Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Valget af ny leder er en kamp om Labours fremtidige kurs

Labours Brexit-ordfører (tv.) Keir Starmer sammen med Labours formand Jeremy Corbyn (th.) under pressekonference forud for valget i december 2019. Valget blev en katastrofe for Labour og Corbyn, der nu trækker sig tilbage. Keir Starmer er en af kandidaterne til at efterfølge ham. – Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix.

Fire kvinder og en mand er i finalefeltet til at blive ny Labour-leder efter Jeremy Corbyn. Det står klart efter mandagens nomineringer blandt Labours medlemmer af parlamentet og Europa-Parlamentet. Favoritterne er Rebecca Long Bailey, der vil fortsætte Corbyns stærkt venstreorienterede socialisme, og den mere moderate Brexit-ordfører, Keir Starmer

Under Jeremy Corbyn drejede det britiske arbejderparti Labour så langt mod venstre, at det tabte vælgerne ved valget 12. december. Men den vælgerlussing stopper ikke Rebecca Long Bailey, der efter mandagens nomineringer er valgt som den ene af fem kandidater til at konkurrere om at efterfølge Jeremy Corbyn som partiets formand. Hun har opnået sin støtte fra partiets venstrefløj, som har samlet sig bag bag den 40-årige erhvervsordfører, som kun har været parlamentsmedlem siden 2015.

Det åbne spørgsmål er, hvad medlemmerne mener.

”Når partier taber, og ikke mindst taber som stort som Labour gjorde, så overvejer medlemmerne, om de vil blive ved med at tabe. Og vi skal huske, at Labour ikke har haft magten siden 2010. Vi kan også se, at Rebecca Long Bailey ikke er kommet særligt godt fra start i kampen om at blive leder,” siger Justin Fisher, professor i statskundskab ved Brunel universitet i London.

Han henviser blandt andet til, at hun gjorde sin officielle entre i en artikel i avisen The Guardian, hvor hun talte om at føre valgkamp på det meget upræcise begreb ”progressiv patriotisme”.

Rebecca Long Bailey og de andre kandidater går også ind i opgøret om at blive ny leder i skyggen af en YouGov-meningsmåling blandt almindelige Labour-medlemmer, som viser, at 31 procent af medlemmerne har Keir Starmer som førstevalg, og Rebecca Long Bailey er nummer to med 20 procent. Hvis det kun var et valg mellem de to, foretrækker 61 procent Keir Starmer mod 39 procent, der foretrækker Rebecca Long Bailey.

57-årige Keir Starmer blev også valgt til parlamentet i 2015 – men var før det statsanklager, og dermed den højst rangerende person i anklagemyndigheden. I kampen for at blive leder af Labour har han slået på sin families arbejderbaggrund, sager, han førte som ung advokat og har tilmed bevæget sig lidt mod venstre politisk. Han er Labours Brexit-ordfører og har i det spørgsmål ofte været uenig med Jeremy Corbyn.

Men i kampen om at blive formand har han smidt håndklædet i ringen og meldt ud, at kampen for at blive i EU eller for en ny folkeafstemning er tabt i denne omgang.

En beslutning, som ifølge Justin Fisher giver god mening.

”Brexit er nu en realitet. Valgresultatet var så overvældende, at det vil være svært for nogen af kandidaterne at argumentere for en ny folkeafstemning om EU på kort eller mellemlang sigt. Det er kun, hvis Brexit viser sig at være en katastrofe, og Labour går massivt frem i meningsmålingerne, at EU kommer tilbage på dagsordenen,” vurderer han.

Af de fem kandidater er det kun 38-årige Jess Phillips, som fortsat tror på, at Labour skal kæmpe for at blive i EU. Hun slår på, at hun er den bramfri kvinde, som har den skarpe humor og de hurtige bemærkninger, som kan konkurrere med den konservative premierminister Boris Johnson, som en ny Labourleder uge efter uge skal stå over for i parlamentet under den ugentlige spørgetime.

Jess Phillips skal primært kæmpe om opbakningen med den hidtidige udenrigsordfører Emily Thornberry, som demonstrerede, at hun havde overtaget i debatterne med Boris Johnson, da han var udenrigsminister. Femte og sidste kandidat er 40-årige Lisa Nandy.

De fem kandidater opnåede alle i mandags de nødvendige 22 nomineringer fra deres kolleger i parlamentet og Europa-Parlamentet.

Men som Justin Fisher fremhæver, er det kun opbakningen blandt den folkevalgte elite. De skal også sikre sig opbakning blandt fagforeninger – og ikke mindst fra 33 ud af de næsten 650 lokale Labour-valgkredse – for at være med på den endelige stemmeseddel.

”Det er først, når vi ser, hvem valgkredsene støtter, at vi har en klar indikation af, hvordan stemningen reelt er blandt de menige medlemmer af partiet,” siger Justin Fisher.