Amerikanerne havde fået et år til at forberede sig, inden det 18. forfatningstillæg trådte i kraft i dag for nøjagtigt 100 år siden og gjorde det forbudt at fremstille og sælge øl, vin og spiritus i USA. Da urene viste midnat den 17. januar 1920, havde amerikanerne kun lov til at besidde den spiritus, som havde været i deres hjem dagen forinden.
I året op til denne dag hamstrede de, der havde pengene til det, øl, vin og spiritus. Overklassen opkøbte febrilsk al inventaret i detailhandler, spiritusforretninger og værtshuse. I Napa i det nordlige Californien rev vinbonder modvilligt deres vinstokke op af jorden og plantede frugttræer i stedet.
Der var dog også dem, der lovpriste det nye spiritusforbud og forudså, at USA stod på tærsklen til at blive paradis på jord. Blandt dem var prædikanten Billy Sunday, der spåede, at ”tårernes rædselsregimente” ville komme til en afslutning i det nye tørlagte Amerika.
”Slumområderne vil snart være blot et fjernt minde. Fængslerne vil forvandles til fabrikker, og butikker vil erstatte arresthusene. Mænd vil ranke deres rygge, kvinder vil smile, og børn vil le. Helvede vil endegyldigt stå til leje,” sagde han til 10.000 tilhængere under et vækkelsesmøde i Virginia den dag, spiritusforbuddet trådte i kraft.
Retorikken fra den indflydelsesrige lobbygruppe Anti-Saloon League (Anti-værtshus-ligaen) ramte samme tone.
”Når klokken slår et minut efter midnat, vil en ny nation være kommet til verden,” erklærede gruppen.
Forudsigelserne skulle vise sig ikke at holde stik. USA’s 14 år lange forbudstid, der ophørte i slutningen af 1933, blev et sandt orgie af druk og lovløshed. Det blev også en periode, som for evigt forandrede nationen på en måde, som ingen havde forudset.
Det fortæller den amerikanske journalist og redaktør Daniel Okrent, der er forfatter til den roste bog ”Last Call. The Rise and Fall of Prohibition” (Sidste udkald. Forbudstidens opkomst og undergang).
”Forbudstiden ansporede eller fremskyndede nogle temmelig dramatiske sociale forandringer i USA. Før forbudstiden var værtshusene mændenes domæne. Da spiritusforbuddet trådte i kraft, opstod de smugkrosmiljøer med jazz, cabaret, cocktails og frigjorte flapper-piger i korte kjoler, som vi kender fra film. Og de nye normer for den sociale interaktion mellem kønnene bed sig fast. Samtidig banede forbudstiden og den vold og kriminalitet, som den medførte, vejen for overvågning, politiarbejde og et udvidet fængselssystem,” siger Daniel Okrent.
Det var også en enestående epoke i amerikansk historie. Daniel Okrent påpeger, at det 18. forfatningstillæg, der forsøgte at holde amerikanerne ædru ad juridisk vej, var en højst usædvanlig justering af USA’s fornemste lovdokument.
”Det var og er chokerende, at vores ekstremt frihedselskende nation valgte at forbyde retten til et så udbredt og populært nydelsesmiddel,” siger han.
Der var flere drivkræfter bag spiritusforbuddets virkeliggørelse, forklarer den amerikanske forfatter.
”Den ene var det voldsomme overforbrug af alkohol i USA i anden halvdel af 1800-tallet samt den effekt, som det havde på familier. Særligt kvinder var ofre for drukkulturens skyggesider. De havde ingen beskyttelse fra voldelige, uansvarlige, drikfældige mænd, der mishandlede dem og deres børn. De havde ingen ejendomsret, så hvis deres mænd drak lønningsposen væk, kunne de ende på fattiggården. Derfor var kvindebevægelsen nært forbundet med afholdsbevægelsen, som tog fart i 1850’erne,” siger han.
Den anden drivkraft var ifølge Daniel Okrent indvandringsbølgen fra Central- og Østeuropa til USA i 1890’erne:
”Disse indvandrere slog sig fortrinsvis ned i byerne, hvor de begyndte at etablere et politisk maskineri med værtshusene som mødested. De baptistiske og metodistiske hvide amerikanere opfattede disse fortrinsvis jødiske og katolske indvandreres voksende politiske magt som en trussel, og de så dem også som drikfældige repræsentanter for de moralsk fordækte storbyer.”
Det lykkedes en næsten komisk forskelligartet koalition af interessegrupper anført af Anti-Saloon League at få det nødvendige flertal i Kongressen og delstaterne til at stille sig bag det 18. forfatningstillæg, der blev vedtaget i 1919 og trådte i kraft et år senere. I koalitionen var både ekstremistiske højrefløjsgrupper som Ku Klux Klan, der betragtede spiritusforbuddet som en måde at undertrykke den sorte befolkning og yderligtgående venstrefløjsgrupper på, der så druk som en hindring for den arbejdende underklasses oprejsning.
”Registret af personer, der udgjorde afholdsbevægelsen, er forbløffende. Anti-Saloon League besluttede sig for at samarbejde med alle, der delte deres modstand mod spiritus, uden at skele til gruppernes øvrige ståsteder. Derfor inkluderede afholdsbevægelsen både utopiske socialister, metodistbiskopper, hvide racister, progressive reformatorer, moralister, antisemitter, snerpede sydstatsfruer og kvindesagsforkæmpere,” siger Daniel Okrent.
Men nationen drak videre under forbudstiden. Smugkroer havde kronede dage, og huller i lovgivningen sikrede, at kun få amerikanere tørstede. Altervin var stadig tilladt, og falske præster førte an i uhellige drukorgier med deres ”menigheder”. Der gjaldt særlige undtagelser for landmænd, der gærede deres egen ”frugtsaft”. Læger, tandlæger og endda dyrlæger havde lov til at udskrive recepter på stærkt alkoholiske ”medicinske” remedier.
For de kriminelle kom forbudstiden som sendt fra himlen. Gangstere fik fra den ene dag til den anden et af landets mest lukrative markeder foræret og tjente milliarder af dollar på at handle med den eftertragtede ulovlige sprut.
De enorme summer, som statskassen gik glip af, førte da også til ophævelsen af forbuddet i 1933, hvor den store økonomiske depression hærgede USA, og regeringen havde hårdt brug for momsindtægter fra spiritussalg. Og modsat afholdsbevægelsens forudsigelser udløste dette ikke samfundets moralske og sociale forlis.
”Forbudstiden var ud fra næsten alle målestokke en enorm fiasko. Den ansporede til kriminalitet og korruption, fremmede institutionaliseret hykleri og berøvede staten enorme indtægter. Og det blev besynderligt nok ikke nemmere, men vanskeligere at få en sjus, da den sluttede. Lovliggørelsen førte til en masse regler, der blandt andet etablerede en mindstealder for køb af alkohol og påbød værtshuse bestemte lukketider og andre begrænsninger. Men det mest positive udfald af forbudstiden er, at den aldrig vil finde sted igen,” siger Daniel Okrent.