En broderorden i Belgien har åbnet en breche i det katolske forbud mod dødshjælp.
Les Frères de la Charité, Næstekærlighedsbrødrene, driver 15 psykiatriske hospitaler over hele landet, og hospitalsbestyrelsen har netop besluttet, at hospitalerne ikke længere systematisk vil afvise dødshjælp, som har været lovlig i Belgien siden 2002.
”Vores etik følger to akser: beskyttelsen af livet på den ene side og respekten for patientens autonomi og ønske om dødshjælp på den anden. Respekten for livet har forrang. Men det betyder ikke, at en eventuel anmodning om dødshjælp ikke skal tages alvorligt,” hedder det i hospitalsbestyrelsens vedtagelse.
Beslutningen har vakt opsigt i Vatikanet, hvor broderordenens internationale leder, René Stockmann, har fordømt de nye retningslinjer. Han har bedt den katolske kirke om at håndtere sagen på højeste sted. Vatikanets statssekretær, kardinal Pietro Parolin, skal personligt efterforske hospitalernes nye retningslinjer.
”Respekten for livet er absolut og kan ikke underkastes patientens autonomi. Vi har altid afvist dødshjælp inden for murene i vore hospitaler,” siger René Stockmann til den katolske nyhedstjeneste Catholic News Service.
De katolske brødre har sæde i hospitalsbestyrelsen, men er i mindretal. Ordenens leder, Raf De Rycke, siger til Kristeligt Dagblad, at ordenen ikke længere kommenterer den nye linje. Men til den belgiske tv-station VRT har han udtalt, at der ikke er tale om en 180 graders vending.
”Det er ikke sådan, at vi tidligere var mod dødshjælp og nu pludselig er blevet tilhængere. Vi føjer bare nogle nye kriterier til, så begge muligheder står åbne for vore patienter: at leve eller få dødshjælp,” sagde Raf De Rycke i udsendelsen De Ochtend.
Gabriel Ringlet, præst og tidligere vicerektor ved det katolske universitet i Louvain, UCL, går ikke så vidt som til at sige, at sagen om Frères de la Charité er en bombe under den katolske kirkes syn på dødshjælp.
”Men det er heller ikke uden betydning, når Vatikanets øverste ledelse går ind i sagen. I Belgien er holdningerne klart i skred, og jeg modtager hver uge henvendelser fra katolikker, der finder kirkens syn på dødshjæp hyklerisk,” siger Gabriel Ringlet.
”Dødshjælp praktiseres allerede i en eller anden udstrækning på katolske hospitaler,” siger Marc Desmet, jesuit, læge med speciale i palliativ pleje og en fremtrædende deltager i den belgiske debat om dødshjælp.
”Spørgsmålet er ikke, om man er for eller imod dødshjælp, men hvad man gør over for et menneske i lidel-se. Respekten for livet som absolut dogne er intet værd, hvis man ikke forholder sig til menneskets lidelse. Dette synspunkt er udbredt i Belgien,” siger Marc Desmet.
Den katolske kirke fordømmer dødshjælp, blandt andet i en ”Deklaration om eutanasi” fra Kongregationen for Tro og Doktrin i 1980. Pave Johannes Paul kritiserede det, han kaldte en ”dødskultur”, og også pave Frans har fordømt legalisering af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord.
”Jeg ser dette som en virkelig krise, og jeg kalder dødshjælp for en dør, der åbnes og ikke kan lukkes igen. Det startede med uhelbredelig fysisk sygdom, nu gælder det også psykisk syge. Snart bliver det handicappede og ældre, ” siger René Stockmann, til Catholic News Service.
Plejepersonale kan nægte at medvirke ved dødshjælp. Men sidste år blev et katolsk plejehjem idømt 45.000 kroner i bøde for at have nægtet dødshjælp, som er tilladt både i tilfælde af fysisk og psykisk lidelse samt for mindreårige. I 15 procent af tilfældene er der ikke tale om patienter i terminalstadiet.