I en tid, hvor Vestens interesse for Ruslands invasion i Ukraine er faldende til trods for uophørlige, blodige kampe, fik et foto på sociale medier i denne uge igen store dele af verden til at tale om krigen. Ikke et foto af udbombede ukrainske byer eller henrettede civile ukrainere, som før har rystet Vesten, men et iscenesat og perfekt belyst foto i modemagasinet Vogue, hvor Ukraines førstedame, Olena Zelenska, og hendes mand, præsident Volodymyr Zelenskyj, omfavner hinanden.
Fotografiet er et af fem, som stjernefotografen Annie Leibovitz har taget for det amerikanske blad, der har offentliggjort dem på sin hjemmeside sammen med et interview med Zelenska under overskriften “Portræt af tapperhed: Ukraines førstedame”. Et andet foto viser hende siddende på en stor trappe i en bygning fyldt med sandsække, mens hendes mand står vagt bag hende, og på et tredje poserer hun i lang kjole og frakke foran et udbombet fly flankeret af et par bevæbnede soldater. I interviewet, som bringes i magasinets oktober-udgave, taler parret om deres liv i krigstid, deres ægteskab og drømme for Ukraines fremtid.
Men billederne har fremkaldt stærke følelser og forargelse på sociale medier.
“Folk kritiserer Zelenskyjs @vogue-krigsglamour-fotosession for at være narcissistisk, usmagelig og dårligt timet, men de glemmer, at den også er tonedøv og elitær,” skriver Margot Cleveland, chefkorrespondent for det konservative amerikanske magasin The Federalist, til sine 100.000 Twitter-følgere.
Kevork Almassian, syrisk politisk kommentator, sammenligner præsidentparret med den syriske diktator Bashar al-Assad og hans hustru Asma al-Assad ved at pege på, at Vogue i 2011 publicerede en artikel om den syriske førstedame, som siden blev trukket tilbage.
Andre forsvarer præsidentparret og hylder dem som stærke forbilleder, og en Twitter-bruger skriver eksempelvis, at kritikerne ikke forstår, “at krig i dag udkæmpes på alle områder”.
Kæmper mod vestlig krigstræthed
Spørger man ukrainere, handler de omdiskuterede mode-fotos om at få så meget opmærksomhed som muligt omkring krigen.
“Jeg vil ikke sige, at jeg er begejstret,” siger Alisa Marchuk, en 28-årig ukrainer fra Kyiv, som arbejder i mediebranchen, om fotografierne.
“Men de er nødvendige, så folk ikke glemmer, hvad der foregår i Ukraine. I en krig er enhver måde at ‘holde sig oven vande’ på god - også en smart fotosession,” siger hun.
Vogue-fotografierne skal netop ses i lyset af den aftagende opmærksomhed efter mere end end fem måneders krig, mener Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med særligt fokus på informationskrig. Det er formentlig ikke den ukrainske præsidentfrues ønske at agere fotomodel blandt ukrainske soldater foran et udbrændt fly for at promovere Ukraines sag, mener Serritzlev.
“Men Olena Zelenskas opgave er at skabe opmærksomhed om Ukraine, fastholde interessen og dermed den militære støtte. Den opgave mener jeg, at hun løser på fornemmeste vis,” siger militæranalytikeren.
Det er naturligt, at krigstrætheden sætter ind hos medier og i befolkningen i Vesten, herunder i den danske offentlighed, hvor krigens billeder bliver hverdag, tilføjer hun:
“Zelenskyj har holdt så mange taler, at det ikke duperer os længere. Russiske bombninger af civile mål sker på daglig basis, så hvor frygteligt det end er, har det ikke samme chok-effekt, når det sker igen. Oveni har vi stigende priser på fødevarer og en sommer, hvor mange hellere vil tænke på ferie end krig. Det er kritisk for ukrainerne, der har brug for international opmærksomhed og støtte."
Offentlig mening påvirker krigsudfald
Ukrainerne har fra invasionens begyndelse været ekstremt dygtige til at fange Vestens opmærksomhed ved at fremstille krigen som en kamp mellem David og Goliat, og fortællingen er blevet bestyrket af fakta såsom russiske soldaters massakre i Butja, siger Christiern Santos Rasmussen, som blandt andet forsker i russisk misinformation ved European University Institute i Firenze.
“Denne fortælling har været afgørende for at opretholde det pres, der skal til for, at lande som Italien og Tyskland bliver ved med at levere våben til Ukraine. Men fortællingen udfordres af Tour de France og alle mulige andre ting, der stjæler vores opmærksomhed. Ukrainerne skal kæmpe for at forblive relevante og må bruge utraditionelle metoder for at fange vores opmærksomhed, og det gør man blandt andet ved at give interview og komme på forsiden af Vogue. For så er der i det mindste nogen, der snakker om en,” siger han.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, satser på, at USA snart vil lide af "opmærksomheds-problemer" og miste beslutsomheden i Ukraine-krigen, siger CIA-direktør William J. Burns til New York Times. Og en undersøgelse fra den europæiske tænketank ECFR viser, at en stor del af befolkningen i europæiske lande som Italien og Tyskland bakker op om fredsforhandlinger, som indebærer, at Ukraine afstår territorier til Rusland - noget, Ukraine har afvist.
Timothy Snyder, professor i historie ved amerikanske Yale University, argumenterer på sin blog for, at Ukraine mest sandsynligt vil vinde krigen, men “den måske vigtigste variabel er den offentlige mening i Europa og Nordamerika”. Ukraine er sårbart over for ændringer i Vestens syn på krigen, og “Ruslands måske eneste genvej til sejr er at overbevise os om, at Ukraine ikke kan vinde”, skriver han.
Informationskrig med forskellige regler
I begyndelsen af krigen virkede det nærliggende at sige, at Ukraine “førte” i informationskrigen, siger Jeanette Serritzlev. Det er desværre ikke så klart længere.
“Udfordringen er, at Ukraine er nødt til at overholde nogle spilleregler for at fastholde engagement og sympati. Det gør Rusland ikke. Russerne behøver heller ikke at overbevise os eller vinde vores hjerter. De har en fordel, så længe de bare skaber støj og spreder tvivl. Og det ser vi jo desværre virker, ikke kun i andre dele af verden, men også blandt segmenter i Vesten,” siger hun og henviser blandt andet til spredning af prorussisk propaganda på sociale medier og det russiske statskontrollerede medie RT’s udbredelse.
I en europæisk sammenhæng har Ukraine stået bedst i informationskrigen mod Rusland. Men spørgsmålet er, om det bliver ved, siger Christiern Santos Rasmussen:
“I takt med stigende energipriser er vi allerede begyndt at tale om, hvorvidt ukrainsk frihed og selvstændighed virkelig er så meget værd, at vores industri og velfærd skal lide under det. Det bliver svært for Ukraine at bevare den store opbakning i Europa.”
Men også præsident Zelenskyj har et ansvar for svigtende opbakning, for han i stigene grad fejltolker stemningen i Europa, mener Jamie Dettmer, opinionsredaktør ved magasinet Politico Europe.
“Den ukrainske leder risikerer at underminere kontinentets enhed og beslutsomhed ved uophørligt at presse på for mere økonomisk krigsførelse, end de europæiske regeringer kan levere - hvis de ikke ønsker at komme i klammeri med deres egne vælgere og skabe omstændighederne for et tilbageslag, der udhuler den folkelige støtte til Ukraine,” skriver han.