På hovedgaden i Grove City er der pyntet op til Thanksgiving med neg, halmballer og græskar foran byens rådhus.
I antikvitetsbutikken overfor har Rebecca Summer travlt med at indramme et billede til et lokalt par, og et par døre længere nede ad gaden er Kathleen Branson og tre ansatte i sving med at klippe og vaske nogle af byens mange hunde.
Snakken går mellem de små butiksejere og kunderne i den lille forstadsby om alt fra baseball til byens nye bibliotek, og hvordan Grove City nyder godt af at ligge et kvarters kørsel fra Ohios sprudlende hovedby, Columbus.
Men efter en lang valgkamp er al samtale om politik bandlyst.
”Min mave vender sig, og jeg føler mig syg, hver gang jeg ser eller hører Donald Trump. Jeg kan slet ikke forstå, at der er nogen her i byen, der kan stemme på en mand, der er en modbydelig bølle og misbruger folk,” siger Rebecca Summer, mens hun skærer glas og trælister til.
”Her i byen er de fleste republikanere, en del er uafhængige og så er der enkelte demokrater som mig. Normalt kan vi godt være uenige og stadig respektere hinandens forskellige synspunkter, men i år er det anderledes.”
Rebecca Summer erkender, at hun selv fordømmer dem, der stemmer på Donald Trump i dag, også selvom det er nære venner:
”Jeg kan ikke acceptere, at de vil lægge vores skæbne i den mands hænder. Så der er bekendte, jeg ikke samler om mit middagsbord i øjeblikket.”
42-årige Bo Baker har netop afleveret hunden Frits i Kathleen Bransons hundesalon Scruffy to Fluffy (Lurvet til Dunet).
Nu skal han en tur på posthuset, inden han mødes med vennerne for at spille en omgang fodbold. Men først skal han hen og sætte sit kryds.
”De har åbnet for tidlig stemmeafgivelse på skolen, så det er bare om at få det overstået. Det er ikke noget, jeg taler med de andre om, så ødelægger jeg bare den gode stemning,” siger han.
I Grove City er valget mellem Hillary Clinton og Donald Trump blevet så betændt, at de fleste naboer afholder sig fra at sætte skilte med kandidaternes navne op i deres forhaver, sådan som det ellers er kutyme mange steder i USA. Bo Baker fortæller, at flere Donald Trump-skilte er blevet fjernet, mens der er blevet malet slogans som ”lock her up” (bur hende inde) henover nogle af Hillary Clintons blå skilte.
”Måske er det, fordi de to kandidater opfører sig helt tosset, og så smitter det af på folk. Det er, som om vi er endt i dybe skyttegrave her i byen, og at der ikke findes nogen middelvej,” siger Bo Baker.
Kathleen Branson, som drivert hundesalonen sammen med sin voksne datter, siger, at selv i hendes eget hjem er politik blevet et dybt ømtåleligt emne:
”Jeg taler ikke med min mand om det, for jeg ved, at han hader Hillary. Det går mig på, for jeg er overbevidst om, at fjendebilledet af Hillary som en, der vil ødelægge Amerika, i virkeligheden handler om, at hun er en kvinde. Der er sådan en dobbeltmoral i dette land.”
Familien Branson og deres venner er nået ud over det punkt, hvor de kan diskutere civiliseret med hinanden om synet på de to præsidentkandidater, forklarer hun:
”Det er næsten, som om vi er midt i en borgerkrig, som da det var bror mod bror. Valget er ikke en rationel ting, vi kan diskutere; det er helt følelsesmæssigt.”
Selv vil Kathleen Branson stemme på Hillary Clinton, men hun frygter for konsekvenserne, hvis USA får sin første kvindelige præsident:
”Vi har to kandidater, hvis menneske- og verdenssyn er uforenelige, og det skaber frygt i begge lejre for, hvad der venter os efter den 8. november. Personligt frygter jeg, at den giftige stemning kan kamme over i vold.”
Tilbage i antikvitetsbutikken ryster Rebecca Summers assistent, Diana Kaderly på hovedet af den hårde tone:
”Jeg tror, at de fleste her i Grove City ligesom jeg har fået nok af det politiske spil og har valgt at lukke ørene for det hele, indtil valget er overstået.”
Selv mener hun, at hverken Hillary Clinton eller Donald Trump har gjort sig fortjent til hendes stemme.
”Uanset hvem der vinder, vil det her land være ilde stedt,” siger Diana Kaderly.