Valget af Trump øger klimapresset på EU

EU bør overtage USA’s rolle i klimaforhandlingerne, hvis løfterne om at fastholde Paris-aftalen skal holdes. Men EU-landenes splittelse lover ikke godt

Verdens to største CO2-udledere, USA og Kina, har sammen været motoren i Paris-aftalen. Men Donald Trump tror ikke på, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Og hvis han i praksis trækker USA ud af samarbejdet, vil det betyde øget pres på EU for at tage ansvar for de internationale bestræbelser på at forhindre klimaet i at løbe løbsk. Billedet er fra Indien.
Verdens to største CO2-udledere, USA og Kina, har sammen været motoren i Paris-aftalen. Men Donald Trump tror ikke på, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Og hvis han i praksis trækker USA ud af samarbejdet, vil det betyde øget pres på EU for at tage ansvar for de internationale bestræbelser på at forhindre klimaet i at løbe løbsk. Billedet er fra Indien. Foto: Copyright 2016 The Associated Press. All rights reserved.

Fra den franske præsident, François Hollande, til den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, har budskabet været det samme ved klimatopmødet COP22, der slutter i Marrakesh i dag: Valget af Donald Trump skal ikke forhindre resten af verden i at arbejde videre med Paris-aftalen og nedbringe det globale udslip af drivhusgassen CO2.

Den nyvalgte amerikanske præsidents valgløfter om at løbe fra klimaaftalen har fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på regeringsrepræsentanterne, som frem til i aften skal blive enige om en køreplan for, hvordan sidste års aftale om en global indsats mod klimaforandringer konkret skal føres ud i livet.

Verdens to største CO2-udledere, USA og Kina, har sammen været motoren i Paris-aftalen. Men Donald Trump tror ikke på, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Og hvis han i praksis trækker USA ud af samarbejdet, vil det betyde øget pres på EU for at tage ansvar for de internationale bestræbelser på at forhindre klimaet i at løbe løbsk, mener iagttagere ved COP22 i den marokkanske by.

”Det ville være oplagt for EU at træde ind og overtage førerrollen i stedet for USA og udvise lederskab på klimaområdet. Og der er da også kommet stærke udtalelser fra flere EU-lande i Marrakesh, herunder især Frankrig, Tyskland og Sverige,” siger fysikeren Bill Hare, der er klimaspecialist og grundlægger af tænketanken Climate Analytics i Berlin.

Den tyske miljøminister, Barbara Hendricks, meddelte under COP22, at Tyskland vil begrænse sine udledninger med 55 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990, hvilket er mere end de 40 procent i gennemsnit, som EU har forpligtet sig til. Og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har bebudet, at det tyske G20-formandsskab til næste år vil sætte klima på dagsordenen for allerførste gang.

”Det er et meget positivt udspil, og G20-topmødet i 2017 vil være den første test af, hvorvidt der vil være tysk og europæisk lederskab bag klimaaftalen. Men det, jeg har hørt fra EU-forhandlingerne her i Marrakesh, er også, at Europa på det retoriske plan er villig til at gå i spidsen, men at det ikke nødvendigvis vil blive udmøntet i mere ambitiøse tiltag fra de europæiske lande. EU’s interne uro og EU-skepsissen styrker heller ikke evnen til lederskab,” siger Bill Hare.

Formelt set kan USA ikke trække sig ud af Paris-aftalen før om tre år. Men i praksis kan ingen tvinge USA til at opfylde sine løfter om at reducere landets CO2-udledninger med mellem 26 og 28 procent i 2025 i forhold til 1990-niveauet.

Og hvis verdens største udleder af CO2 løber fra sine løfter, bliver det langt sværere at nå til enighed om den proces, der ikke bare skal sikre, at løfterne fra Paris holdes, men også at landene følger op i form af nye forpligtelser. For med de nuværende løfter vil vi opleve temperaturstigninger på over tre grader. Der skal skæres endnu mere af CO2-udledningerne, hvis Paris-aftalens mål om mak-simalt 2 grader og helst 1,5 grader skal nås.

”Det er denne proces, landene skal træffe de første beslutninger om, inden de forlader Marrakesh. USA kunne i de kommende år være med til at sikre, at processen accelereres. Hvis det ikke sker fremover, er det vigtigt, at EU går foran i stedet for, men hidtil har EU arbejdet for, at processen indeholder så få specifikke krav som muligt. Især Polen og andre østlande slæber på fødderne ” siger Troels Dam Christensen, talsmand for 92-gruppen, som repræsenterer 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer.

Tomrummet efter USA kan også give øget plads til et kinesisk miljødiplomati. Kinas vilje til at begrænse sine udledninger af CO2 var medvirkende til at skabe det internationale momentum, der gjorde Paris-aftalen mulig. Men et kinesisk lederskab vækker ikke udelt begejstring, især blandt udviklingsorganisationer.

”Vi ved, hvordan Kina forsøger at sikre sine handels-interesser i Afrika, og derfor er det vigtigt, at EU ikke overlader klimadiplomatiet til Kina, hvis USA opgiver lederskabet,” siger Mattias Söderberg, der er klimaspecialist ved Folkekirkens Nødhjælp.

Netop finansieringen af klimatilpasning og grøn omstilling i de afrikanske lande er endnu engang et af stridspunkterne på det årlige klimatopmøde, selvom en række lande har lagt flere penge på bordet, blandt andet til Den Grønne Klimafond for udviklingslandene.

”Men de rige landes udspil er, at 80 procent af de 100 milliarder kroner til klimaindsatsen i de fattige lande vil gå til grøn omstilling som for eksempel vindemølleparker, der sikrer et økonomisk afkast for private investerinter, og kun 20 procent til klimatilpasning som diger eller andet, der tillader befolkningerne i de fattige lande at overleve, hvor de bor. Det er kortsigtet og kan føre til konflikter og klimaflygtninge,” siger Mattias Söderberg.