Der er koldt og råt i byen Sokolka på en sådan måde, der fortæller, at vinteren for alvor er på vej til det østlige Polen. De polske flag blafrer fra altaner for at markere landets uafhængighedsdag den 11. november, og det er som om, at lige netop i disse dage lyser de rød-hvide nationalfarver ekstra meget op.
Byen med cirka 18.000 indbyggere ligger 15 kilometer fra grænseovergangen Kunica-Bruzgi, hvor op imod 4000 migranter fra Mellemøsten og Afrika siden i mandags har slået lejr på belarusisk side i den kolde skov, fordi de håber at kunne komme over grænsen til Polen og dermed ind i EU.
Migranterne har søgt mod grænsen til Polen, Litauen og Letland siden foråret, og mens Litauen oplevede en stor stigning i migranter over sommeren, har Polen set en enorm stigning i migranter, der illegalt forsøger at krydse grænsen henover efteråret.
Tilstrømningen eskalerede mandag i denne uge efter en periode, hvor mange håbede, at det gik den modsatte vej blandt andet på grund af vinteren. En gruppe på omkring 2000 migranter fandt – med håndfast hjælp fra belarusiske myndigheder – vej til grænsen mod Polen, det største antal hidtil på én gang. Det har fået konflikten mellem Polen og EU på den ene side og Belarus og Rusland på den anden side til at blusse op. EU står nu på nippet til at indføre yderlige sanktioner mod Belarus, mens landets præsident, Aleksandr Lukasjenko, parallelt truer med at lukke for gassen til Europa på den anden side af grænsehegnet.
Alt imens gør migranterne i grænselandet løbende forsøg på at forcere pigtrådshegnet for at komme ind i Polen, men bliver ifølge polsk politi fanget og ført tilbage over grænsen.
Grænseby er lukket af
I Sokolka mærker man også, at der den seneste uge er sket ændringer. Blandt andet er byen blevet en banegård for journalister fra hele verden, fordi det nærmest er det tætteste, journalister og dermed også Kristeligt Dagblad kan komme på grænsen og migranterne. Polsk politi har taget opstilling fem kilometer vest for byen Kunica, der er blevet indlejret i den nødretstilstand, som Polen har indført i grænselandet. Derfor er den eneste kilde til information på EU’s side af konflikten de oplysninger, som det polske forsvarsministerium og grænsepoliti kommer med.
Kristeligt Dagblads chauffør nægter også at køre helt tæt på grænsebyen. Han kender godt polsk politi.
”Der er politi og kontrol lidt længere nede ad den vej, og jeg skal ikke have nogen problemer,” siger han og peger ud i det tågede, polske landskab.
Tilbage i Sokolka er der masser af folk på gaden, selvom mange af byens butikker holder lukket på grund af Uafhængighedsdagen. Militær- og politikøretøjer kører i pendulfart gennem byen til og fra grænsen. I en lille butik svarende til en 7-Eleven står den 21-årige Patrycja Szymanska bag disken. Hun smiler imødekommende, men fortæller, at det øgede militær i byen og migranterne ved grænsen gør hende utryg.
”Jeg ved ikke, hvad der sker i morgen,” siger Patrycja Szymanska.
Hun læser til kosmetolog i Bialystok 45 kilometer mod sydvest og bor sammen med sin familie lige vest for Sokolka i en lille landsby.
”Jeg er bange. Jeg har en lillebror på syv år, og han er også bange. Vores hjem ligger tæt på skoven, og vi ved ikke, hvad der sker ude i skovene. De her mennesker er fra helt andre lande, og i deres lande er der krig hele tiden. De kender ikke livet uden krig,” siger Patrycja Szymanska.
”På tv og i radioen siger de, at befolkningen ikke er bange, fordi politiet passer på os. Men det er ikke sandt. Vi er meget bange. Vi ved ikke, hvad der sker, og de fortæller os ikke hele sandheden.”
Polen har fortsat brug for EU
Én af dem, der udlægger den politiske situation på polsk tv, er Marcin Makowski. Han er polsk journalist og politisk kommentator for webportalen Wirtualna Polska, der blandt andet leverer nyheder fra Polen. Han fortæller, at støtten til ”den polske uniform” ifølge målinger stiger i øjeblikket, og det drager landets nationalkonservative regering fordel af.
”Vi ved, at vi er nødt til at være forenede omkring det, men ligesom alle andre steder i Europa og i verden er der stor polarisering, og folk ser forskelligt på tingene,” lyder det fra den politiske kommentator.
