Vatikanet vil stoppe madspild: For ildsjælen Selina Juul er det en kæmpe ære at hjælpe paven

Kampen mod madspild starter hjemme i køkkenet, for den daglige husholdning er den største synder, siger den danske ildsjæl Selina Juul. I dag gæster hun Vatikanet, der har indkaldt 57 eksperter til global kamp mod madspild, som er et voksende problem i udviklingslande og vækstøkonomier

Ifølge Selina Juul er der faktisk fokus på madspild i alle religioner. Og hvis de 1,3 milliarder katolikker verden over kan mobiliseres, vil det virkelig kunne hjælpe sagen, mener hun. – Foto: Fintan Damgaard.
Ifølge Selina Juul er der faktisk fokus på madspild i alle religioner. Og hvis de 1,3 milliarder katolikker verden over kan mobiliseres, vil det virkelig kunne hjælpe sagen, mener hun. – Foto: Fintan Damgaard.

Den katolske kirke forsøger nu at sætte mere gang i kampen mod madspild. En konference i Vatikanet samler i dag og i morgen 57 forkæmpere for en bedre udnyttelse af fødevarer fra hele verden, og med i Rom er et dansk fyrtårn, Selina Juul, der om nogen har fået den moralske sag på danskernes bord.

”Pave Frans har sagt, at dét at spilde mad er det samme som at tage mad ud af munden på fattige mennesker. Så vi kommer til at diskutere tab af fødevarer og madspild, og de vil gerne have eksempler på, hvordan man engagerer folk,” siger Selina Juul.

Hun kan tage en stor del af æren for, at danskere og mange andre i den vestlige verden er blevet mere bevidste om det problem. For 11 år siden var hun pioneren, der med Facebook-siden Stop Spild af Mad startede en bevægelse. Siden er hun blevet et internationalt kendt navn, der rejser verden rundt og rådgiver og taler om den gode sag, både for FN, EU og i mange andre sammenhænge. Senest har Selina Juul i sidste uge udgivet bogen ”Mad med Respekt” sammen med prinsesse Marie og flere stjernekokke.

Og nu kalder Vatikanet altså. Så sent som i oktober gentog pave Frans, at kirken skal fremme initiativer, der kan hjælpe til en bedre fordeling af klodens madressourcer. Konferencen i Rom skal ifølge den danske deltager fungere som en slags tænketank og hjælpe kirken med at finde ud af, hvad vej den kan gå.

”For mig som katolik er det en kæmpe ære. Jeg har aldrig været i Vatikanet før, så det er vildt,” fortæller en glad Selina Juul.

Skulle paven selv finde på at kigge forbi konferencen, er hun ikke i tvivl om, hvad hun gerne vil sige til ham, hvis hun får chancen:

”Jeg ville sige, at hvis kirken med 1,3 milliarder katolikker rundt om i verden for alvor vil gå ind i den her dagsorden og engagere menighederne i de lande, hvor der er behov, så vil det virkelig kunne rykke noget.”

Selina Juul peger på, at Bibelen fortæller, at man ikke må smide mad ud, ligesom Koranen, buddhistisk lære og andre religioner taler mod spild. Men den danske forkæmper advarer samtidig mod, at man løfter for mange pegefingre eller gør madspild til en synd.

”Hvis vi for 11 år siden havde stillet os op og skældt ud på både forbrugere, regering og industrien, så havde der ikke være nogen, der ville lege med os. Jeg har altid sagt, at vi er alle en del af problemet, men også af løsningen, og det er vigtigt ikke at give folk skylden og gøre dem trætte, så de ender med at gå i den anden grøft og sige, at så kan det også være ligemeget.”

”I forhold til for 11 år siden er debatten jo eksploderet, og lige nu ser man meget tendensen med shaming som med fly-skam i Sverige. Du spiser kød, så er du et miljøsvin. Du smider mad ud, så er du et miljøsvin. Det er ikke vores stil. Vi vil oplyse, være positive og give folk redskaber til selv at gøre noget som for eksempel med bogen ’Mad med Respekt’,” siger Selina Juul.

