Prøv avisen

Vandmasser udfordrer pakistanske kvinders ære

Kvinder, børn og ældre bliver evakueret fra de oversvømmede områder i Shah Jamal i den pakistanske Punjab-provins. Mere end 1500 mennesker er blevet dræbt, og hundredtusindvis er flygtet fra vandmasserne. Foto: Matiullah AchakzaiEPA.

Katastrofen i Pakistan skaber særlige problemer for kvinderne, fordi de usædvanlige omstændigheder bringer fremmede kvinder og mænd langt tættere på hinanden, end traditionerne foreskriver

Det er ikke blot huse og veje, der er skyllet væk med vandmasserne i Pakistan. Det er kvindernes mulighed for at overholde de patriarkalske og religiøse normer også. Oversvømmelserne sker i nogle af de mest konservative egne af landet, hvor kravet om "purdah" (adskillelse af kvinder og mænd) bliver strikt overholdt, og katastrofen efterlader de kvinder, der nu står uden hjem og måske har mistet eller er kommet bort fra deres mandlige familie, stærkt sårbare.

Pludselig skal kvinderne leve alene og ubeskyttede tæt sammen med andre mennesker, herunder fremmede mænd. Et problem, som forstærkes for de kvinder, som i rædslen og forvirringen over at skulle flygte har mistet deres chador (det ydre klæde, som mange kvinder i Pakistan tager over sig, når de forlader hjemmet) og dermed ikke kan dække sig til. Uden en chador kan det være svært, måske umuligt, at stille sig op i en kø for at hente mad eller vand.

"Det opleves som en dyb krænkelse for kvinden, at hun ikke kan bevare sin intimsfære intakt, og hun føler sig derfor ubeskyttet," siger Pernille Fenger, chef for det nordiske kontor i UNFPA, FN's Befolkningsfond, der blandt andet arbejder med reproduktiv sundhed og udvikling.

Netop manglen på chadorer forsøger UNFPA nu at gøre noget ved i samarbejde med de øvrige hjælpeorganisationer i Pakistan. I forvejen er det en del af nødhjælpen at udlevere små "værdighedspakker" (dignity kits) med særlige kvindeting - som for eksempel menstruationsbind - og ifølge UNFPA kunne det være en oplagt mulighed at sørge for de manglende chadorer ved også at lægge et klæde i pakken.

"Det er et problem, som bliver taget meget alvorligt, og som vi forsøger at gøre noget ved," siger hun.

De særlige problemer for kvinderne opstår, fordi det pakistanske samfund er meget patriarkalsk og religiøst konservativt – især i landdistrikterne. Kvinder og mænd lever bogstaveligt talt i to verdener. Hjemmet er kvindens base, mens manden bevæger sig i verden udenfor. Mandens – og dermed familiens – ære står og falder med, at det er muligt at bevare kvindens seksualitet inden for hjemmets vægge.

"Det faktum, at de som flygtninge bor meget tættere på andre mennesker, kan være en meget stor stressfaktor for kvinderne," siger Lene Christensen, rådgiver i international afdeling af Dansk Røde Kors.

Hun var i Swatdalen - et af de områder, der er oversvømmet – sidste år, da tusindvis af mennesker måtte flygte på grund af militærets krig mod islamisterne. Og hun husker kvindernes særlige sårbarhed.

"Hvor det tit er et problem i flygtningelejre, at der er for lidt lys ved toiletterne, fordi det øger risikoen for seksuelle overgreb, var problemet det omvendte i Swat. Her ville kvinderne kun gå på toilettet om aftenen, når de ikke kunne ses," fortæller hun.

I den aktuelle katastrofe i Pakistan er det kønsaspektet, der betyder meget for, hvordan nødhjælpen skal tilrettelægges, men i enhver katastrofe er det afgørende at gøre sig klart, hvordan de lokale kulturelle og sociale normer er.

"Hjælpen skal designes, så den når ud til alle - også de mest sårbare grupper. Det kan være forskelligt, hvem det er, men ofte er det kvinder og børn," siger international chef i Dansk Flygtningehjælp Ann Mary Olsen.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk