hjemme igen med udgangen af april.
Tilbagetrækningen vil begynde i midten af marts og omfatter en rømning af al-Tanf-basen nær grænsen til Irak, som har spillet en strategisk rolle i bekæmpelsen af Islamisk Stat, bekræfter en militær kilde over for nyhedsbureauet Reuters.
Islamisk Stat er besejret, mener den amerikanske præsident, Donald Trump, som gentog dette budskab over for de andre 78 lande i koalitionen til bekæmpelse af IS, hvis repræsentanter i onsdags var samlet i Washing-ton.
”Kalifatet kan formentlig erklæres 100 procent besejret i løbet af den kommende uge,” sagde Trump og understregede, at der kun er rester af IS tilbage, som USA vil fortsætte med at forfølge og eliminere.
Dette synspunkt får en blandet modtagelse, selvom Islamisk Stat og dets selvudråbte kalifat har mistet stort set hele sit territorium i Irak og Syrien, som i januar 2015 var på størrelse med Storbritannien, men som nu kun råder over et lille, hårdt omkæmpet område i det østligste Syrien.
Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, fastslog tidligere på ugen i en rapport, at Islamisk Stat ”er ved at genopbygge nøglefunktioner især i Irak, men kan genopstå i Syrien inden for 6-12 måneder og vinde et begrænset territorium tilbage”, hvis presset på organisationen løsnes.
Islamisk Stat er gået under jorden og overlever i form af sovende celler, understreger Pentagon.
Lars Cramer-Larsen, major og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, er netop kommet hjem efter et ophold i Irak og Syrien. Han bekræfter, at Islamisk Stat langtfra er besejret:
”Islamisk Stat holder sig skjult og indstiller sig på en ny guerilla-lignende taktik med en baseopdeling. De opbygger depoter og træner nye krigere i det skjulte, og organisationen fortsætter med at kommunikere via internettet. Islamisk Stat er en trussel, vi skal forholde os til lang tid endnu.”
Tilbagetrækningen rejser også spørgsmålet om magtbalancen i en region, hvor både Rusland, Iran og Tyrkiet har stærke geostrategiske interesser.
Interessen samler sig umiddelbart om, hvilke konsekvenser den amerikanske tilbagetrækning vil få i de områder i det nordøstlige Syrien, der kontrolleres af de kurdiske YPG-styrker. Tyrkiet, der modsætter sig ethvert forsøg på kurdisk selvstyre inden for sine egne grænser, vil for alt i verden undgå et kurdisk selvstyreområde i Syrien som inspiration for de tyrkiske kurdere.
Uden den amerikanske tilstedeværelse kan Tyrkiet benytte lejligheden til at gennemføre såkaldte anti-terroroperationer mod de kurdiske områder, og USA synes ikke på nuværende tidspunkt at have fået en aftale om de kurdiske områder i stand med Tyrkiet.
Kurderne styrer blandt andet de fangelejre, hvor flere hundrede vestlige fremmedkrigere er blevet anbragt efter deres anholdelse. Det amerikanske udenrigsministerium har opfordret de vestlige koalitionspartnere til at hente deres egne fremmedkrigere hjem for at undgå, at de bliver spredt for alle vinde, hvis de kurdiske styrker bliver jaget på flugt af Tyrkiet.
Mens den danske regering er splittet i spørgsmålet, meddelte Frankrig i sidste uge, at man gør klar til at tage imod godt 100 fremmedkrigere, som vil blive fængslet ved hjemkomsten og stillet for en domstol.
”Det er veltrænede og stærkt radikaliserede krigere. Hvis man ikke henter dem hjem, risikerer de at blive løsladt eller slippe fri og enten slutte sig til de sovende celler og støtte genopbygningen af Islamisk Stat eller gennem-føre attentater i Vesten,” siger Jean-Eric Branaa fra det franske Institut for Strategiske Studier, Iris, i Paris.
Både Donald Trump og hans udenrigsminister, Mike Pompeo, har understreget, at USA fortsætter kampen mod Islamisk Stat efter tilbagetrækningen af de 2000 soldater.
”Tilbagetrækningen er ikke afslutningen på USA’s kamp, det er en strategisk ændring,” fastslog Mike Pompeo under mødet med den internationale koalition.