Vask hænder. Det virkede i 1800-tallet og virker i dag

I disse dage fremhæves det igen, hvor vigtigt det er at vaske hænder for at undgå coronavirus. Håndvaskens mirakler blev opdaget af den ungarske læge Ignaz Semmelweis midt i 1800-tallet

Opdagelsen af håndvaskens glæder skete relativt sent, midt i 1800-tallet og bunder i den tragiske historie om en epidemi af barselsfeber på et østrigsk hospital. Læs om epidemien i denne artikel.
Opdagelsen af håndvaskens glæder skete relativt sent, midt i 1800-tallet og bunder i den tragiske historie om en epidemi af barselsfeber på et østrigsk hospital. Læs om epidemien i denne artikel. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix.

Vask hænder! Sådan lyder det bud, der igen og igen høres i disse dage, hvor den smitsomme coronavirus breder sig verden over. Og det virker som den mest naturlige barnelærdom, at vi selvfølgelig vasker vores hænder grundigt. Mange gange daglig, efter toiletbesøg, i forbindelse med madlavning, og når vi har været i kontakt med andre.

Men sådan har det ikke altid været. Opdagelsen af håndvaskens glæder skete relativt sent, midt i 1800-tallet og bunder i den tragiske historie om en epidemi af barselsfeber på et østrigsk hospital.

I 1840’erne var der to barselsafdelinger for fødende kvinder på Allgemeine Krankenhaus i Wien. På den ene døde de fødende kvinder som fluer af barselsfeber. På den anden var dødstallet markant lavere, og det undrede én af hospitalets læger, ungareren Ignaz Semmelweis.

Han begyndte at undersøge, hvad de to afdelinger gjorde forskelligt. Kunne det skyldes, at præsten kun var på den ene afdeling? Svaret viste sig at være mere jordnært.

På den første afdeling, hvor dødsraten lå på 13-18 procent, lå overklassens kvinder, som blev tilset af læger. På den anden afdeling, hvor dødsraten var nede på to procent, lå kvinder af lavere stand, og de blev ”kun” tilset af jordemødre. Udover en forskel i status, var der også den forskel på lægerne og jordemødrene, at lægerne foretog obduktioner af lig. De begyndte faktisk hver eneste dag med at foretage morgenobduktioner i selskab med lægestuderende, og herefter gik de direkte over på barselsafsnittet og tog sig af de fødende kvinder. Uden at vaske hænder først!

Semmelweis’ hypotese blev i 1847 den, at kvinderne fik barselsfeber af såkaldt ”ligstof” overført fra de lig, lægerne havde obduceret. På hans opfordring begyndte lægerne at vaske hænder i en kloropløsning, inden de tilså kvinderne, og senere, da man så, at dødstallet faldt, begyndte man tilmed at vaske de medicinske instrumenter.

Semmelweis fik tilnavnet ”mødrenes frelser”, den franske forfatter og læge Louis-Ferdinand Celine har skrevet en afhandling om ham, og Semmelweis er blevet hyldet for sin opdagelse af hele det antiseptiske felt. Det var dog først en del år efter hans død i 1865, at den etablerede lægeverden lod sig overbevise om hans teori om håndvaskens betydning, for man mente, at der manglede håndfaste, positivistiske beviser. Alt hvad Semmelweis kunne bevise, var en sammenhæng. Senere tog en anden medicinhistorisk pionér, Louis Pasteur (1822-1895), arven fra Semmelweis op, bekræftede at der findes bakterier og udviklede principperne bag vaccinen.

I dag ved man, at håndvask, hvis den gøres rigtigt med grundig indsæbning af fugtige hænder og håndled, afskylning og gerne en afspritning efter aftørring, virker.

I et helt nyt studie fra Massachussets Institute of Technology, gengivet i det amerikanske tidsskrift Medical News Today, har forskerne set på håndhygiejne i 120 lufthavne i hele verden og er kommet frem til, at kun 20 procent af de rejsende vaskede deres hænder korrekt. Hvis det tal kunne højnes til 60 procent, ville det sænke spredningen af infektioner med op til 70 procent, lyder konklusionen fra forskerne. De foreslår i øvrigt, at der opsættes flere vaske i lufthavnene, også udenfor badeværelserne, så folk helt instinktivt får større lyst til at vaske hænder. Måske kan corona ikke stoppes helt, men med udbredelsen af god, gammeldags renlighed tyder alt på, at man når et stykke ad vejen.