Våbenhvile fører til følelsesladet skiftedag i Nagorno-Karabakh

Armeniere brænder deres hjem ned, før de forlader områder, der skal overdrages til Aserbajdsjan. Modsat vender aserbajdsjanske interne flygtninge tilbage til ødelagte landsbyer, der i 28 år har været kontrolleret af Armenien

Russiske fredsbevarende soldater ankom i søndags til et armensk-apostolsk kloster i Kalbajar-distriktet,. – Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.
Russiske fredsbevarende soldater ankom i søndags til et armensk-apostolsk kloster i Kalbajar-distriktet,. – Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Krigen om NagornoKarabakh er forbi. I søndags rullede lange konvojer af russiske pansrede køretøjer ind i Nagorno-Karabakhs største by, Stepanakert, og de russiske fredsbevarende styrker, der skal søge for, at våbenhvilen mellem Aserbajdsjan og Armenien overholdes, satte med det samme vejspærringer op.

Det var Ruslands præsident, Vladimir Putin, som den 10. november dikterede Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, og Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, vilkårene for våbenhvilen, der afsluttede seks ugers krig: Armenien skal levere aserbajdsjanske områder, som armenske styrker har kontrolleret siden den forrige krig i 1991-94, tilbage. Både i og udenfor eksklaven Nagorno-Karabakh. Omkring 2000 russiske fredsbevarende styrker skal sørge for, at vilkårene overholdes.

Som tidligere generalsekretær i Mission Øst, Kim Hartzner, der befinder sig i Armenien, forklarede Kristeligt Dagblad fredag, er der ”en dyster nederlagsstemning i Armeniens hovedstad, Jerevan”. Stemningen af nederlag blev over weekenden understreget, da adskillige internationale tv-stationer viste billeder fra Kalbajar-provinsen, en af de provinser, som Armenien skal overdrage til Aserbajdsjan. Her pakkede armenske familier deres ting sammen og satte ild på deres hjem, før de grædende forlod området og kørte til Armenien.

”Alle brænder deres huse ned i dag,” citerede nyhedsbureauet AFP en unavngiven armensk indbygger i Kalbajar.

”Det her er mit hus, jeg har ikke tænkt mig at overlade det til tyrkerne …,” citerede tv-stationen Al Jazeera en anden indbygger i samme provins, der havde sat ild til sit hjem.

I daglig tale bruger de kristne armeniere udtrykket ”tyrkere” om de muslimske aserbajdsjanere, som har fået støtte af Tyrkiet i konflikten.

Armenske militærhjelme ligger efterladt uden for en kaserne i Stepanakert, hovedbyen i Nagorno-Karabakh. – Foto: Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix.
Armenske militærhjelme ligger efterladt uden for en kaserne i Stepanakert, hovedbyen i Nagorno-Karabakh. – Foto: Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix.

Det angives af flere kilder, at mellem 700.000 og en million aserbajdsjanere flygtede og blev interne flygtninge under krigen for 28 år siden, mens 300.000-500.000 armeniere flygtede fra Aserbajdsjan til Armenien under samme krig. Den blev udløst af, at de kristne armeniere i Nagorno-Karabakh erklærede eksklaven selvstændigt under navnet Artsakh.

Tv-stationen Vice har fulgt en gruppe aserbajdsjanske statsborgere tilbage til en landsby i en af de provinser, som de måtte flygte fra under krigen 1991-94.

”Vores hus lå ved foden af bjerget. Tak min gud. Tak,” udbryder en midaldrende Eliyarova Tamella Sabir Qizi, da hun stiger ud af minibussen, knæler på jorden, tager en sten op og kysser den. Huset, hun er født og vokset op i, er nu knapt tre faldefærdige vægge, alligevel ringer hun med det samme til sin mor og lover hende, at hun nok skal komme hjem snart.

En anden, Qarsalan Ismayilov, stiger ud af bussen og kigger sig omkring. Alle landsbyens huse fremstår som blege ruiner. Han fører Vice-journalisten ind i en af ruinerne. Græsset gror vildt. Huset var hans hjem. Han var nygift og havde et spædbarn, da de måtte flygte og blev interne flygtninge i Aserbajdsjan. Ismayilov forklarer, at ”vi blev født her. Vi er vokset op her. Og vi vil vende tilbage og genopbygge vores landsby”.

De seks ugers krig blev reelt afgjort, da Aserbajdsjans soldater forrige weekend hejste flaget over rådhuset i Nagorno-Karabakhs næststørste – og i religiøs kristen forstand vigtigste – by Shusha. Soldaterne efterlod deres sejrserklæring som sort graffiti på byens Frelserkatedral, Ghazanchetsots, facade. Armensk Radio citerede i går det armenske udenrigsministeriums højlydte protest, der kalder det en ”skandaløs barbarisk vanhelligelse” af kirken og opfordrer verden til at afkræve Aserbajdsjan et løfte om, at kristne hellige steder ikke ødelægges.

Aserbajdsjans præsident, Aliyev, lovede ifølge en pressemeddelelse i søndags, at kristne kirker under hans kontrol ”vil være beskyttede”, og at ”aserbajdsjanske kristne frit vil kunne besøge dem”.

I et interview med den tyrkiske tv-station TRT kræver Aliyev derimod kompensation fra Armenien for at have ”ødelagt 99 procent af de befriede områder”. Aliyev opremser, at Armenien ”har ødelagt boliger, skoler, hospitaler, historiske bygninger, moskéer og begravelsespladser” i områderne, der i 28 år har været under dets kontrol.

På grund af hårdt vintervejr i området er den endelige overdragelse af områderne foreløbig udskudt til den 25. november.