Regeringspartiet Lov og Retfærdighed har over længere tid gjort sig upopulær i EU, og så sent som i slutningen af oktober begyndte EU-Domstolen at give Polen dagbøder på en million euro for ikke at følge EU’s retsstatsprincipper. Den polske regering har beskyldt den russiske præsident, Vladimir Putin, for at være hjernen bag den eskalerede situation ved grænsen i et forsøg på at splitte EU yderligere.
Ifølge Marcin Makowski er det da også det værste tidspunkt ”at være i en kold krig mellem EU og vores land”, for det er netop nu, at Polen har størst brug for EU og Nato.
”Den nuværende politiske krise og konflikten med EU-Domstolen har den værst mulige timing, og regeringen har et ansvar for at komme ud af den, for vi kan ikke kæmpe på alle disse fronter på én gang. Vi har brug for EU, og EU er nødt til at indse, at det ikke kan lade Polen stå alene, fordi vi også forsvarer EU’s østlige grænse. Det skal ikke støtte regeringen, men et medlemsland i EU,” siger han.
De seneste dage har EU markeret sig og opskaleret konflikten om migranterne på grænsen til at handle om mere end Polen og Belarus. EU-Kommissionen har lovet skrappere sanktioner mod Lukasjenko, og både onsdag og torsdag ringede den afgående tyske forbundskansler, Angela Merkel, til Putin for at få ham til at agere i situationen.
Marcin Makowski mener, at man har lært lektien fra den europæiske flygtningekrise i 2015, hvor blandt andet syrere gik på motorvejene, efter at selvsamme Merkel undlod at lukke grænsen i. På en video fra grænseområdet råber migranterne også ”Tyskland, Tyskland”. De vil ikke søge asyl i Polen eller Litauen, de vil til det vestlige Europa.
”Før eller siden bliver det Berlins eller Bruxelles’ problem, ikke Warszawas. Selvom EU har en konflikt med den polske regering og omvendt, må EU vise støtte i den her sag,” siger han og fortsætter:
”Denne krise ved grænsen viser, at regeringen stadig har brug for Den Europæiske Union, selvom den ønsker at vise, at den er uafhængig af Bruxelles. Og jeg håber, at det vil være konklusionen fra begge sider på den anden side af denne konflikt.”
Tåbeligt at tro på Lukasjenko
Længere nede ad gaden i Sokolka ligger caféen Babeczka. ”Kvinde” eller ”muffin” betyder det på polsk. Krzysztof, der ikke ønsker at få sit efternavn i avisen, åbnede sammen med sin kone caféen for tre måneder siden. I dag er den en mulighed for at sidde ned og få varmen i den råkolde, polske novemberkulde. Han kalder sig Kris, for han har boet flere år i Storbritannien, forklarer han. Han har set, hvad det gør ved en by, når migrationen får frit spil.
”Vi har ikke brug for at få de migranter ind. Se, hvad der sker i Tyskland eller Storbritannien. Vi vil se den samme situation i Polen om 10 eller 20 år. Det skal vi ikke have,” siger han.
Ligesom de fleste polakker mener han, at Lukasjenko eller Putin står bag angrebet på den polske grænse, men han ser ikke en mulighed at åbne for migranterne, der står længere nede ad vejen og hamrer på grænsehegnet:
”Jeg har ondt af dem, men hvad løser det?”
Samme spørgsmål stiller mange i både Polen og resten af EU sig i disse dage. For mens konflikten har løftet sig over det humanitære til et større politisk magtspil, så bliver det koldere i de polske skove, og migranterne er ikke vant til minusgrader.
”Den humanitære side er svær. Det er altid hårdt at se mennesker sulte og fryse, specielt børn. Ingen kan se på det uden at sige, at der er noget galt. Men hvis du for eksempel giver dem mad, hvordan retfærdiggør du så ikke at tage dig af dem alle?” spørger journalist og kommentator Marcin Makowski retorisk.
”Belarus ved godt, at det har taget de her mennesker som gidsler. Ethvert menneske, som har en samvittighed, vil hjælpe dem, men når vi gør det, er der ingen måde at retfærdiggøre et forsvar af grænserne længere. Jeg kender simpelthen ikke svaret på, hvordan vi skal hjælpe dem uden at miste vores integritet ved den europæiske grænse.”
”Kritikerne siger, at Polen skal være bedre end Lukasjenko, hjælpe de her mennesker og tage ansvaret for dem. Men hvornår er det nok? 5000? 10.000? 100.000? Det er derfor, at regeringen stadig tager kontrol over krisen,” siger Marcin Makowski.
På caféen grubler Kris over, om Polen bør tage kvinder og børn ind og at give dem et varmere sted at være.
”Men hvor stiller det fædrene, vil de så ikke med?” spørger han retorisk.
”Jeg bebrejder mændene på grænsen for det her. Jeg bebrejder dem for at være så tåbelige at tro på Lukasjenko.”