Prøv avisen

Valgresultat gør Brexit mere kompliceret

Den britiske premierminister, Theresa May, havde håbet på en jordskredssejr. I stedet skred jorden under hende, og det har i høj grad svækket hendes position, når hun den 19. juni indleder Brexit-forhandlingerne Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau

Det britiske valg efterlader de nordirske unionister med uhørt politisk magt. Det vil præge forhandlingerne om Brexit, hvor premierminister Theresa May kan komme under pres fra de politikere, der ønsker en blødere aftale

Den britiske premierminister, Theresa May, havde håbet på en jordskredssejr. I stedet skred jorden under hende, og det har i høj grad svækket hendes position, når hun den 19. juni indleder Brexit-forhandlingerne. Nok holder hun fast i regeringsmagten, men kun i kraft af, at DUP, Democratic Unionist Party fra Nordirland, har sagt ja til at være det parlamentariske grundlag.

”Brexit-forhandlingerne bliver nu meget mere komplicerede,” konstaterer Simon Usherwood, der er ekspert i europæisk politik ved Surrey Universitet og seniorforsker ved programmet ”UK in a Changing Europe” (Storbritannien i et Europa under forandring).

”Problemet for Theresa May bliver, at hun ikke vil have samme manøvrerum. Det vil kun kræve få utilfredse parlamentarikere, før hun er i problemer, og det vil være lettere for de andre partier at forsøge at blokere hende,” siger han.

Et spor, som den danske professor Sara Hobolt fra Europa-instituttet ved London School of Economics også er inde på.

”Det kan betyde, at der bliver lagt pres fra konservative parlamentarikere, som gerne ser et mere blødt Brexit. For det er jo en meget hård linje, Theresa May har lagt indtil videre,” siger Sara Hobolt.

Hun regner dog ikke med en helt ny forhandlingskurs, fordi et medlemskab af det indre marked vil være svært at sælge til det konservative bagland.

I billedet spøger også tidligere Ukip-leder Nigel Farage, som har truet med at vende tilbage til fronten i britisk politik for at sikre et ordentlig Brexit.

DUP’s leder, Arlene Foster, lægger ikke skjul på, at hun vil bruge sin indflydelse til at påvirke Brexit-forhandlingerne, men ønsker også, at det sker med respekt for den særlige situation, der er i Nordirland og med grænsen til Irland.

”Ingen ønsker en hård Brexit. Hvad vi vil have er en brugbar plan for at forlade EU. Det var, hvad folkeafstemningen handlede om, og derfor vil vi gå i gang med det,” siger Arlene Foster i en udtalelse.

Ifølge Katy Hayward fra Queens University i Belfast i Nordirland er udsigten til øget indflydelse en drøm, der er gået i opfyldelse for DUP. Hun er ekspert i Brexit og ikke mindst grænseforholdet mellem Irland og Nordirland, som vil være den eneste faste landegrænse mellem Storbritannien og EU.

”Gennem de seneste måneder har DUP forstærket retorikken og talt om at bygge en mur og indføre en hård grænse. Men bag scenerne er de mere pragmatiske. De ved, at en hård grænsedragning vil være både risikabel og skadelig for Nordirland,” siger Katy Hayward, som forudser en bedre overvågning af bevægelser hen over grænsen.

Ifølge Sara Hobolt venter Bruxelles utålmodigt på at få taget hul på Brexit-forhandlingerne.

”Uret tikker, og der er ikke lang tid til at få skilsmissen forhandlet færdig inden marts 2019, for slet ikke at tale om en handelsaftale. Jeg tror, at der i Bruxelles var frustration over, at valget blev udskrevet– og mere frustra-tion nu, hvor May end ikke har et flertal, da det giver mere usikkerhed,” vurderer Sara Hobolt.

Den frustration er blandt andet udtrykt af formanden for ministerrådet, Donald Tusk, som advarer om, at man kan ende uden en aftale, hvis forhandlingerne bliver forsinkede, mens belgiske Guy Verhofstadt, der er Europa-Parlamentets Brexit-forhandler, mere provokerende kalder valgresultatet et ”selvmål” for Theresa May.

Simon Usherwood er dog ganske sikker på, at De Konservative stadig selv vil lægge linjen, når Brexit skal forhandles. Der vil ikke være noget nationalt kompromis som i Danmark, når flertallet har tabt en EU-folkeafstemning.

”Det ville være logisk, at partierne gik sammen. Men politik og personlighederne her er sådan, at det bare ikke virker. Det er ikke i den politiske kultur, at man rækker hen over de politiske skel. Det sker kun, hvis landet er i krig – og selv da tror jeg, at det ville være svært for Jeremy Corbyn og Theresa May at arbejde sammen,” siger Simon Usherwood.

En holdning, som Sara Hobolt deler.

”Der er ikke rigtig tradition for brede koalitioner i Storbritannien. Jeg tror, at det bliver ’kan selv, vil selv’ – men med parlamentarisk støtte fra DUP,” siger hun.