Prøv avisen

Historiker: Valget af Donald Trump indvarsler Vestens fald

Den belgiske historiker David Engels ser valget af Trump som det seneste symptom på, at Vesten i dag står på tærsklen til samme undergang som Den Romerske Republik, der efter en langvarig borgerkrig i år 31 før Kristus førte til Augustus’ autoritære kejserdømme. Illustration: Ole Munk

Det 20. århundredes Vesten ligner efter Brexit-afstemningen og Donald Trumps valgsejr mere og mere en kopi af Den Romerske Republik, der gik under i borgerkrig og gav plads for kejserdømmets autoritære regime, advarer den belgiske historiker David Engels

Rekordhøj arbejdsløshed og voksende ulighed. En tradi-tionel familiemodel i forandring og en historisk identitet, der vakler til fordel for universalistiske værdier i kosmopolitiske storbyer. Kritik af et politisk system, der favoriserer en indspist elite, og samtidig konstant uro og krig i nærområderne. Er det en beskrivelse af Vesten anno 2016 og en forklaring på Brexit i Europa og valget af Donald Trump i USA?

Slet ikke. Det er Den Romerske Republik, nærmere bestemt senrepublikken, der er tale om.

Men lighederne er slående, og det er netop disse ligheder, der optager den belgiske historiker David Engels. Han er ph.d. og lektor i romersk historie ved Det Frie Universitet i Bruxelles, og over de seneste år har han holdt Den Romerske Republiks spejl op for vores egen samtid. Han har sammenlignet senantikkens kildetekster med nutidens meningsmålinger og samfundsanalyser. Og det spejlbillede, han har set, viser Donald Trump føre sig frem på Forum Romanum, mens samfundsrevsere som Cicero og Sallust blander sig i den moderne debat og tordner mod korruption.

”Når man læser de antikke tekster om Republikkens samfundsforhold, skulle man næsten tro, de var skrevet til nutiden, uanset om det gælder indvandring, demografi eller skilsmisserater. Hvis vi driver analogien til sit yderste, befinder vi os i dag et sted mellem år 70 og 60 før Kristus. Og Donald Trump er ikke meget anderledes end de rige romere, der udnyttede befolkningens utilfredshed til at føre sig selv frem for egen vindings skyld ved at udfordre de rige patricier- familier, som sad på magten og regerede til deres egen klasses fordel,” siger David Engels.

Den Romerske Republik blev indført omkring år 500 før Kristus som afløser for monarkiet. I romernes egen selvforståelse var Republik-ken et demokratisk og politisk ideal med borgerrettigheder og en form for direkte demokrati for alle, der var anerkendt som romerske borgere. Men også et patriciervælde, hvor senatet og embedsværket var forbeholdt de rige familier.

Det gav stabilitet og fremgang, og Rom underlagde sig bystaterne på den italienske halvø og ekspanderede til Makedonien i øst og Spanien i vest og til den nordafrikanske kyst efter sejren over Hannibal i De Puniske Krige.

I 133 var Rom en stormagt, der efter sejren i Numanti i Spanien herskede hele vejen rundt om Middelhavet. Men fra dette tidspunkt begyndte maskineriet også at køre fast, selvom det hele tilsyneladende gik ufatteligt godt.

Handelen var livlig og bragte varer til Rom fra hele den store verden. Men samtidig var det meste af landbrugsjorden efterhånden kommet i patriciernes eje, og de fattige landmænd strømmede til byerne, fordi de ikke kunne konkurrere med slaverne om landarbejdet. Det samme gjorde de fremmede, efterhånden som handelen og de militære sejre bragte nye folkeslag ind til de romerske byer, tiltrukket af drømme om at få del i velstandsfesten.

”Der er rigtig mange lighedspunkter med den glo- balisering, vi har oplevet inden for de seneste 20-30 år,” siger David Engels.

”Og vi ser de samme konsekvenser i senrepublikken som i dag i form af en vaklende fælles identitet. Senrepublikkens Rom er kendetegnet af en markant tilbagegang for den klassiske romerske religion. De romerske guder æres ikke længere, og i stedet er befolkningen tiltrukket af nye, esoteriske religioner fra øst, ligesom synkretismen florerer. Folk plukker lidt fra forskellige religioner og sammensætter deres egen, personlige tro. Ligesom vi i dag hører stemmer, der advarer mod konsekvenserne af, at Europa ikke længere er forankret i kristendommen, så var datidens intellektuelle bekymrede over, at mos majores, forfædrenes skikke, ikke længere var et fælles værdigrundlag for den romerske civilisation,” siger David Engels.

I stedet var den senromerske republik præget af en individualistisk forbrugsfest, og for eksempel den græske historiker Polyb hudfletter en befolkning, som helt igennem, skriver han, hengiver sig til hovmod og griskhed, og hverken vil gifte sig eller have børn. Den sene republik er ligesom nutiden præget af skilsmisser og nye, sammensatte familier, og da Octavian går sejrrigt ud af borgerkrigene efter Cæsars død og bliver kejser under navnet Augus-tus i år 31 før Kristus, gør han ægteskab obligatorisk for alle mænd mellem 25 og 60 år og indfører autoritært styre.

