I Istanbuls hektiske hverdag kan de seneste måneders voldsomme spændinger mellem de sekulære og islamistiske borgere være svære at få øje på. De fleste Istanbul-borgere er optaget af dagligdagens opgaver, men fra tid til anden suser spydige politiske bemærkninger gennem den hede luft.
Men med den officielle åbning i går af valgkampen op til parlamentsvalget den 22. juli vil striden blive vakt til live igen i de næste 10 dages valgkamp. Larmende minibusser med påtrykte billeder af ledende tyrkiske politikere er begyndt at køre gennem gaderne i Tyrkiets største by, og slagsangene fra køretøjernes højttalere overdøver nærmest mirakuløst den enorme og kaotiske metropol-trafik.
Bydelen Fatih er en af højborgene for premierminister Recep Tayyip Erdogans regerende konservative islamiske parti, AK. Målt i forhold til andre bydele i Istanbul er antallet af tilslørede kvinder ganske højt kun cirka hver tredje kvinde fremviser hår her. Derfor kalder de mere sekulært indstillede borgere kvarteret for Istanbuls lille Iran.
Foran den gamle osmanniske Muratpasa-moské og bag metrostationen i Fatih har AK-partiet stillet et bord samt en parasol op.
Meld Dem ind i AK-partiet, er De medlem af AK-partiet, kom til stormøde med Recep Tayyip Erdogan, råber det aktive medlem af AK-partiets ungdom Hümera Üzülmez, mens hun deler pjecer ud.
De fleste går forbi uden at registrere Hümera, nogle tager imod pjecerne og går videre, mens andre stopper op for at stille hende uddybende spørgsmål.
I har solgt os, gu vil jeg ej stemme på jer, vrisser en forbipasserende midaldrende mand og refererer til de seneste dages intense medieomtale af regeringens salg af store virksomheder til udenlandske ejere.
Hümera Üzülmez bærer silketørklæde rundt om et sminket ansigt. Hun flyttede fra den konservative provinsby Konya til Istanbul for tre år siden for at begynde sin uddannelse ved det juridiske fakultet ved Bahcesehir Universitetet i Istanbul. Hun har en imam hatip-uddannelse (religiøs gymnasial uddannelse) bag sig og bor i dag alene i en lejlighed i Fatih. Ved sidste valg i Tyrkiet sikrede AK-partiet sig sit absolutte flertal i parlamentet via stemmer især fra provinsen og fra folk, der er bosat i storbyerne med landlig baggrund. Hümeras profil er derfor fint i tråd med en typisk AK-kernevælger.
Hun deler desuden skæbne med mange tusinde tørklædebærende studerende og offentligt ansatte kvinder i Tyrkiet, der skiftevis går med tørklæde og paryk. I 1997 blev det ved forfatningsdomstolen besluttet, at kvinder ikke må bære tørklæde ved offentlige institutioner. Hümeras store drøm er at blive jurist, men hun vil ikke gå på kompromis med sit ønske om at tildække sit hår, hvilket hun opfatter som en vigtig del af det tætte forhold, hun har til Allah. Hümera har derfor en paryk på, når hun deltager i undervisningen på universitetet og skifter denne ud med tørklæde, når hun er færdig. På denne måde både tildækker hun sit hår og får adgang til at læse på universitetet.
Så vidt jeg ved, forbyder dette parti hverken folks indtagelse af alkohol eller blander sig i menneskets individuelle tøj eller livsstil. Og nej, sharia er heller ikke på tale. Jeg støtter AK, fordi det sikrer velfærden og pluralismen i dette land, svarer Hümera på et spørgsmål om, hvorvidt hun støtter AK, fordi hun ønsker sig en mere religiøs stat med for eksempel alkoholforbud og anstændig påklædning.
I øvrigt er jeg jurastuderende og er professionelt bekendt med den tyrkiske forfatning, hvis første syv paragraffer, der handler om sekularisme, hverken kan ændres eller diskuteres, tilføjer hun.
Heller ikke 25-årige Havva, der er tjener og iklædt et par shorts og en T-shirt tror på, at AK-partiet vil indføre sharia, eller at det er religiøse bevæggrunde, der får folk til at støtte eller stemme på AK.
Se, siger hun og peger på et par pinkfarvede strømpeklædte ben, der tilhører en forbipasserende tørklædebærende kvinde, der har en knælang nederdel på. Havva påpeger, at de fleste af de tørklædebærende kvinder faktisk viser deres køns skønheder frem i offentligheden, hvilket ikke er i tråd med den islamiske lære om, at kvinder kun skal vise deres kvindelige former til deres ægtefæller. Hun mener desuden, at de tildækkede nyder deres frihed og uafhængighed til at gøre, som det passer dem. Hun føler, at hun skylder Tyrkiets grundlægger og første præsident, Mustafa Kemal Atatürk, sin taknemmelighed og respekt for, at Tyrkiet i dag er et frit og uafhængigt land.
Da imperialisterne rottede sig sammen i forsøget på, at dele vores land som et par sultne sjakaler, der samler sig over et svagt bytte for at æde af det, var det Atatürk, der kæmpede for os, siger Havva.
Det bør AK-folkene huske. Deres typer underskrev Lausanne-traktaten under Første Verdenskrig og gav efter, de vil gøre det samme i dag, se bare, de har allerede solgt vores virksomheder til udlandet, siger Havva, der derfor vil stemme på det største oppositionsparti, det republikanske parti, CHP, der blev stiftet af netop Atatürk.