Valérie Bacots liv var et helvede. Nu slipper hun for straf i opsigtsvækkende drabssag

Valérie Bacot blev kendt skyldig for drabet på sin mand, som havde misbrugt hende, siden hun var hans steddatter. Men kvinden, der er blevet symbol på kampen mod partnervold i Frankrig, kunne alligevel forlade retten som en fri kvinde

Et stor presseopbud fulgte Valerie Bacot (med gult tørklæde), da hun fredag ankom til det sidste retsmøde i drabssagen, hvor hun var anklaget for at have dræbt sin voldelige mand, som tidligere var hendes stedfar.
Et stor presseopbud fulgte Valerie Bacot (med gult tørklæde), da hun fredag ankom til det sidste retsmøde i drabssagen, hvor hun var anklaget for at have dræbt sin voldelige mand, som tidligere var hendes stedfar. Foto: Jeff Pachoud/AFP/Ritzau Scanpix.

Valérie Bacot faldt sammen af udmattelse og lettelse, da anklageren procederede i strafudmålingen i går formiddag i retten i Chalon-sur Saône i Bourgogne-området i Frankrig. Den 41-årige kvinde risikerede livsvarigt fængsel for at have dræbt sin 25 år ældre mand og tidligere stedfar med et skud i nakken den 13. marts 2016.

Efter en uges isnende vidneudsagn om den mand, som voldtog hende som 14-årig og siden prostituerede hende igennem 14 år, valgte anklageren at anbefale, at hun forlader retten som en fri kvinde med en dom på fem års fængsel, heraf et år ubetinget, som hun allerede har afsonet.

”Valérie Bacot havde ikke ret til at tage sin mands liv, selvom han terroriserede hende. Det bør retten stå fast på. Men uden at sende hende i fængsel,” argumenterede statsadvokat Éric Jallet, inden juryen trak sig tilbage for at afsige den endelige dom.

Efter fem timers votering faldt dommen på fire års fængsel, heraf de tre betinget, så Valérie Bacot kunne fredag aften forlade retten som en fri kvinde. Dommen blev mødt af klapsalver, selvom hendes forsvarere havde krævet total frifindelse. Over 700.000 mennesker havde skrevet under på en appel om at frikende Valérie Bacot.

Hele Frankrig har fulgt retssagen, som har sat fornyet fokus på femicides i Frankrig, det vil sige kvindedrab begået af ægtemænd eller kærester. Hver tredje dag dræbes en kvinde i Frankrig af sin partner – som oftest som kulmination på flere års vold.

Valérie Bacot var blevet en af dem, lød forsvarernes argument, hvis hun ikke havde dræbt Daniel Pollet, som vidnerne i retssagen har beskrevet som ”djævelen selv”.

Hans egne søskende har tegnet et isnende portræt af den mand, som kom ind i Valérie Bacots liv, da hun var 12 år, og han blev hendes stedfar.

”Jeg boede i djævelens hus. Og djævelen var min storebror,” har hans bror, Alain Pollet, fortalt i vidneskranken.

Daniel Pollet bankede deres handicappede far til blods. Han truede sin søster, Monique, med knive og skydevåben og voldtog hende, fra hun var 12, til hun var 16 år.

Det var hende, som meldte Daniel Pollet til politiet, da hun så ham sidde med sin 14-årige steddatter på skødet. Daniel Pollet blev idømt fire års fængsel for seksuelt overgreb. Hendes mor tog Valérie med til fængslet for at besøge ham. Efter to et halvt år blev han løsladt og flyttede tilbage til familien, uden at myndighederne forhindrede ham i at flytte tilbage til sit offer.

Kort efter blev Valérie Bacot gravid, flyttede som mindreårig sammen med sin stedfar og fødte et barn, uden at skolen eller sociale myndigheder løftede et øjenbryn. De blev gift og fik tre børn mere. Valérie fik bank, og Daniel Pollet fik trykt visitkort, som han delte ud blandt lastvognschauffører, og tvang hende til at prostituere sig.

Valéry Bacots historie er derfor også en historie om myndighedernes svigt i forhold til ofre for voldelige mænd.

To gange gik hendes sønner til politiet, som sagde, at de intet kunne gøre, hvis hun ikke selv henvendte sig. Men i stedet for at anmelde sin mand dræbte hun ham og skaffede hans lig af vejen med hjælp af en søn og datterens kæreste.

Før Valérie Bacot er andre kvinder blevet dømt for drab på en voldelig mand. Fransk lovgivning anerkender kun nødværge i tilfælde af overhængende livsfare. Valérie Bacot er blevet selve symbolet på den kamp, som hendes to advokater har ført gennem flere år for at få slået fast, at vold nedbryder kvinder som Valérie psykisk, så de ikke kan råbe om hjælp og til sidst ikke ser anden mulighed end at eliminere voldsmanden.

Som hendes advokat, Nathalie Tomasini, sagde til Kristeligt Dagblad forud for retssagen:

”Kvinder, der udsættes for årelang psykisk og fysisk vold, lider af et traumatisk syndrom. De er i permanent livsfare og derfor også permanent i en nødværgesitua-tion.”

Fremover vil Valérie Bacot bruge den opmærksomhed, hun har fået under retssagen, til at fastholde Frankrigs fokus på partnervold og drab på kvinder, fortæller Florian Maïly fra den støttekomité, som blev oprettet forud for retssagen.

”Det har været en prøvelse for hende at høre vidnerne fortælle om Daniel Pollets mange overgreb på andre ofre. Hun har vundet sin egen kamp mod Daniel Pollet, og nu vil hun kæmpe for andre,” siger han.

Valéry Bacots sidste ord til retten var ønsket om, at hun nu kan bygge sig selv op igen efter årtiers mareridt.

”Men jeg lever endnu ikke helt i samme univers som jer andre.”

Artiklen er opdateret efter domsfældelsen