Det højeksplosive opgør mellem USA og Iran, der begyndte med amerikanernes likvidering af den iranske generalmajor Qassem Soleimani for en uge siden og siden førte til det iranske missilangreb på to militærbaser i Irak onsdag morgen dansk tid, synes foreløbig at være klinget af. Torsdagens nyhed om, at det sandsynligvis var et missil affyret af Iran ved en fejl, der forårsagede nedstyrtningen af et ukrainsk passagerfly nær Teheran i onsdags og dræbte alle 176 mennesker om bord, har indtil videre ikke fået USA til at reagere. Præsident Donald Trump rettede torsdag mistanke mod Iran i forbindelse med flystyrtet, men har i sine offentlige udtalelser ikke antydet, at det vil få konsekvenser for USA’s tilgang til præstestyret.
Begge lande har forsøgt at gyde olie på de oprørte vande ved at signalere, at de ønsker at undgå en krig.
Men det betyder ikke, at den farligste konflikt mellem de to ærkefjender i nyere tid er slut. Det advarer amerikanske eksperter om. De peger på, at konflikten har forstærket det fjendskab mellem Donald Trump-regeringen i Washington og præstestyret i Teheran, som er eskaleret siden USA trådte ud af den internationale atomaftale med Iran i maj 2018, og det totale kollaps af diplomatisk kontakt mellem de to lande.
”Det er muligt, at dronerne og missilerne er blevet trukket tilbage indtil videre, men det vil være naivt at formode, at sagen er afsluttet. Det tager måneder og år for begivenheder i Mellemøsten at udspille sig. Og Irans historie er et tegn på, at styret ikke vil betragte et begrænset missilangreb som tilstrækkelig hævn for drabet på en topleder som Soleimani,” skriver Steven Collinson på nyhedsstationens CNN’s netside.
Forløbet har vist, at Trump-regeringen er villig til at straffe Iran for iransk støttede militsgruppers angreb på amerikanske interesser i regionen. Iran har i årevis benyttet sit netværk af allierede ikke-statslige militser til at svække amerikansk indflydelse, uden at fjendtlige aktiviteter mod amerikanske interesser kan spores direkte tilbage til styret. Den nu dræbte general Qassem Soleimani blev opfattet som hjernen bag denne strategi, og drabet på ham fandt sted få dage efter, at iransk støttede militser forstøgte at storme USA’s ambassade i den irakiske hovedstad, Bagdad. Der er kommet en ”ny rød linje”, skriver den pensionerede admiral James Winnefeld Jr., der er tidligere viceformand for den amerikanske militærledelse Joint Chiefs of Staff, i nyhedsmediet The Hill.
”Nu er det blevet gjort klart for Iran (og formentlig andre stater, der har isoleret sig selv), at de vil blive holdt mere direkte ansvarlige for deres stedfortræderes handlinger,” skriver han.
Drabet på Sole imani var et højst usædvanligt skridt for USA, der i de seneste år har likvideret terrorledere som Osama bin Laden og Abu Bakr al-Baghdadi, men som almindeligvis afholder sig fra at tage livet af personer, der repræsenterer en stat. Præsident Trumps trussel sidste weekend om, at han er villig til at straffe Iran ved at ødelægge iranske kulturskatte, gav yderligere næring til iranernes forestilling om, at USA udgør en eksistentiel trussel mod Iran. Med sine missilangreb på irakiske militærbaser, der huser amerikanske styrker, har Iran også flyttet hegnspælene for, hvor dramatisk landet vil reagere på amerikanske provokationer.
Der er ikke umiddelbart megen håb om en genoptagelse af forhandlingerne om den atomaftale fra 2016, der har til formål at forhindre Iran i at udvikle atomvåben, og som stadig forsøges opretholdt af de øvrige underskrivere, heriblandt EU. Præsident Trump viser ingen tegn på, at han vil sænke kravene til en dialog med Iran, og han bekendtgjorde i onsdags nye økonomiske sanktioner mod præstestyret. Dertil kommer, at en iransk regeringstalsmand i søndags oplyste, at Iran vil tage endnu et skridt væk fra atomaftalen ved ikke længere at respektere begrænsninger på, i hvor høj grad landet kan berige uran.
”Trumps tiltag mod Soleimani har fremmedgjort hans iranske samtalepartnere og yderligere isoleret USA fra dets allierede i Europa og Mellemøsten. Resultatet er formentlig ikke endnu en verdenskrig, men snarere en forlængelse af en simrende, lumsk konflikt, der allerede har taget alt for mange liv i Mellemøsten,” skriver udenrigsskribenten Adam Taylor i avisen Washington Post.