Hvornår er tyskerne tilfredse med situationen i samfundet? Ikke når de sidder på det lokale værtshus og diskuterer, og da slet ikke når de læser nyhederne. Næ, tilfredsheden med tingenes tilstand er allerstørst, når politikere bebuder omvæltninger, og det velkendte står for fald. Så er det gamle slet ikke så ringe endda.
Vittigheden, som senest blev præsenteret i ugeavisen Die Zeit forleden, har noget på sig. Det kristendemokratiske CDU har siden 1949 haft kanslerposten i 52 ud af 72 år, og partiets mest succesfulde kanslere gennem tiden er gået til valg på at bevare status quo. Tyskerne har det kort sagt svært med forandringer, og netop det træk kan blive udslagsgivende, når de om præcis tre måneder, den 26. september, går til forbundsdagsvalg. Et valg, der af internationale medier betegnes som historisk, idet det sætter punktum for 16 år under den kristendemokratiske forbundskansler Angela Merkel og har affødt et hidtil uset kapløb mellem centrum-højre-partiet CDU og det fremadstormende miljøparti De Grønne.
Miljøpartiet, som går til valg på forandringer, fremstod nærmest udødeligt, da det i april for første gang nogensinde udnævnte en kanslerkandidat, den 40-årige partiformand Annalena Baerbock, og i en rundspørge overhalede kristendemokraterne som det parti, flest tyskere ville stemme på. Men siden er populariteten dalet gevaldigt. Og kristendemokraterne, som i foråret kæmpede med de værste interne magtkampe i årtier, har fået fornyet styrke, efter at kanslerkandidat og CDU-formand Armin Laschet i denne uge præsenterede partiets 139 sider lange valgprogram. Et program, som ifølge iagttagere afspejler den forsigtige stil hos den katolske Armin Laschet.
”Vi kombinerer konsekvent klimabeskyttelse med økonomisk styrke og social sikkerhed. Vi skaber sikkerhed og samhørighed i en tid med forandringer,” sagde Armin Laschet under præsentationen i Berlin sammen med formanden for CDU’s bayerske søsterparti CSU, Markus Söder.
Dermed lægger Armin Laschet sig i forlængelse af en kristendemokratisk tradition for at stå som garant for sikkerhed i tider præget af usikkerhed. Vesttysklands første kansler, Konrad Adenauer, vandt i 1957 sin tredje periode med sloganet ”Ingen eksperimenter!”. Genforeningskansler Helmut Kohl regerede i hele 16 år og gik til valg på ”sikkerhed”. Og Angela Merkel har ligeledes formået at fastholde magten med slogans som ”For et Tyskland, hvor vi lever godt og gerne”.
De Grønne derimod lægger ikke skjul på, at de står for opbrud. Trods partiets enorme fremgang de seneste år – godt hjulpet på vej af klimabevægelser som Fridays for Future – kan ønsket om omvæltninger blive fatalt. For tyskerne er slet ikke så grønne og omstillingsparate, når det kommer til stykket, mener flere.
”En bedre verden, ja tak, meget gerne, så længe den ikke kun er CO2-neutral, men også omkostningsneutral og frem for alt ikke for hård – den alt for menneskelige skizofreni mellem fornuft og livsglæde er ikke noget nyt fænomen,” skriver nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Magasinet henviser til, at 77 procent af tyskerne på den ene side mener, at verden står over for en klimakrise. Men at 69 procent på den anden side afviser et forslag fra kanslerkandidat Annalena Baerbock om at hæve benzinpriserne cirka en krone pr. liter.
”Ethvert grønt løfte, der får ens egne tilhængere til at juble, bliver straks opfattet som en trussel af den øvrige del af samfundet. Det er her, at hårene i nakken rejser sig,” mener journalist og forlægger Gabor Steingart.
”Og jo mere konkret de ledende politikere fra miljøpartiet taler til vælgerne – om enfamiliehuset, der blokerer for landbrugsjord, om flyet, der udleder kuldioxid, om benzinprisen, der bør stige – jo mere forskrækket reagerer denne anden, større del af samfundet og vender sig fra de grønne frontløbere,” skriver han på sin blog.
