Familien kalder sig Happy Breiz Family, den lykkelige familie fra Bretagne. Den har på det sociale netværk Tiktok flere end 300.000 følgere, som følger den treårige Tchouni i daglige videoer af drengens hverdag.
Men om få måneder kan den form for intensiv iscenesættelse af børn på internettet blive forbudt i Frankrig.
Som det første land i verden er Frankrig på vej til at begrænse forældres ret til at lægge feriebillederne af deres børn eller videoen fra børnefødselsdagen ud på digitale platforme som Facebook og Instagram.
De fleste betragter billederne som uskyldige og pudsige familieminder i et digitalt familiealbum. Men når først billederne er sluppet ud på nettet, mister forældrene enhver kontrol over, hvordan de bruges, hvilket potentielt kan skade børnene. Det mener initiativtagerne til et forslag, som kan blive til fransk lov inden for de næste måneder.
”Meningen er ikke at dramatisere, men især at skabe bevidsthed om, hvad der kan ske med et foto, der lægges ud på nettet,” siger en af parlamentarikerne bag forslaget, Bruno Studer fra den franske præsident Emmanuel Macrons parti Renaissance, til BFMTV.
Ifølge en meningsmåling foretaget for organisationen Open, der arbejder med beskyttelse af børn og unge på internettet, har 53 procent af de franske forældre lagt billeder af deres børn ud på en digital platform.
Initiativtagerne henviser også til en britisk undersøgelse, som anslår, at et 13-årigt barn i gennemsnit har 1300 billeder af sig selv i cirkulation på internettet.
Siden 2020 har Interpol advaret om, at private billeder af børn og unge udgør en betydelig del af det indhold, der deles af pædofile netværk.
Lovforslaget fastslår, at børn har ret til privatliv på nettet, og at det er forældrenes pligt at beskytte denne ret. I værste fald kan forældrene få forbud mod at dele flere billeder af deres børn.
Og det er ikke kun pædofiles misbrug af uskyldige familiebilleder, der bekymrer de franske parlamentarikere. De vil også beskytte børn og unge mod, at fotos for eksempel misbruges til chikane på nettet. Billeder kan dukke op mange år senere og tolkes ind i en helt anden sammenhæng, sagde justitsminister Eric Dupond-Moretti under debatten i parlamentet.
”Nogle billeder kan blive brugt til mobning på internettet eller skade troværdigheden af unge, når de søger jobs eller uddannelse,” sagde ministeren.
Thomas Rohmer er formand for foreningen Open, og han mener, at tendensen til at lægge private familiebilleder ud på nettet afslører en mangel på kendskab til de mulige konsekvenser, men også i nogle tilfælde en usund trang til at iscenesætte sig selv offentligt.
”Meningen er ikke at idømme bøder til alle forældre. Men nogle går over stregen og poster billeder, der direkte latterliggør børn, eller benytter dem til at reklamere for eksempel for tøjmærker mod betaling. Man skal også være opmærksom på, at børn og unge kan føle sig ydmyget af billeder, for eksempel hvis de synes, de er overvægtige,” siger Thomas Rohmer.
I Danmark siger forældreansvarsloven ikke udtrykkeligt, at forældrenes pligt til at tage hensyn til barnets bedste også gælder på internettet. Et første dansk skridt kunne være at præcisere loven, så den også gælder digitalt, mener Kathrine Elmose Jørgensen, der er digital medieekspert ved interesseorganisationen Børns Vilkår.
”I vores seneste rapport om digital mobning har vi flere eksempler på, at billeder er blevet hentet på forældrenes profiler og misbrugt til digital mobning. Vi har ingen tal på, hvor udbredt det er. Men vi hører jævnligt fra børn, der beklager sig over, at forældrene har delt billeder uden at spørge dem først,” siger Kathrine Elmose Jørgensen.
Hun understreger, at forældrene ikke bevidst deler sårende eller krænkende billeder af deres børn.
”De forestiller sig slet ikke, at billederne kan blive misbrugt til digital mobning eller i pædofile netværk, hvis de for eksempel deler sommerferiebilleder af deres børn med meget lidt tøj på. Eller at private billeder, som forældrene synes er sjove eller søde, af børnene opleves som pinlige. Men inden vi griber til lovindgreb som i Frankrig, bør vi forsøge at påvirke folks adfærd," siger Kathrine Elmose Jørgensen.