Da en selvmordsbombemand i søndags dræbte 25 mennesker og sårede yderligere mindst 45 – mestendels kvinder og børn – ved den koptiske kirke Sankt Markus Katedralen i Kairo, var det Islamisk Stat (IS), der stod bag. Det hævder terrororganisationen i en meddelelse på internettet, hvor den sværger krig mod apostater – frafaldne – og bebuder at fortsætte sine angreb på Egyptens kristne befolkning.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters detonerede den 22-årige gerningsmand sit selvmordsbælte i menneskemængden på vej til bøn. Eksplosionen var så voldsom, at Sankt Markus Katedralen også led indvendige skader. Angrebet er det blodigste på Egyptens kristne befolkning i nyere tid, og ifølge Rasmus Boserup, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) er det den foreløbige kulmination på en eskalering af konflikterne i landet.
”I forhold til terrorgrupperne i Egypten er der sket en forværring af situationen siden 2013. Tidligere var målet for terroranslagene hovedsageligt hårde mål, det vil sige politikere, myndigheder og andre repræsentanter for styret. Nu ser vi, at de i højere grad går efter civile mål,” siger han.
Ifølge det britiske nyhedsmedie BBC sagde Egyptens præsident, Abdul Fatah al- Sisi, i mandags, inden IS tog skylden for angrebet, at selvmordsangrebet smertede hele den egyptiske befolkning. Siden den tidligere militærchef blev præsident i 2014, har Sisi erklæret radikale islamister krig og lovet at beskytte landets kristne befolkning. Det løfte får han sværere og sværere ved at holde, mener Rasmus Boserup:
”Angrebet i sig selv viser, at al-Sisi ikke kan holde sit løfte om at beskytte den civile befolkning. Sikkerhedsniveauet i Egypten er generelt lavt, og særligt blandt civile er der meget ringe mulighed for at beskytte store folkemængder, når de befinder sig på åbne pladser.”
Lederen af Det Dansk Egyptiske Dialoginstitut i Kairo, Hans Christian Korsholm Nielsen, vurderede i mandagens udgave af Kristeligt Dagblad, at angrebet lignede et forsøg på at destabilisere landet ved at skabe større splid mellem kristne og muslimer. Det vurderer Rasmus Boserup umiddelbart ikke, Islamisk Stat vil få held til.
”Det er tydeligvis IS’ strategi at fremprovokere hårde modreaktioner, men jeg tror ikke nødvendigvis, de vil lykkes med det, for kopterne er meget opmærksomme på ikke at gå i den fælde. Den 31. december 2010 foretog islamister et bombeangreb mod koptere i Alexandria, men det fik ikke kopterne til at mobilisere sig med våben. Det tror jeg heller ikke vil ske denne gang,” siger seniorforskeren.
Siden 2011 har islamister i Egypten især været aktive på den nordøstlige Sinai-halvø, først under navnet Ansar Beit al-Maqdis, der kan oversættes til ”Jerusalems Støtter”, og siden november 2014 under Islamisk Stats faner.
Ifølge Rasmus Boserup har IS stor interesse i at åbne en front i Egypten, men om jihadisterne lykkes med det er straks mere tvivlsomt.
”IS har et rekrutteringsgrundlag i Egypten. Dels er det et land, der rummer sekteriske spændinger mellem koptere og islamister, og dels er der spændinger mellem regeringen og oppositionsgrupperne. IS har været god til at promovere sig selv i lys af regimets hårde kurs over for sunni-muslimer. Alligevel har andre væbnede islamiske grupper som Hasam været ude at fordømme angrebet. Det gør de dels af frygt for repressalier fra styret, og dels fordi de er klar over, at søndagens angreb kan rejse en voldsom modvilje blandt civilbefolkningen,” siger han.
Koptere udgør omkring 10 procent af Egyptens 80 millioner indbyggere. De tilhører det kristne mindretal, der var i Egypten før den arabiske erobring omkring 640.