Efter at have faret i flæsket på hinanden på afstand i flere måneder mødes præsident Donald Trump og hans demokratiske modstander, Joe Biden, i nat dansk tid for første gang i en direkte debat.
Den med spænding ventede tv-debat i Cleveland i Ohio er den første af i alt tre op til valgdagen den 3. november og vil blive fulgt af millioner af amerikanske vælgere. Debatterne er traditionelt valgkampens grundpiller, forklarer den politiske ekspert Thomas Hollihan, der er professor i kommunikation ved University of Southern California i Los Angeles.
”Valgdebatterne er typisk de mest sete og mest belyste begivenheder i en præsidentvalgkamp. De er vigtige, fordi de er omdrejningspunkt for en meget stor del af mediernes valgdækning og dermed også for vælgernes syn på valgkampen. I dette meget politisk polariserede valgår er der imidlertid kun få uafklarede vælgere tilbage, så det er muligt, at valgdebatterne vil påvirke udfaldet af valget mindre, end de har i tidligere valgår,” siger han.
Valgkampen finder sted i skyggen af coronapandemien, økonomisk krise, civil uro og et opgør med institutionaliseret racisme, og den liberale højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død for halvanden uge siden har nu også sat et opgør om den ledige plads i den ekstremt indflydelsesrige domstol øverst på dagsordenen. Sammen med nye medieafsløringer af Trumps kreative måder at undgå at betale indkomstskat på ventes disse emner alle at få stor bevågenhed under debatten i nat, der er inddelt i seks temaer: Trumps og Bidens politiske historik, højesteret, coronapandemien, racespørgsmål og gadevold, økonomien og valgets integritet.
Ifølge amerikanske medier betragter Donald Trumps kampagnerådgivere den 90 minutter lange debat som en afgørende mulighed for præsidenten til at opnå momentum i meningsmålingerne, hvor han længe har haltet bagefter Joe Biden. Ifølge et vægtet gennemsnit af rundspørgerne fra statistikhjemmesiden FiveThirtyEight foretrækker 50,5 procent af vælgerne lige nu Biden, mens 43,2 procent bakker op om Trump.
Ifølge flere nyhedsmedier har præsident Trump kun forberedt sig overfladisk på valgdebatten og vil i stedet stole på sin evne til at reagere hurtigt med verbale modangreb på sine modstandere. Den 74-årige Trump kalder sin 77-årige demokratiske rival for Søvnige Joe og beskylder ham jævnligt for at være affældig og konfus, og i et interview med Fox News i den forgange uge sagde Trump, at Biden bør tage en dopingtest inden debatten for at sikre, at han ikke ”har taget noget, der gør ham mere skarp”.
Joe Biden, der er kendt for lejlighedsvist at træde i spinaten og svare vævende på spørgsmål, har ifølge rådgivere læst op på lektien til debatten. Under et møde med donorer for nyligt sagde den tidligere vicepræsident, at han vil konfrontere præsidenten med dennes usandheder, men også at han agter at undgå at ”bide på krogen” ved at reagere hidsigt på Trumps ventede provokationer.
Debatten er fuld af faldgruber for begge politikere, forklarer professor Thomas Hollihan.
”Trump er nødt til at undgå at virke for usympatisk, aggressiv og bølleagtig, da dette kan skade ham blandt kvindelige vælgere. For Biden er det vigtigt at undgå en bommert, der kan styrke en fortælling om, at han er ved at miste sin evne til at tænke klart og stå i spidsen for nationen,” siger han.
Thomas Hollihan påpeger, at en enkel fejltagelse under en tv-debat kan forfølge en kandidat i resten af valgkampen.
”Der er større sandsynlighed for, at et præsidentvalg kan tabes med en dårlig debatpræstation, end at det kan vindes med en stærk præstation. En stor fejl eller bommert kan koste en kandidat sejren. Jeg tror imidlertid også, at forventninger har stor betydning. Hvis forventningerne er lave, behøver kandidaterne blot komme nogenlunde helskindet over målstregen. Hvis de er høje, er det meget nemmere at skuffe, og så bliver dét den dominerende mediefortælling,” siger han.
I en ny meningsmåling fra NBC/Wall Street Journal siger 44 procent af vælgerne, at debatterne ”slet ikke” er vigtige” for deres stemme, mens 29 procent siger, at de er ”ret” eller ”meget” vigtige.
