”Ingen er beskyttet mod corona, før alle er beskyttet.”
Dette mantra er blevet gentaget igen og igen over de seneste uger, og det vil også være overskriften, når lederne fra verdens syv rigeste lande fredag mødes i badebyen Carbis Bay i Cornwall i det sydvestlige England.
Det er første gang, den såkaldte G7-gruppe mødes fysisk, siden pandemien brød ud sidste år. Og den britiske premierminister og topmødevært, Boris Johnson, vil netop give coronavaccinerne topprioritet. Han vil ”samle verdens førende demokratier om at vaccinere hele verdens befolkning” i løbet af næste år, har han tweetet.
Mens EU-landene gennemsnitligt har færdigvaccineret over 30 procent af deres befolkninger, og Storbritannien og USA har rundet halvdelen, har 98 procent af afrikanerne ikke fået et eneste stik. De rige lande har reserveret langt flere doser, end de har brug for. For eksempel sikrede EU sig i maj 1,3 milliarder ekstra doser, imens verdens fattigste lande ifølge tal fra hjælpeorganisationen Oxfam først vil være færdigvaccinerede om 57 år.
Det gør dette G7-møde til det måske vigtigste nogensinde, mener Robert Yates, ekspert i international sundhed ved den britiske tænketank Chatham House i London.
”Man kan ikke overdrive betydningen af dette møde. Vaccineretfærdighed er afgørende for, at vi kan komme ud af coronakrisen,” siger Robert Yates.
Op til mødet har over 200 tidligere præsidenter, premierministre og andre prominente skikkelser opfordret til, at de rige lande betaler to tredjedele af de omkring 400 milliarder kroner, det vil koste at vaccinere verdens fattige. Og Unicef har bedt dem om at aflevere 20 procent af de doser, de har på lager.
Men pengene sidder ikke løst i lommen, når det kommer til at finansiere for eksempel Covax-initiativet, der skal opkøbe vacciner til de fattigste. Og de rige lande er heller ikke meget for at sende overskydende doser videre til andre lande efter at have vaccineret de mest sårbare aldersgrupper.
Storbritannien har netop godkendt Pfizer-Biontechs vaccine helt ned til 12 år, og sundhedsminister Matthew Hancock har erklæret, at Storbritannien for øjeblikket ikke har en eneste vaccine-dosis i overskud.
Men den helt store kamp kommer til at stå om selve fremstillingen af vaccinerne, efter at Indien, verdens største vaccineproducent, har standset al eksport for at håndtere sin egen galopperende epidemi. Netop Indien har sammen med Sydafrika foreslået at ophæve medicinalselskabernes patenter, så virksomheder over hele verden kan producere så mange vacciner som muligt.
Begge er inviteret med til mødet som gæster. Men mens USA’s præsident, Joe Biden, har fået følgeskab af den franske præsident, Emmanuel Macron, i en støtte til forslaget, er den tyske forbundskansler, Angela Merkel, lodret imod.
Det samme er EU, som i sidste uge fremlagde et alternativt forslag i Verdenshandelsorganisationen, WTO, hvor den såkaldte trips-aftale om intellektuelle patentrettigheder diskuteres.
Men uenigheden vokser, blandt andet i Europa-Parlamentet, der havde spørgs-målet på dagsordenen i går, og i morgen er både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldt i samråd om vaccinepatenterne.
Medicinalfirmaerne vil til nød give enkelte licenser til bestemte virksomheder mod betaling. Men det er ikke nok, mener Nathalie Ernoult, forsker ved den parisiske tænketank Iris og leder af Læger uden Grænsers afdeling for adgang til lægemidler.
”Virksomheder over hele verden skal frit kunne producere vacciner, så længe epidemien raser. Det er det eneste, der for alvor kan øge produktionen. Krisen i Indien har afsløret, at den eksisterende patentmodel ikke virker,” siger Nathalie Ernoult.