Trods rekordhøje corona-smittetal og overfyldte intensiv-afdelinger på hospitalerne har tyskerne længe måttet kigge forgæves efter politisk ledelse i sundhedskrisen. Tyskland har befundet sig i et politisk limbo mellem to regeringer, siden det socialdemokratiske SPD med kanslerkandidat Olaf Scholz i spidsen i september vandt forbundsdagsvalget og satte punktum for 16 år med kansler Angela Merkels kristendemokratiske CDU som regeringsledende parti.
Både Merkels afgående regering og den nye koalition under Scholz har optrådt så nølende under pandemiens fjerde bølge, at nyhedsmagasinet Der Spiegel har talt om en ”idiotisk tilstand af national rækkevidde”.
Men nu bliver der langt om længe udstukket en politisk retning i Europas suverænt stærkeste land. Efter månedlange forhandlinger har lederne af SPD, miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP tirsdag underskrevet en koalitionsaftale, og den nye trekløver-regering ventes godkendt i Forbundsdagen i dag. Et stort flertal af tyskerne støtter landets corona-restriktioner, og samfundet skal ikke lade sig påvirke af et aggressivt mindretal af corona-skeptikere, sagde den nye tyske forbundskansler Olaf Scholz tirsdag efter underskrivelsen af koalitionsaftalen i Berlin.
”Samfundet er ikke splittet, men har for størstedelens vedkommende én mening,” fastslog Scholz og tilføjede, at ”den smitte, der breder sig i dag, og som berører os alle, stammer fra de uvaccinerede”.
Antallet af nye smittede er alarmerende højt i mange tyske delstater. Værst står det til i østtyske Thüringen og Sachsen, hvor hundredvis af mennesker i flere byer – herunder cirka 1000 i Thüringens hovedby Erfurt – mandag aften demonstrerede mod de restriktioner, som skal dæmme op for virussen. Fredag gik corona-skeptikere og restriktions-modstandere i fakkeloptog foran den saksiske SPD-sundhedsminister Petra Köppings private hjem. En begivenhed, som Olaf Scholz fordømte som ”en trussel mod en demokratisk, hårdtarbejdende og stor politiker”.
Frygten for radikalisering blandt corona-skeptikere er vokset, efter at en ung tankstationskasserer i vesttyske Idar-Oberstein i september blev skudt og dræbt, fordi han mindede en kunde om, at der var maskepligt.
Scholz’ regering vil blandt andet indføre vaccinepligt for ansatte i sundheds- og plejesektoren fra marts næste år. Mange tyske delstater har allerede indført G2-reglen, som betyder, at uvaccinerede er udelukket fra kulturlivet, restauranter og mange butikker. Desuden skal apotekere, dyrlæger og tandlæger have tilladelse til at vaccinere personer over 12 år. Politikere fra den tidligere regering har medgivet, at Tyskland ”ikke var forberedt” på de 20 millioner booster-vaccinationer, som er nødvendige frem mod jul.
Men manden, der skal få skik på det tyske coronakaos, den socialdemokratiske sundhedsminister Karl Lauterbach, er allerede lidt af en stjerne i Tyskland. Den 58-årige læge og professor i sundhedsøkonomi blev af mange SPD-politikere betragtet som lidt for sær og besværlig til at være minister-egnet, bemærker tyske medier. Men Lauterbach har som stamgæst ved diverse talkshows under pandemien gjort sig ganske populær og har fungeret som en slags skyggeminister for offentligheden ved siden af den kristendemokratiske sundhedsminister Jens Spahn. Lauterbach er uddannet i folkesundhed fra blandt andet det prestigefyldte universitet Harvard og har forsket i epidemiologi. Men hans kompetence kan også ende med at stå i vejen for ham, bemærker Frankfurter Allgemeine Zeitung.
”For især under en pandemi skal en minister være i stand til at uddelegere, altså give slip. Det er Lauterbach ikke kendt for,” skriver avisen.