Det er netop denne afslutning på republikken, som bekymrer David Engels. Han ser Den Eurpæiske Union som en gentagelse af senrepublikken; et skindemokrati, der er ude af stand til at reformere sig og håndtere samtidens problemer. Men det er hele den vestlige verden, der er i krise, mener den belgiske historiker. Og han ser valget af Donald Trump som det seneste symptom på, at Vesten i dag står på tærskelen til samme undergang som Den Romerske Republik.

”Hvis vi skal drage en parallel til republikken, er Donald Trump en slags moderne Pompejus, der vil bekæmpe oligarkiet, men som fejler og i stedet indvarsler den samme lammelse af det politiske system, som førte til republikkens sammenbrud. Ligesom i republikken er det moderne samfund lammet og ude af stand til at reformere sig. Trump er udtryk for en slags moderne cæsarisme; den styreform, der kulminerer med Cæsar, og blandt andet er karakteriseret af personlighedskulten omkring den stærke mand. Vore demokratier er kun demokratier af navn på samme måde som Den Romerske Republik i sine sidste år. De styres af markederne og af økonomiske interesser, der ikke vil ændre på de spilleregler, der gavner dem selv. Det mundede i senrepublikken ud i borgerkrigene, som igen affødte kejserdømmets autoritære styre.”

”Freden blev genoprettet, men prisen var friheden. Min frygt er, at det er denne skæbne, der venter Vesten. Lande som Frankrig og Belgien er allerede på randen af opstande og sammenstød mellem befolkningsgrupperne. Og hvis det sker, vil der formentlig kun være én vej frem, nemlig et autoritært regime, der genopretter freden, men på bekostning af friheden og demokratiet,” siger David Engels.

Denne vision om en historisk determinisme og en evig gentagelse rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er historisk og videnskabeligt funderet at læse nutiden med fortidens briller som en forudgivet facitliste. For David Engels er svaret ja.

”Jeg tror på, at historien følger visse love, en slags historiske naturlove. Jeg tror ikke på, at alt kan lade sig gøre i historien, og at alle muligheder står åbne. Jeg ser historien som en supertanker, som følger sin kurs og kun meget vanskeligt kan vendes. Alle civilisationer har fulgt en udvikling, hvor de er kulmineret og gået under. Det er netop, fordi historien er drevet af mennesker, at den gentager sig, fordi mennesker agerer som mennesker, igen og igen. Man bør læse Ciceros og Sallusts tekster for at forstå, at de levede i en kontekst, der er sammenlignelig med i dag,” siger David Engels.

Cicero hyldede for eksempel i forsvars- talen for Archias en abstrakt definition af det nationale fællesskab baseret på universelle værdier, samfundssind og respekt for lovene snarere end på en fælles historie og traditioner. Men han beklagede sig også over, påpeger Engels, at romerne følte sig som fremmede i deres egne byer.

Historikeren tror ikke på, at Vesten kan genskabe den nationale enhed og de traditionelle værdier, som er forsvundet i den historiske supertankers kølvand. Og han lyder oprigtigt forbavset over spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er dybt reaktionært at drømme sig tilbage til en glorværdig fortid – før sædernes forfald.

”Jeg siger ikke, at vi skal vende tilbage til en traditionel samfundsform. Eller at en historisk periode er bedre end en anden. Det er ikke den konklusion, jeg drager af min analyse. For også her taler parallellen til romertiden for sig selv. Augustus forsøgte at genskabe de traditionelle værdier, men sandheden er, at de var døde og ikke kunne genoplives. Og verden i dag er en anden end for 100 år siden. Nye økonomiske stormagter som Kina og Brasilien vokser frem og ændrer magtbalancen i verden. Mit budskab er ene og alene, at vi skal se virkeligheden i øjnene,” siger han og understreger:

”Jeg håber, at jeg tager fejl, og at mine børnebørn vil leve i en anden verden end den, der udstikkes af Den Romerske Republik. Men jeg tror det ikke. Jeg begyndte mit arbejde på senrepublikken og parallelen til samtiden i 2011, og siden har udviklingen skridt for skridt bekræftet min analyse. Valget af Donald Trump er bare det seneste eksempel. Og det er kun begyndelsen, der indvarsler Vestens fald.”

Den belgiske historiker David Engels ser valget af Trump som det seneste symptom på, at Vesten i dag står på tærsklen til samme undergang som Den Romerske Republik, der efter en langvarig borgerkrig i år 31 før Kristus førte til Augustus’ autoritære kejserdømme. – Foto: Evan Vucci/AP/Polfoto og The Granger Collection/Polfoto