Vækst er ikke nok til at udrydde fattigdom

FN’s udviklingsfond UNDP dokumenterer i sin årlige rapport, at de seneste årtiers økonomiske vækst har været meget ulige fordelt. Både i fattige og rige lande lever hundreder af millioner mennesker i armod

Med årets udviklingsrapport går også UNDP helhjertet ind i den diskussion om ulighedens negative konsekvenser for udviklingen af et samfund, som mere økonomisk konservative institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valautafond begyndte at rejse for flere år siden.
Med årets udviklingsrapport går også UNDP helhjertet ind i den diskussion om ulighedens negative konsekvenser for udviklingen af et samfund, som mere økonomisk konservative institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valautafond begyndte at rejse for flere år siden. Foto: Ben Curtis/AP.

Det er gået strygende i Botswana de seneste 15-20 år. Landet har ifølge Verdensbanken haft den højeste gennemsnitlige vækstrate i verden det seneste årti og er nu et højere middelindkomstland. Det er også det bedst udviklede land i Afrika syd for Sahara, bedre end Sydafrika, når FN’s udviklingsfond, UNDP, ser på levealder, uddannelsesniveau og indkomst.

Problemet er, at de store fremskridt kun er kommet en del af befolkningen til gode. De pæne tal er gennemsnitstal, som dækker over, at Botswana er et af verdens mest ulige samfund, kun overgået af Sydafrika, Namibia og Haiti.

En femtedel af landets befolkning lever i fattigdom med mindre end 13 kroner til rådighed om dagen. En femtedel er arbejdsløse. Gini-koefficienten, som viser, hvor ligeligt indkomsterne er fordelt (hvis alle tjener lige meget, er den 1), er 60,5 i Botswana. Den er 29,1 i Danmark.

Dermed er Botswana i lighed med lande som Indien og Brasilien et markant eksempel på, at økonomisk vækst ikke i sig selv er tilstrækkelig til at afskaffe absolut fattigdom. Millioner af mennesker verden over nyder ikke godt af de fremskridt, der sker og er sket i løbet af de seneste 25 år, fastslår UNDP i sin årlige rapport om menneskelig udvikling, som netop er udkommet. Selv i de rige lande stiger antallet af fattige nu. 300 millioner mennesker lever i fattigdom i de udviklede lande, og samlet set har hvert tredje menneske i verden dårlige levevilkår.

”Vækst er kun nøglen til udvikling, hvis den omfatter alle grupper i et samfund og er bæredygtig. Det er umuligt for os at flytte de sidste fattige med den nuværende metode. Der er brug for en ny type økonomi med ny lovgivning og nye investeringsformer. Den skal være grøn, og den skal inddrage alle borgere i et land,” siger Jens Wandel, assisterende FN-generalsekretær og UNDP-bureauchef.

Med årets udviklingsrapport går også UNDP helhjertet ind i den diskussion om ulighedens negative konsekvenser for udviklingen af et samfund, som mere økonomisk konservative institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valautafond begyndte at rejse for flere år siden.

Jens Wandel medgiver, at det ikke er indlysende, at det private erhvervsliv har lyst til at omfavne en udviklingsmodel, hvor indtjeningen fordeles på flere hænder. Men det er alligevel hans klare indtryk, at udviklingen bevæger sig den vej.

”For ikke så mange år siden var ulighed en ideologi, og man antog, at ulighed var nødvendig for at drive økonomisk vækst. Den ideologi har det ikke godt i dag. Den er undermineret af analyser og politiske realiteter,” siger han, blandt andet med henvisning til, at flere rapporter har dokumenteret, at lande med stor ulighed mellem kvinder og mænd har en forholdsvis dårligere økonomi.

”I dag vil mange sige, at ulighed er dysfunktionel. På den måde har ulighed flyttet sig fra at være en ideologi til at være et problem, som mange er optaget af at løse,” siger Jens Wandel.

Martin Bille Hermann, direktør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet, deltog i tirsdags i offentliggørelsen af UNDP-rapporten og understregede, at det også set med danske øjne er indlysende, at de forløbne årtiers vækst og udvikling ikke er kommet alle til gavn.

”Der er udfordringer, der består, og nye udfordringer, der dukker op. Vi er nået langt i forhold til at øge velstanden i verden, men den sidste del af rejsen bliver særdeles vanskelig, hvis vi skal have alle med,” sagde han og pegede på, at ikke mindst kvinders ligestilling skal have høj prioritet.

Ifølge UNDP er kvinder samlet set den mest diskriminerede gruppe i verden. Kvinder har ringere levevilkår end mænd i alle regioner af verden, men det er særligt udpræget i det sydlige Asien, hvor organisationen vurderer, at kvindernes velfærd er 20 procent dårligere end mændenes. Kvinder får mindre at spise, går kortere tid i skole, har sværere ved at få arbejde og tjener mindre, når de får det. De har færre politiske rettigheder, kan ofte ikke eje jord og er mere udsat for vold og seksuelle krænkelser end mænd.

På sidste uges topmøde i G20, verdens 20 rigeste lande, advarede Angel Gurria, generalsekretær i OECD, de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, også mod at lade uligheden brede sig:

”Voksende ulighed forhindrer vækst. Ulighed er ikke bare moralsk forkert. Det er også etisk forkert, det er politisk højeksplosivt, og så er det også økonomisk meget ineffektivt.”