Der var sang, jubel og traditionel kædedans uden for den bygning i Istanbul, hvor den kurdiske partileder Selahattin Demirtas søndag aften holdt tale. Kort forinden stod det klart, at hans pro-kurdiske parti HDP for første gang nogensinde er blevet valgt ind i parlamentet.
”Vi har ikke været så glade og stolte som nu i meget lang tid,” sagde kurdiske Nurcan Kaya, en ung advokat, som overværede partilederens tale.
”Det her er så vigtigt, at det er svært at forklare,” sagde hun.
Men Cengiz Aktar, seniorforsker ved Istanbul Policy Center, vil gerne gøre et forsøg.
”Det her valg er et 100 procent en sejr for demokratiet i Tyrkiet. Det er mere end en sejr, det er en revolution,” sagde Cengiz Aktar.
AKP, som udgør den tyrkiske præsident Recep Tayyib Erdogans politiske bagland, mistede sit flertal ved valget og kan nu for første gang i 13 år ikke danne regering selv. Samtidig lykkedes det for pro-kurdiske parti HDP at blive valgt ind for første gang.
HDP har allerede repræsentanter i parlamentet, men har indtil nu været nødt til at opstille med individuelle kandidater for at komme over den høje spærregrænse på 10 procent.
I søndags fik partiet 13 procent af stemmerne, og det giver dem næsten tre gange så mange pladser i parlamentet som hidtil.
Valget er et bevis på, at HDP er blevet et moderne, liberalt parti, som kan tiltrække tyrkere især fra venstrefløjen. Vælgere, som i de senere år er blevet mere og mere frustrerede over præsident Erdogan og regeringens egenrådige og polariserende ledelse af landet, har følt sig hjemme hos det pro-kurdiske parti.
”Mere end noget er valget en sejr for alle de tyrkere, som er blevet fremmedgjort og skubbet til side af Erdogan og AKP,” siger Gareth Jenkins, seniorforsker ved Silk Road Studies Program under det amerikanske Johns Hopkins Universitet og bosiddende i Tyrkiet.
HDP har samlet den såkaldte Gezibevægelse, som i 2013 demonstrerede over hele landet, og som i høj grad består af middelklassetyrkere med et ønske om mere demokrati og frihed, mener Cengiz Aktar.
”Det er en ny koalition imod den autoritære retning, som Erdogan og hans organisation har lagt,” siger seniorforskeren.
Erdogan har sat sig tungt på magten og strammet frihedsgraderne. Blandt andet er mange politiske observatører enige om, at regeringen har styrket sin kontrol med retsvæsenet.
”Vi har set et demokrati på tilbagetog, men nu ser vi det første konkrete eksempel i lang tid på, at demokratiet er på vej frem,” siger Gareth Jenkins.
Det er dog usikkert, om udviklingen kan forplante sig til konkret politik. Efter at AKP har mistet sit flertal, står fremtiden enten på en koalitions- eller mindretalsregering. I går sagde vicepremierminister Numan Kurtulmus, at AKP vil prøve at danne en koalitionsregering. Nogle kommentatorer tror, at AKP vil kunne danne regering med det nationalistiske parti MHP, på trods af at MHP's leder har afvist muligheden. Samtlige oppositionspartiet gik til valg på at presse AKP ud af regeringkontorerne.
De to største oppositionspartier, CHP og MHP, har ikke stemmer nok til at kunne danne flertalsregering og vil derfor skulle hente støtte fra HDP. Men et tyrkisk nationalistisk og et pro-kurdisk parti i samme regering er mildest talt svært at forestille sig, mener flere kommentatorer.
”Vi går en utroligt sløret og usikker tid i møde,” siger Cengiz Aktar.
Uanset hvad vil den nye regering komme til at sidde usikkert på magten, og derfor forventer langt de fleste politiske eksperter, at Tyrkiet skal til valg igen inden for en overskuelig fremtid.
Præsident Erdogan havde håbet at indføre et præsidentsystem efter valget, som ville give ham selv yderligere beføjelser, men med AKP's tab af parlamentarikere er den plan uden for rækkevidde. Samtidig med at AKP har mistet flertallet, er Erdogans magt blevet stækket.
”Det her kan blive begyndelsen på en meget turbulent afslutning på Erdogan-æraen,” siger Gareth Jenkins.