Når det iranske parlament i dag tager landets nye præsident i ed, spekuleres der i hele verden på, hvilken slags frontfigur den 60-årige Ebrahim Raisi vil blive for et land, der er tvunget i knæ af en række problemer.
Mens Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, forbliver den islamiske republiks overordnede beslutningstager, vil Ebrahim Raisi, der har en fortid som øverste dommer, fra i dag være Irans ansigt udadtil. I en tale tidligere i denne uge lovede Raisi at forbedre den iranske økonomi, og i forbindelse med sin valgsejr i juni lagde han i offentlige taler vægt på at genskabe den iranske befolknings tillid til myndighederne. Som repræsentant for de mere konservative dele af det teokratiske ayatollah-styre forventes Raisi at give Ali Khamenei mindre modspil end sin forgænger Hassan Rouhani. Og det antyder, at Iran kan gå endnu hårdere tider i møde.
Landet er i øjeblikket stadig hårdt ramt af corona-krisen med op mod 40.000 nye smittede om dagen og et officielt dødstal på 91.000 siden krisens begyndelse.
Samtidig er økonomien presset i bund af de sanktioner, som USA genindførte, efter at den tidligere amerikanske præsident Donald Trump trådte ud af atomaftalen i 2018.
Og mens de iranske myndigheder dagligt udfordres af intern uro og demonstrationer på grund af vandmangel, inflation, udbredt korruption og generel undertrykkelse, står Iran over for to skæbnesvangre beslutninger, der på sin vis er kædet sammen.
Den ene handler om, hvilken vej Iran vælger i forhold til en genoptagelse af atomaftalen fra 2015. Under valgkampen gav Ebrahim Raisi udtryk for, at han er tilhænger af, at de igangværende atomforhandlinger med USA munder ud i en genoptagelse af atomaftalen. Men siden Raisis valgsejr er forhandlingerne gået i hårdknude, og mens den amerikanske regering tidligere gav udtryk for, at det blot var et spørgsmål om tid, før aftalen ville blive gen-underskrevet, er man nu langt mere pessimistisk. Pludselig synes risikoen for, at aftalen ikke bliver genoptaget, reel.
Den anden beslutning handler om den iransk-israelske skyggekrig. De seneste år har Iran og Israel angrebet hinanden via cyber-angreb, israelske likvideringer af medlemmer af det iranske atomprogram samt gensidige angreb på skibe. I sidste uge blev et israelsk-ejet fartøj angrebetaf en drone, og to besætningsmedlemmer, en brite og en rumænsk statsborger, døde. Angrebet er en optrapning, der forventes gengældt i den nære fremtid, men det er samtidig en smagsprøve på, hvad der sker, så længe det iranske atomprojekts fremtid er uafklaret. Skulle Ebrahim Raisi, i konference med Ali Khamenei, beslutte, at Iran takker nej til at genoptage atomaftalen, vil det bringe Israel og Iran på krigens rand. Og en nærlæsning af den nye præsidents seneste kommentarer mere end antyder, at han ikke ønsker at gøre Iran og landets økonomi afhængig af USA og andre vestlige magter.
”For at hjælpe med at etablere bæredygtig sikkerhed og regional stabilitet er løsningen et samarbejde mellem regionale stater baseret på gensidig tillid, som ikke tillader indblanding fra fremmede kræfter i regionen,” sagde Ebrahim Raisi for nylig ifølge Financial Times.
Mens det måske skal læses som et tidligt og uofficielt nej tak til en atomaftale, vidner det også om, at Iran under Raisi vil prioritere at dæmpe den interne uro og styrke Irans position i regionen.Og det vil også betyde, at det internationale samfund inden længe kan stå over for beslutningen om, hvad man gør, hvis Iran fortsætter med at berige uran uden at være bundet af en atomaftale.