Var neandertaleren samme race som os?

Neandertalerens nederlag til homo sapiens er en historie om rivalitet mellem etniske grupper. Muligvis mellem racer. Det er grunden til, at vi diskuterer emnet så lidenskabeligt, mener stenalderarkæolog

Arkæologer og historikere har længe skændtes om, hvorvidt homo sapiens og neandertaleren tilhørte to forskellige menneskearter, eller snarere var to grene af samme familie. Arkivfoto.
Arkæologer og historikere har længe skændtes om, hvorvidt homo sapiens og neandertaleren tilhørte to forskellige menneskearter, eller snarere var to grene af samme familie. Arkivfoto. Foto: Mary Evans / Natural History Mus.

Arkæologer og historikere har længe skændtes om, hvorvidt homo sapiens og neandertaleren tilhørte to forskellige menneskearter, eller snarere var to grene af samme familie.

Flertallet af forskerne hælder til den første teori, som blev bestyrket af en DNA-prøve i 2008 foretaget af forskere ved Max Planck Instituttet, der konkluderede, at afstanden mellem neandertal og homo sapiens er for stor til, at man kan tale om én og samme race.

LÆS OGSÅ: Neandertalerne forsvandt, da vores forfædre kom til Europa

Men nye undersøgelser fra 2010 viser, at fire procent af vore gener er identiske med neandertal-menneskets. Og at sapiens og neandertal altså kan have formeret sig med hinanden. Hvilket støtter den teori, at neandertaleren måske var en europæisk udgave af homo sapiens, en teori som ganske vist er genstand for betydelig debat.

Takket være DNA-materiale, som er fundet i Mandrin-grotten, skal danske forskere under ledelse af professor Eske Willerslev fra Københavns Universitets Center for Geogenetik forsøge at finde nye svar på forholdet mellem homo sapiens og homo neanderthalensis.

Men hvorfor er debatten omkring neandertal-menneskets genetiske status og kulturelle stade så lidenskabelig? Hvad er det, vi diskuterer, når vi strides om, hvorvidt neandertaleren er en homo stupidus eller ej, og en fætter til homo sapiens eller ej?

Det er historiens første Valladolid-kontrovers, svarer stenalderarkæologen Ludovic Slimak med henvisning til den katolske kirkes tribunalagtige debat i 1551 om, hvorvidt indianerne i de nyopdagede lande i Amerika var mennesker i besiddelse af en sjæl, eller blot dyr.

Det handler om, hvordan vi håndterer det faktum, at der oprindeligt var to varianter af mennesket, og at den ene endte med at kolonisere hele planeten. Hvis vi hævder, at neandertaleren var et primitivt væsen og faktisk slet ikke et rigtigt menneske, er det lettere at bære. Men man kan også vælge det omvendte standpunkt: man kan købe aflad ved at gøre neandertaleren mere kulturelt udviklet, end han måske var. Og hvis man siger, at neandertaleren og homo sapiens genetisk set tilhørte samme race, kan man hævde, at vi slet ikke har udslettet neandertaleren. Han lever videre i os , siger Ludovic Slimac.

Neandertal-mennesket har lige fra de første fund udfordret den forestilling, at det moderne menneske, homo sapiens, står alene på evolutionsstigens øverste trin.

Det, der er på spil her, er vores forhold til den anden, til de, der er anderledes. I dag ved vi, at der kun er én menneskehed. Men jo længere, vi går tilbage, des flere forskellige humanoider støder vi på. Hvordan denne mangfoldighed er blevet afløst af kun én menneskerace, det ved vi ikke. Men det er denne proces, vi står over for med neandertaleren. Og det er det samme spørgsmål, vi står over for i den moderne verden, hvor mange forskellige kulturer forsvinder til fordel for én enkelt, siger Ludovic Slimak.

Hans egen holdning til spørgsmålet er ikke et firkantet svar.

Mit eget, helt personlige svar er, at mennesket har været menneske meget, meget længe. Man har fundet tegn på rituelle handlinger, der er 600.000 år gamle, længe før homo sapiens. Måske er neandetaleren en anden art. Eller måske er neandertaleren den europæiske udgave af homo sapiens. Men mennesket har været menneske og gjort sig tanker om det meget, meget længe.