Mandag aften blev medlemmer af den amerikanske kongres advaret mod, at væbnede oprørere kan forsøge at overtage magten i USA i perioden omkring indsættelsen af Joe Biden den 20. januar. Ifølge netmediet Huffington Post præsenterede myndighederne blandt andet de folkevalgte for et scenarie, hvori bevæbnede Donald Trump-støtter omringer Det Hvide Hus, højesteret og Kongressen i Washington. Og oprørerne kan angiveligt være villige til at dræbe for at nå deres mål.
Meldingen kommer samtidig med, at FBI har advaret mod potentielle angreb fra militante, højreorienterede grupper på delstatsparlamenter og retsbygninger i samtlige 50 delstatshovedstæder i forbindelse med næste uges indsættelse. Ifølge ABC News har forbundspolitiet de seneste dage fået information om en væbnet gruppering, som har i sinde at rejse til Washington den 16. januar.
”De har advaret om, at hvis Kongressen forsøger at afsætte præsidenten via det 25. grundlovstillæg, så vil der opstå stor modstand,” lyder FBI’s vurdering, der blev offentliggjort kort efter, at tænketanken Site Intelligence Group i en ny rapport advarer mod, at stormløbet mod Kongressen for en uge siden kan have givet voldsparate Trump-tilhængere mod på mere.
At truslen er reel synes ligeledes bekræftet i den gennemgang af internetfora for højreradikale, som britiske The Guardian har foretaget. Her skriver en bruger, at Joe Bidens indsættelse ”vil blive fulgt nøje af 8 millioner snigskytter”, mens en anden udtrykker ønske om at fjerne formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi – ”koste hvad det vil”.
Ifølge flere medier forsøger voldsparate nynazister desuden at rekruttere utilfredse Trump-tilhængere i et forsøg på at eskalere situationen, og samtidig er der anmeldt en række demonstrationer de kommende dage, blandt andet en såkaldt Million Militia March på selve indsættelsesdagen om en uge.
Foreløbig har Pentagon meddelt, at sikkerheden omkring indsættelsen af USA’s 46. præsident vil blive opgraderet betydeligt, blandt andet med 15.000 medlemmer af Nationalgarden. I lyset af stormløbet mod Kongressen sidste onsdag spørger mange ikke desto mindre sig selv, hvor stor truslen fra bevæbnede, højreorienterede militser som Proud Boys, Boogaloo-bevægelsen og Oath Keepers egentlig er. Og ifølge Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i politisk vold og amerikanske protestbevægelser, er der ganske god grund til bekymring.
”Kombinationen af meget udbredt våbenejerskab og en høj grad af politiske spændinger betyder, at man bestemt ikke kan tage let på situationen. Overhovedet. De faktorer, der skal til for, at voldsomme uroligheder kan opstå, er til stede frem mod indsættelsen af Joe Biden den 20. januar. Muligvis er planlægningen af uroligheder blevet marginalt sværere efter lukningen af forskellige internet-fora de seneste dage, men det bør man nok ikke sætte sin lid til,” siger han.
”Og hvis man tror, at de voldelige manifestationer går i sig selv igen, tager man fejl. Jeg er ret sikker på at vi kommer til at se endnu mere af den slags i de kommende år – de miljøer, der er blevet radikaliseret betragteligt under Trumps præsidentskab, forsvinder ikke bare, fordi Biden kommer til. Og det særligt foruroligende er jo, at mange af dem er trænede i våbenbrug, ligesom nogle sågar har erfaringer fra militæret. Hvad enten spændingerne komme til udtryk gennem terrorhandlinger fra enkeltpersoner eller store, offentlige sammenstød, så er der tale om en alvorlig og blivende sikkerhedstrussel mod det amerikanske samfund.”
Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved center for amerikanske studier på Syddansk Universitet, deler Michael Bang Petersens bekymring, men han understreger, at hverken dannelsen af militser eller andelen af våben i det amerikanske samfund i sig selv er eksploderet de senere år.
”Den store forskel fra tidligere er, at hvor bevæbnede militsgrupper længe har været et fænomen, der eksisterede langt fra magten og medierne og opmærksomheden, så er de i dag blevet en central del af den amerikanske kulturkamp. Derfor har vi også set de her tungt bevæbnede grupper manifestere sig i det offentlige rum stadigt oftere. Samtidig er skydevåben et tema, der har en voldsomt mobiliserende effekt på amerikanerne, og Trump har på mange måder betydet, at en årelang udvikling nu kulminerer. Derfor forventer jeg heller ikke, at han vil forsøge at dæmpe gemytterne, hvis det tager fart de kommende dage og uger,” siger han.
”Hvilken slagstyrke de forskellige grupperinger har, er svært at svare præcist på. Men jeg tror, det kom som et chok for mange, at man efter begivenhederne i onsdags har fundet eksempelvis plastic strips. Det indikerer jo, at der kan have været planer om at tage gidsler, og i Michigan pågreb man sidste år en milits, der planlagde at kidnappe guvernøren og udløse en borgerkrig. Så truslen er til stede, og jeg tror desværre, at der er en reel chance for blodsudgydelser på onsdag.”
Kan den seneste tids begivenheder åbne en ny debat om våben i det amerikanske samfund?
”Der foregår en løbende debat, men faktisk har andelen af våben længe ligget nogenlunde stabilt omkring de 300 millioner. Det, der er sket, er, at våbnene de seneste år er blevet koncentreret hos færre personer. Det er færre mennesker, som nu har langt flere og langt tungere våben,” fortæller Niels BjerrePoulsen.
Ifølge lektoren er der gennem de seneste 30 år samtidig sket et skred i argumentationen hos de amerikanske våbentilhængere. I mange år handlede diskussionen om retten til at forsvare sig selv og sit hjem, eksempelvis over for indbrudstyve, men op gennem 1970’erne og 1980’erne tog debatten en ny drejning.
”I takt med at konservative aktivister radikaliserede debatten og fik indflydelse hos NRA (våbenlobbyen den nationale riffelsammenslutning, red.) på bekostning af sportsskytter og jægere, blev retten til at bære våben samtidig et kernepunkt i det, konservative omtaler som den store kulturkrig. Pludselig handlede det om at kunne gøre oprør mod en tyrannisk regering, og med udgangspunkt i forfatningen hævdede man, at det var et spørgsmål om at kunne beskytte sine frihedsrettigheder. Derfor bliver selv den mindste indskrænkning af våbenlovgivningen nu betragtet som et angreb på nationen og kulturen i dele af det amerikanske samfund,” siger han og fortsætter:
”Udviklingen har altså været undervejs et stykke tid, men med Trump er den blevet sat på spidsen. Og det store problem er jo, at han både har magten over de væbnede styrker og samtidig agerer oprørsleder. Det er virkelig sprængfarligt og grunden til, at så mange ønsker ham afsat før tid.”