Valgresultat kan skabe yderligere splittelse i Tyrkiet

Præsident Erdogans parti AKP blev valgt på at love mere stabilitet i Tyrkiet, men vil formentlig blot bidrage til større splid og polarisering. Valget kan dog ende med at blive positivt for kurderne

Ønsket om stabilitet og sammenhæng i Tyrkiet fik langt flere vælgere end ventet til at sætte deres kryds ud for AKP. Men med en styrket Erdogan i spidsen for landet kommer vælgerne til at få alt andet end stabilitet, lyder vurderingen fra eksperter.
Ønsket om stabilitet og sammenhæng i Tyrkiet fik langt flere vælgere end ventet til at sætte deres kryds ud for AKP. Men med en styrket Erdogan i spidsen for landet kommer vælgerne til at få alt andet end stabilitet, lyder vurderingen fra eksperter. . Foto: Ozan Kose.

Selvom weekendens valg i Tyrkiet endte med en storsejr til præsident Recep Tayyip Erdogans islamiske AKP-parti, endte det i lige så høj grad i en selvmodsigelse.

Ønsket om stabilitet og sammenhæng i Tyrkiet fik langt flere vælgere end ventet til at sætte deres kryds ud for AKP. Men med en styrket Erdogan i spidsen for landet kommer vælgerne til at få alt andet end stabilitet, lyder vurderingen fra Fadi Hakura, Tyrkiet-ekspert ved den uafhængige britiske tænketank Chatham House.

”Konservative tyrkere har med valget signaleret, at de vægter stabilitet over demokrati og menneskerettigheder. Men afstemningen kommer ikke til at give stabilitet. De politiske spændinger og polariseringen i samfundet vil vokse. De er et resultat af Erdogans politik. Og under valgkampen har han stået i spidsen for en kampagne, der i den grad har givet næring til splittelsen,” siger han.

Tyrkerne har de seneste måneder været vidner til, at landets interne stridigheder er blevet udstillet i en særdeles hård og konfliktfyldt valgkamp. AKP gik til valg på, at der skal en kontant politik til for at håndtere landets mange kriser i form af terrorangreb, et rekordstort antal flygtninge og økonomisk stagnation. Det har blandt andet vist sig i en uforsonlig retorik fra Erdogan, hvor politiske modstandere er blevet stemplet som terrorister eller forrædere.

Flere regeringskritiske medier har de seneste måneder fået deres redaktioner ransaget eller ligefrem raseret, andre er kort før valget blevet nationaliseret.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, udtrykte da også i går bekymring:

”Mens tyrkiske statsborgere har kunnet vælge mellem ægte og stærke politiske alternativer i denne højt polariserede valgkamp, har det hurtigt formindskede udvalg af medier, samt restriktioner på ytringsfriheden generelt set påvirket processen og givet grund til alvorlige bekymringer,” skriver Ignacio Sanchez Amor, leder af OSCE's valgobservatører i Tyrkiet i en pressemeddelelse.

Her tilføjer han, at fysiske angreb på partimedlemmer også har været en alvorlig hindring for et fair valg.

Erdogan selv fejede kritikken af banen og opfordrede til sammenhold, efter at valgresultatet stod klart søndag aften:

”Lad os være som én, være brødre og alle være fælles om Tyrkiet,” sagde han.

Erdogan udskrev valget, efter det ikke var lykkedes at få dannet en regering efter det seneste valg i juni. Det valg havde AKP tabt, og det var første gang siden 2002, at partiet ikke kunne regere alene.

I ugerne op til søndagens valg viste meningsmålinger, at AKP igen ville komme til at stå uden flertal. Men ved hjælp af en valgstrategi, hvor Erdogan fremstod mere nationalistisk og slog hårdt ned på militante, kurdiske bevægelser, lykkedes det at komme sejrrigt ud af valget.

AKP fik halvdelen af alle stemmer og står igen med et klart flertal bag sig. Det resultat kan Erdogan og AKP se som et carte blanche til at forfølge en enerådig linje, mener den tyrkiske journalist og blogger Yavuz Baydar.

”Det, der var på spil i valgkampen, var, hvorvidt Tyrkiet skulle rykke tættere på et vestligt demokrati eller hen mod et centralasiatisk autokrati, hvor der vil blive set stort på frihed og rettigheder, og hvor domstole og medier må underordne sig magthaverne,” skriver han i den britiske avis The Guardian og understreger, at valget er et skridt væk fra stabilitet og hen imod større autokrati.

Valgresultatet giver blandt andet Erdogan mulighed for at arbejde videre med sin plan om en forfatningsændring, der vil give mere magt til præsidenten.

På trods af den konfliktfyldte valgkamp, der er gået ud over landets kurdiske mindretal, kan valget ende med en mere forsonlig politik over for kurderne. Det vurderer Gallia Lindenstrauss, Tyrkiet-ekspert og forsker ved Institut for Nationale Sikkerhedsstudier ved Tel Aviv Universitet.

”På længere sigt kan valget bane vejen for en fredsproces med kurderne. Erdogan er klar over, at det er en presserende sag at nå til en form for enighed med kurderne. Og efter det stærke valg føler han sig mere sikker og mindre truet af det kurdiske parti. Det er nødvendigt og mere ufarligt for ham at søge en aftale med dem,” siger hun.

Det prokurdiske parti, HDP, gik tilbage ved valget, men klarede lige akkurat at komme over spærregrænsen på 10 procent.