Hvilken vej vinden blæser, viste også valget i delstaten Sachsen-Anhalt tidligere på måneden, hvor CDU vandt 37 procent af stemmerne, mens De Grønne måtte nøjes med seks procent. Et valg, som gav fornyet selvtillid til CDU og kanslerkandidat Armin Laschet, som er blevet kritiseret for at være usynlig i valgkampen og længe har stået håbløst i meningsmålingerne.
”Naturligvis er der lidt begejstring i begyndelsen. Det er jo en ung og kompetent kvinde fra De Grønne, som stræber efter at blive kansler,” siger Armin Laschet om konkurrenten Annalena Baerbock i et interview med den britiske erhvervsavis Financial Times.
”Men hvem kan løse vores økonomiske problemer? Hvem kan vedtage klimapolitikker, der ikke skader Tysklands konkurrenceevne? Jeg tror, at folk ved, at dette er CDU’s kernekompetencer.”
Det taler til Armin Laschets fordel, at han som ministerpræsident for den folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, har vist, at han kan lede en regering. Omvendt har De Grønnes kanslerkandidat ingen regeringserfaring, og hendes ry for at være grundig og saglig har lidt et knæk, efter at det er kommet frem, at hun har pyntet lidt på sit cv og forsømt at indberette bonusbetalinger til Forbundsdagen. Annalena Baerbock og miljøpartiet fremstår ”sælsomt uforberedt” på valgkampen, skriver journalist Robert Pausch fra Die Zeit, men minder om, at partiet med næsten 100 dage til valget sagtens kan nå at få vind i sejlene igen.
”Dertil kommer, at det ikke vil være let for CDU at udholde sine egne selvmodsigelser,” skriver han med henvisning til, at CDU siger ja til Paris-klimaaftalen, men i praksis afviser den og konstant rejser socialpolitiske spørgsmål, men aldrig besvarer dem.
Annalena Baerbock var i denne uge også hurtigt ude med kritik af CDU’s valgprogram, som ifølge den grønne kanslerkandidat følger mottoet ”videre som hidtil”, og hvor mange valgløfter ikke vil kunne indfries uden skattestigninger.
”Vi bliver nødt til at investere modigt nu. Det koster penge,” sagde hun i Berlin.
De Grønne kan blandt andet læne sig op ad en rundspørge, som viser, at mere end 60 procent af tyskerne ønsker et regeringsskifte efter 16 år med Merkels CDU i spidsen. Annalena Baerbocks kollega medformand Robert Habeck, der har været miljøminister i Slesvig-Holsten, er overbevist om, at folk er klar til at ”skrive historie” ved at satse på en konsekvent klimapolitik.
”Den, der beskytter klimaet, beskytter friheden,” siger han til Die Zeit.
Det er også til De Grønnes gunst, at klima og miljø fortsat er de vigtigste valgtemaer, og at kompetencen her klart ligger hos miljøpartiet. Det vurderer Gero Neugebauer, som forsker i tysk politik ved Freie Universität i Berlin.
”Alle de øvrige partier har ’grønne’ emner. CDU kombinerer disse med en klassisk industripolitik og mindre regulering fra statens side. De Grønne kombinerer disse med socialpolitik. Det samme gør socialdemokraterne og Venstrepartiet. Men kun De Grønne taler åbent om priser og omkostninger, mens CDU er de mindst konkrete på det område,” siger han.
Trods uenigheder er det sandsynligt, at CDU og De Grønne kan finde sammen i en koalition, mener Neugebauer. Der er ingen grundlæggende modsætninger, men forskelle i flygtningepolitikken, i statens rolle og i klima- og miljøpolitikken. Og som målingerne står nu, vil der næppe kunne dannes en regering uden om De Grønne.
”Flertallet af grønne delegerede på en partikongres vil være enige i, at deres parti skal gå i koalition med CDU. CDU vil gå med til en koalition, hvis det opnår sit mål om at lede regeringen og bevare magten. Hvis De Grønne ender med at stå i spidsen for en koalition, ville atmosfæren i en regerings-koalition kunne blive meget barsk,” siger han.