Hanens år rinder ud – byd velkommen til hundens. Det kinesiske nytår bliver skudt i gang i aften, mens den første dag i det nye år er i morgen. Traditionen tro fejres årsskiftet på farverig og særdeleshed larmende facon med fyrværkeri, der både har til formål at skræmme onde ånder væk og markere starten på en højtid, der holdes af en sjettedel af klodens befolkning.
Den varer de næste to uger i Kina og fejres også i andre øst- og sydøstasiatiske lande, samt hvor den kinesiske diaspora har slået sig ned. Det er en tid på året, hvor tempoet går ud af de hektiske asiatiske storbyer. Hvor butikkerne lukker, og gaderne virker underligt menneskeforladte. Og hvor den umiddelbare ro står i stærk kontrast til de paniklignende tilstande i lufthavne og på togstationer og busholdepladser.
Alene i Kina forventer myndighederne, at landets mange indbyggere før, under og efter nytåret samlet foretager op imod tre milliarder rejser. Hovedparten bliver foretaget af migrantarbejdere, studerende og andre byboere, der for en stund forlader deres dagligdag i storbyerne for at vende hjem til familien i provinsen. Det er ubetinget verdens største rejsecirkus og en logistisk styrkeprøve. De fleste kinesere har syv fridage i forbindelse med nytåret, mens offentligt ansatte typisk har fri i to uger og studerende i omkring en måned.
Kinesisk nytår er en traditionsrig affære, og selvom højtiden bliver markeret på forskellig vis fra egn til egn og land til land, går mange ting igen. Der findes 12 år opkaldt efter forskellige dyr og fabeldyr i den kinesiske kalender. Det gælder rotten, oksen, tigeren, haren, dragen, slangen, hesten, geden, aben, hanen, hunden og grisen. De er inddelt i fem underkategorier opkaldt efter elementerne, der derudover har tilknyttet en farve. I år er vi kommet til den brune jordhund.
I de enkelte hjem begynder forberedelserne til nytåret i god tid inden årsskiftet. Hjemmet skal gøres klar, hvilket betyder en ordentlig hovedrengøring. Det seneste års dårligdomme og uheld skal fejes og skrubbes væk. Selve nytårsmiddagen består af mange retter, hvor fisk og dejpakker med fyld som regel er på menuen. Ud over fyrværkeriet er det store gallashow på landsdækkende tv også en tradition i de fleste hjem. De efterfølgende dage besøger slægtninge og venner hinanden med ønsker om alt godt i det nye år – igen med spisebordet i centrum.
”Vi besøger også vores familiegravsted og tager stearinlys med, så de afdøde har lys i det nye år. Typisk brænder vi nogle røgelsespinde og lægger falske papirpenge på graven. Pengene symboliserer velstand i efterlivet. Derefter bukker vi nogle gange, og til sidst fyrer vi fyrværkeri af,” fortæller 27-årige Yang Cheng.
Hun arbejder til dagligt som engelsk-oversætter i Beijing og har taget turen til Hunan-provinsen i den sydlige del af landet for at tilbringe nytåret med sin familie. Hjemmet er pyntet op med aflange, røde klistermærker med kinesiske tegn i guld. Skikke forbundet med højtiden er der nok af, men deres og resten af nytårets betydning har ændret sig sammen med Kina.
”Traditionerne vil nok altid være der, men mentaliteten omkring dem har ændret sig. Mine forældre siger, at nytåret er blevet kedeligt. Da de var unge, var det kun den ene gang om året, de købte nyt tøj, spiste så meget god mad og havde tid til at slappe af. Det var virkelig en speciel tid. Nu er det meget som så mange andre dage, hvor maden er den samme, og man kan købe, hvad man har lyst til, når man vil det,” siger hun.
Det sker dog også, at de gamle skikke udvikler sig og tager en mere moderne form. En af de vigtigste traditioner er at give røde kuverter med penge i til børn i familien og vennekredsen. De seneste år har en elektronisk variant vundet frem. Den finder sted på sociale medier, hvor venner og kolleger sender mindre pengebeløb til hinanden. Sidste år blev der sendt elektroniske nytårskuverter til en værdi af 13,5 milliarder kroner på Kinas mest populære sociale medie.
Som mange andre unge kinesere har Yang Cheng et ambivalent forhold til højtiden. Den er et pusterum fra en travl hverdag og en kærkommen mulighed for at se familie og venner, men den kan også være en prøvelse.
”For den yngre generation er nytåret en tid, hvor man skal svare på en masse spørgsmål fra slægtninge, som man måske ikke har lyst til at svare på. Hvor meget man tjener, om man snart skal giftes, eller om man har tænkt sig at slå sig ned og købe et hus. Så hvert år før ferien bliver der på internettet delt forslag til, hvordan man bedst svarer på en smart måde. Man bliver nødt til at smile og give et balanceret svar, fordi det ifølge kinesisk skik er vigtigt at være høflig over for ens familiemedlemmer,” fortæller hun.