Mens genåbningen gradvist skrider frem imod en normal hverdag i Europa, smuldrer også den instinktive opbakning, som kom de fleste europæiske ledere til gode, da borgerne rykkede sammen om at bekæmpe pandemien. Projektørlyset rettes mere skarpt mod regeringernes håndtering af coronakrisen, og med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), som nogle af undtagelserne er adskillige ledere og deres regeringer igen på vej ned i vælgernes anseelse.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, udstak søndag aften i en tv-tale en ny ”økologisk, social og solidarisk kurs” for Frankrig i et forsøg på genvinde franskmændenes tillid efter voksende kritik af håndteringen af coronapandemien, hvor de næsten 30.000 dødsofre har givet franskmændenes selvfølelse et slag.
”Vi fortalte hinanden, at tyskerne er bedre til at styre deres finanser, men på bekostning af sundhedsvæsenet, hvor vi mente, at vi var langt bedre. Coronakrisen har vist os, at det ikke var tilfældet,” siger den franske EU-parlamentariker François-Xavier Bellamy fra Republikanerne til dagbladet Le Monde.
Frankrigs centraliserede stat var for langsom til at skaffe værnemidler. Og nu vil både sundhedspersonale og oppositionen have svar på, hvad der gik galt.
Et parlamentarisk undersøgelsesudvalg går i dag i gang med at kulegrave indsatsen, og en efterforskning for blandt andet uagtsomt manddrab er blevet indledt med det formål at afdække, om der er begået lovbrud af embedsmænd, og om der skal rejses rigsretssag i tilfælde af et politisk ansvar.
I Belgien og Sverige lyder der krav om undersøgelser af situationen på landets plejehjem, hvor dødstallene har været særligt store. Og i Storbritannien har den britiske lægeforening indgivet en politianmeldelse mod sundhedsminister Matt Hancock, efter at regeringen har afvist en uafhængig kulegravning af, hvorfor der var mangel på værnemidler især til sundhedspersonalet.
For Simona Guagliardo, der forsker i europæisk sundhedspolitik ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, er uvildige evalueringer af kriseresponsen på både lokalt, nationalt og europæisk plan ”et meget nødvendigt tiltag”.
”Det kan hjælpe beslutningstagerne til at udtænke løsninger, der kan styrke beredskabet i fremtidige kriser og sikre borgerne bedre beskyttelse,” siger Simona Guarglia.
I Italien har gruppen Noi Denunceremo (Vi fordømmer) indgivet 50 politianmeldelser alene i byen Bergamo i Norditalien for at få en forklaring på det kaos, der herskede på hospitalerne.
”Alle undersøgelser er velkomne. Borgerne har ret til at vide noget, og vi har ret til at svare,” sagde premierminister Guiseppe Conte, som i fredags blev afhørt i tre timer af den lokale statsadvokat i Bergamo.
Men det er de regionale ledere fra Lega, den tidligere indenrigsminister Matteo Salvinis højrenationale parti, der rammes af befolkningens mistro.
Ifølge det britiske institut YouGovs globale analyse af tilfredsheden med regeringernes coronaindsats er 66 procent af italienerne tilfredse med premierminister Contes håndtering. Det er væsentligt højere end i Frankrig og Storbritannien, hvor henholdsvis 43 og 39 procent af befolkningen er tilfredse med deres regeringers indsats.
Til sammenligning bakker 70 procent af tyskerne og 82 procent af danskerne op om den nationale respons. De vestlige demokratier går dermed ud af forårets coronakrise med forskellige grader af tillid til deres statsapparater.
I Østeuropa, som har været langt mindre ramt af coronaudbruddet, er befolkningerne i vid udstrækning tilfredse, påpeger Christian Kvorning Lassen, som er vicedirektør i den uafhængige tænketank Europeum i Prag.
”Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet har håndteret epidemien meget pragmatisk, og ingen går så rystede ud af krisen som for eksempel Italien. Den tjekkiske regeringsleder Andrej Babis er tilmed blevet markant styrket,” siger den danske politolog, som peger på, at politiseringen af krisen til gengæld har været mere udtalt i disse lande.
”Mens polakkerne gennemgående er tilfredse med selve håndteringen af sundhedskrisen, har den polske regering mødt massiv modstand mod sit forsøg på at gennemføre præsidentvalget den 10. maj, der først blev aflyst i sidste øjeblik. I Ungarn har Viktor Orbán lovet, at de særlige magtbeføjelser, han fik under krisen, vil være midlertidige, men vi har endnu til gode at se, at det er tilfældet. Og bekymringen retter sig mod risikoen for korruption, når hjælpepakkernes økonomiske støtte skal fordeles,” siger Christian Kvorning Lassen.
I det udenrigspolitiske tidsskrift Foreign Affairs forklarer Stanford Universitets kendte politiske forsker Francis Fukuyama, at de enkelte landes politiske styreform kun har haft beskeden indflydelse på deres evne til at klare krisen.
”Nogle demokratier har klaret det godt, andre har ikke. Det samme gælder for autoritære styrer. Det afgørende har været statskapacitet, social tillid og godt lederskab. Lande med et kompetent statsapparat, en regering, som borgerne lytter til, og effektive ledere har begrænset effekten af epidemien,” skriver Francis Fukuyama.
Lektor ved Copenhagen Business School og ekspert i sammenlignende politik og økonomi i Europa, Mads Dagnis Jensen, nikker genkendende til flere af Fukuyamas pointer.
”Statskapaciteten og den måde, velfærdssamfundene er skruet sammen på, samt graden af nedskæringer i sundhedsvæsenet har selvfølgelig betydning. Men netop graden af tillid kan præge de politiske strategier. Frankrig skiller sig ud med en højere grad af mistillid mellem borgerne og de politiske institutioner, hvorimod Danmark og Skandinavien, men også Tyskland scorer højt på tillid i internationale undersøgelser. I Skandinavien er det forklaringen på, at meget bygger på information til borgerne og frivillig efterlevelse, hvorimod lande med mindre tillid i højere grad har anvendt metoder, der bygger på autoritet og sanktioner” siger Mads Dagnis Jensen.