Når det vestlige demokratiske landskab i høj grad er i opbrud, er det, fordi befolkningen mærker en økonomisk tilbagegang, de etablerede partier ikke længere er i stand til at give et tilfredsstillende svar på. Det er analysen fra Alex Callinicos, professor i politisk filosofi og europæiske studier ved King’s College London.
”Den neoliberale økonomi betyder, at vi ser en mere skånselsløs kapitalisme, hvor dem på toppen har fået meget mere. Mens livet for almindelige mennesker er blevet meget hårdere. Dét skyldes ikke, at samfundet har undergået en fundamental forandring, eller at der er sket noget radikalt nyt,” siger Alex Callinicos.
Han mener, at der er sket en ensretning af det politiske system, hvor de etablerede partier har været meget enige om den liberale økonomiske politik.
Men en ting er frustrationen blandt vælgerne, noget andet er deres svar.
”De politiske tendenser går i så mange forskellige retninger. Der er en grad af tilfældighed. Vælgerne søger mod både Merkel, Corbyn, Macron og Trump, og det er bizart,” fastslår Alex Callinicos.
I Storbritannien mener han, at den udvikling har været drivkraften bag resultatet af folkeafstemningen om Brexit, men også parlamentsvalget tidligere på måneden. Sejren for Emmanuel Macron i Frankrig er del af samme fænomen.
”Vi kan se, at utilfredsheden blandt vælgerne er universel, måske med Tyskland som en undtagelse. Vi så det mest markant i Frankrig, hvor der var et brud med partierne fra den femte republik. Socialisterne er helt væk, og arven fra gaullisterne er stærkt skadet,” siger Alex Callinicos.
Han understreger samtidig, at billedet bliver mere kompliceret, når man går ned i detaljerne.
”Valget af Emmanuel Macron er noget helt særligt. Han er på sin vis en del af den konventionelle politiske visdom i europæisk politik, men han bliver alligevel set som en udfordrer, der står udenfor. Og når alternativet er Marine Le Pen, foretrækker vælgerne ham.”
Alex Callinicos fremhæver, at der er tale om en kraftfuld bølge af forandring, som tager sig meget forskelligt ud i forskellige lande.
”Folk er generelt meget utilfredse med de etablerede partier. Vi har set det i USA, og her i Storbritannien. De vil have tingene til at ændre sig, og vælgerne er villige til at eksperimentere.”
Men de eksperimenterer samtidig inden for rammerne af det etablerede, som Donald Trump, der fik magten i Det Republikanske Parti. Tilsvarende er Jeremy Corbyn, lederen af arbejderpartiet Labour, længe blevet set som en outsider i det politiske spil, og medierne portrætterede ham som et kryds mellem en terrorist og et umælende får.
”Men han blev folkets håb, og det gjorde han, fordi han havde et valgprogram, hvor han droppede modstanden mod Brexit. Han accepterede det som et faktum og ville kun diskutere formen. Dermed kunne Theresa May ikke stemple ham som værende anti-Brexit,” siger Alex Callinicos.
Han køber heller ikke kritikken af Corbyn og Labours politik som værende helt ude i den venstreorienterede hamp.
”For 30 år siden ville hans politik have været den mest udbredte opfattelse. Det handlede om at sikre lønninger og pension, retten til en gratis uddannelse og nationalisering af bankerne. Det er ikke længe siden, det var almindelig politik blandt socialdemokratiske partier i Europa. Det har klangbund, ikke alene hos ældre vælgere, men også blandt de unge, som frygter stor studiegæld og økonomisk usikkerhed,” mener han.
Det nyligt afholdte britiske parlamentsvalg var første gang siden 1970’erne, at de to store partier, Labour og De Konservative, fik mere end 80 procent af stemmerne, og det er en genkomst af topartisystemet.
”Folk har denne gang brugt topartisystemet til at udtrykke deres utilfredshed – med det paradoksale resultat, at begge partier gik frem. Men jeg ser ikke en tilbagevenden til topartisystemet, hvor hver eneste nyfødte er født enten som medlem af Labour eller De Konservative,” siger den britiske professor.
Alex Callinicos mener, at folkeafstemningen om Brexit rokkede ved det etablerede og skabte et mere flygtigt politisk miljø. Men også i andre lande er det demokratiske landskab ikke som vanligt.
”Der er en negativ dynamik om islamofobi mange steder i Europa, som hjælper visse partier med at rekruttere vælgere. I Holland har Geert Wilders været en mester i at tage den dagsorden og kombineret det med at være en outsider, som står uden for det politiske establishment. Men vi ser samtidig, at regeringspartierne har formået at underminere hans appel til vælgerne ved tage dele af hans politik,” siger Alex Callinicos.
Men det er ikke i alle lande, at partier kan hente vælgere med en islamofobisk tilgang.
”Vi har set her i Storbritannien, at Ukip (indvandrer- og EU-kritisk parti, red.) har forsøgt at spille Geert Wilders-kortet, men det har ikke virket. Folk her vil hellere have multikulturalisme,” siger Alex Callinicos med henvisning til, at Ukip ikke fik noget ud af kræve burkaforbud i den netop overståede britiske valgkamp.
Alex Callinicos mener ikke, at man skal lægge for stor vægt på valget af Donald Trump til præsident i USA.
”Det politiske skifte ved valget her i Storbritannien var større, end det var i USA i november. I USA var resultatet meget snævert, men på grund af valgsystemet med valgkollegier fik Trump flertallet.”
Selvom Alex Callinicos kommer fra en venstreorienteret filosofisk tradition, maner han til forsigtighed, når det kommer til kritikken af Donald Trumps antiglobaliseringsdagsorden.
”Mange taler om en ny protektionisme. Men faktum er, at han ikke har gjort ret meget endnu. Det er derfor, at finansmarkederne er så tilfredse. Der er en tro på, at Trump ikke vil eller kan introducere store reformer ud over at sænke skatterne til gavn for erhvervslivet,” siger han.