Omkring en tredjedel af verdens fødevarer går til spilde. Hvis madspild var et land, ville det være den tredjestørste forurener efter Kina og USA, siger FAO, FN’s fødevareorganisation, og det største madspild i den vestlige verden foregår derhjemme i køkkenerne.

”Jeg har opfundet begrebet UFO, uidentificeret frossent objekt. Vi skal blive meget bedre til at gå på indkøb i vores eget køleskab og i fryseren. Vi skal ind i rutinen med, at vi spiser rester en gang om ugen og hver anden måned laver ’tøm fryseren’, og så kan man spise sig gennem al den mad, vi har gemt og glemt,” anbefaler den 39-årige ildsjæl.

Andre praktiske råd er, at man også har en plan for, hvordan man vil bruge sine rester, allerede når man handler, og så køber ind efter en liste.

”For dér, hvor det går galt, er, når du bliver fristet. Hold dig til indkøbssedlen, og tænk på rester som en bonus. Du sparer tid og penge, og gør verden til et bedre sted,” siger Selina Juul og påpeger, at det også gælder, når vi fejrer højtider.

”Nu er det snart jul, og i julen går det jo galt, fordi folk ligger under for traditioner om, at mere mad betyder hygge, og er bange for, at der ikke er mad nok. Dét skal man arbejde med. Hvis der kommer 10 til julefrokost, så skal man ikke lave mad til 14.”

At Selina Juul kom til at brænde så meget for sagen, skyldes hendes barndom i kommunismens tid i Rusland. Hun siger, at hun stadig husker de tomme russiske supermarkeder og den modbydelige følelse, når hendes bedstemor fortalte, at der ikke kom mad på bordet den dag og måske heller ikke resten af ugen:

”Det er skræmmende, når der ikke er noget at spise. Vi skulle bruge alt op. Gammelt brød blev blødt op med mælk på panden.”

Da hun så kom til Danmark som 13-årig, fik hun et kulinarisk chok.

”Jeg tog 10-12 kilo på, fordi jeg skulle smage alt. Fra grønlangkål til medister og risengrød. Det var eksotisk, og der var fyldte supermarkeder. Det var noget af en kontrast.”

Men hun så også sine klassekammerater smide madpakkerne ud og gå ned til McDonald’s i stedet, og da hun senere så miljøfilmen ”En ubekvem sandhed”, som USA’s tidligere vicepræsident Al Gore lavede i 2006, blev den en øjenåbner for hende. Hun er uddannet grafiker, men kan takket være fondsmidler arbejde på fuld tid med sin græsrodsbevægelse.

”Vi søger konstant erhvervspartnere og fondsmidler. Det er sådan, vi overlever. Og så sælger vi grimme grøntsager, krumme agurker og den slags, i Rema1000 og Føtex, som så donerer penge til organisationen, men det er ikke meget. Man skal lave stop for madspild, fordi man brænder for det, ikke for at blive millionær.”

FN’s verdensmål har en ambition om at halvere madspild inden 2030. Selina Juul er ikke sikker på, at det kan nås, blandt andet fordi der er en tendens til, at de nye vækstøkonomier begynder at fråse:

”I Sydamerika såsom i Brasilien er der nogle samfundslag, hvor madspild nu nærmest er blevet lig med status, og holdningen er, at vi er så rige, at vi kan tillade os at smide ud.”

Ifølge en rapport fra Boston Consulting Group vil fødevarespildet vokse frem mod 2030 de fleste steder, især i Asien. I udviklingslande er spild af mad især et problem under produktionen og transporten af fødevarerne.

I de rige økonomier er det især i detailhandelen og hos forbrugerne, men hjemme i køkkenerne er der håb, siger stifteren af bevægelsen mod madspild. Alt tyder på, at Danmark og de fleste vestlige lande vil få styr på det private spild.

”Det bliver simpelthen socialt uacceptabelt at smide mad ud – lige så uacceptabelt som det nu er at ryge,” siger hun inden konferencen i Vatikanet i dag, hvor paven har påpeget, at det at smide mad ud er som at smide mennesker ud.