Prøv avisen

USA’s valgsystem koster Demokraterne dyrt

Demonstranter i Californien opfordrer til at deportere det amerikanske præsidentvalgs vinder Donald Trump. Demokraten Hillary Clinton fik 61,5 procent af stemmerne i Californien. Foto: Keith Birmingham/AP/Polfoto

Fire gange i USA’s historie har en demokratisk præsidentkandidat fået flest stemmer uden at blive valgt. ”Vinderen-tager-det-hele-princippet” har vist sig at være mest ufordelagtigt for Demokraterne

282.114.

Det var det antal stemmer, som Demokraten Hillary Clinton ifølge tal i aftes fra tv-stationen CNN fik flere end republikaneren Donald Trump ved USA’s præsidentvalg i tirsdags. Ikke noget stort tal ud af de afgivne 120 millioner stemmer, men stadig et flertal.

At ”vinderen” alligevel tabte det hele, i hvert fald præsidentposten, skyldes det amerikanske valgsystem.

Det er et decentralt system, hvor stemmerne gøres op delstat for delstat. I hver af de 50 delstater vælges et antal valgmænd, som formelt udpeger præsidenten til december. Har de fleste vælgere i en delstat stemt på Donald Trump, skal alle valgmænd pege på ham. Med andre ord er stemmer på Hillary Clinton i den delstat tabt – ”vinderen tager det hele.” Det princip gælder alle stater, bortset fra Maine og Nebraska.

I alt er der 538 valgmænd, men valgmændene er ikke ligeligt fordelt efter befolkningstallet i de 50 delstater. Alle delstater har mindst tre valgmænd, og det kræver færre stemmer at få valgmænd i tyndt befolkede stater end i befolkningstunge stater.

Lektor Derek Beach fra Aarhus Universitet forklarer, at vi herhjemme kender det samme princip fra valg til Europa-Parlamentet. Her har Danmark 13 medlemmer og Tyskland 96, og enten skulle Danmark have færre eller Tyskland flere, hvis det skulle svare til de to landes befolkningstal.

”Det er langt billigere at få valgmænd i det tyndt befolkede Alaska end i det tæt befolkede Californien. Man indførte systemet for at sikre, at valget af præsident ikke skulle blive fuldstændig domineret af de store delstater i USA,” siger Derek Beach.

Både princippet om, at ”vinderen tager det hele”, og den ”skæve” fordeling af valgmænd i forhold til befolkningstal har fået betydning ved dette valg.

”Hillary Clinton fik klart flest stemmer i en stat som Californien, men det havde været fint for hende, hvis nogle af dem var flyttet til Ohio eller en af de mange andre stater, hvor afgørelsen blev meget tæt,” siger Derek Beach.

Videnskabelig assistent fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Frederik Georg Hjorth, oplyser, at omkring 1960 fordelte Demokraternes og Republikanernes vælgere sig på samme måde i byerne og på landet.

Det har ændret sig markant siden. I dag er Demokraterne overrepræsenteret i byerne, mens Republikanerne er overrepræsenteret på landet. Ifølge Frederik Georg Hjorth har den udvikling været ufordelagtig for Demokraterne, der også i 2000 tabte et præsidentvalg, selvom partiet fik flest stemmer på landsplan.

Det er nu i alt sket fem gange i den amerikanske historie, de første tre gange i 1800-tallet. I 1824 stillede præsidentkandidaterne endnu ikke op for partier, og det var Repræsentanternes Hus, som dengang udpegede John Adams til præsident, selvom en anden kandidat, Andrew Jackson, havde fået flest stemmer. Ingen af dem havde dog fået de dengang krævede 50 procent for at blive valgt.

De efterfølgende fire gange er det hver gang en demokratisk kandidat, som har måttet vige pladsen for en republikansk Man skal dog ikke lægge alt for meget politisk i det, da partiernes politik har ændret sig markant over tid.

Derek Beach påpeger, at selvom valgsystemet har været ugunstigt for Demokraterne denne gang, står partiet stærkt i et fremtidsperspektiv. Alene den demografiske udvikling betyder, at der kommer mange flere unge og spansktalende vælgere til de kommende år, mens de ældre, hvide vælgere bliver langt færre, og det anses for at være en fordel for partiet.

Det endelige resultat manglede i aftes fortsat fra Michigan, men Trump har ifølge CNN sikret sig 290 valgmænd mod Clintons 232.