Lykønskningen med valget til Joe Biden kom prompte fra den britiske premierminister, Boris Johnson, i lørdags.
Men det betyder langtfra, at det såkaldte special relationship, det særlige forhold mellem USA og Storbritannien, er tilbage på sporet.
Den kommende amerikanske præsident har været kritisk omkring Brexit. Han slår jævnligt på sine irske rødder og har gentagne gange gjort det klart, at udfaldet af Brexit ikke må underminere Langfredagsaftalen om fred i Nordirland.
Sker det, så er der lange udsigter til, at briternes hede drøm om en frihandelsaftale med USA bliver til virkelighed.
En pointe, som den tidligere konservative kabinetsminister og Brexit-tilhænger Damien Green også er inde på, når han taler for, at briterne skal have en aftale med EU, inden den nuværende overgangsperiode om den historiske skilsmisse udløber ved årsskiftet.
”En aftale er bedre end ingen aftale af alle mulige grunde. Men med Biden vil Det Hvide Hus være mere modtageligt for en amerikansk-britisk aftale, hvis vi allerede har en med EU,” siger han til avisen The Guardian.
På den anden side spiller den britiske regering ifølge mange højt spil med netop Langfredagsaftalen. Det blev understreget sent mandag aften i Overhuset, hvor et flertal afviste dele af et lovforslag, som skal skabe et indre britisk marked. Forslaget bliver af selv fremtrædende konservative medlemmer af Overhuset set som et brud på udtrædelsesaftalen med EU – med andre ord et brud på en international traktat.
Men selvom Overhuset ændrede loven, så har regeringen sagt, at de ændringer fjernes igen ved tredjebehandlingen i Underhuset, hvor De Konservative har absolut flertal.
Ifølge netavisen The Independent vil den britiske regering dermed ignorere de advarsler, som er kommet fra Joe Biden. En pointe, der også blev understreget af ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, under debatten i Overhuset. Han peger netop på, at lovforslaget ikke ”tager hensyn til følsomheden og kompleksiteten i Nordirland og derfor kan have utilsigtede og alvorlige konsekvenser for fred og forsoning”.
Kim Darroch var britisk ambassadør i Washington fra 2016 til 2019, og han forudser en svær start i samarbejdet, om end han hæfter sig ved, at Barack Obamas tidligere vicepræsident er en pragmatisk politiker.
”Hvad angår forholdet til Storbritannien, så tror jeg, at det vil blive kølet lidt ned i starten. Et Storbritannien, der ikke længere kan påvirke EU, er ikke helt så nyttigt for USA. Men jeg hørte også fra nogle af Obamas folk tilbage i 2016, at Demokraterne var oprørte over Boris Johnsons kommentarer om en ’halvt kenyansk præsident’ med ’sine forfædres modvilje mod det britiske imperium’”, skriver Kim Darroch i avisen The Guardian.
Kommentaren fra Boris Johnson kom i en kommentar i avisen Daily Telegraph, efter at Barack Obama i foråret 2016 havde advaret briterne imod at stemme for at forlade EU.
Men disse bemærkninger med racistiske undertoner bliver husket. Ikke kun af Joe Biden, der altid forsvarer Obama, men også af den kommende vicepræsident Kamala Harris, hvis forældre kom fra henholdsvis Indien og Jamaica, som begge er tidligere britiske kolonier.
Pointen bliver understreget af avisen The Sunday Times, hvis politiske redaktør Tim Shipman har talt med centrale demokratiske kilder, som forventes at få en nøglerolle i Joe Bidens regering. De ser Boris Johnson som en populist, næsten på linje med Donald Trump.
”De opfatter ikke Boris Johnson som en allieret. De ser Storbritannien som en allieret. Men der vil ikke været et special relationship med Boris Johnson,” lyder den anonyme demokratiske kritik.