Om vinteren mister Mariupol sin charme som en varm sydukrainsk havneby og kommer til at ligne andre anonyme industribyer. Vinteren forandrer Mariupols udseende kraftigt. Den grødis, som havet bliver til langs strandene, kan simpelthen ødelægge ens humør. Og is er ikke nogen sjældenhed her. Det Asovske Hav, der gemmer sig bag Krim-halvøen mellem Ukraine og Rusland, er det mest lavvandede hav i verden, og derfor fryser det ofte til. Om vinteren baner en isbryder vej for skibene til Mariupol Havn.
Det var netop hertil, til Mariupol, at den ukrainske løjtnant Roman Mokrjak var på vej den 25. november med en gruppe af orlogs- og handelsfartøjer, da hans eget fartøj blev beskudt, og to andre fartøjer blev erobret af russiske specialstyrker. Siden har den tilspidsede konflikt mellem Ukraine og Rusland optaget ikke blot landene selv, men også EU og Nato. I går mødtes således højtstående embedsfolk fra Tyskland, Frankrig, Ukraine og Rusland for anden gang i Berlin for at drøfte en løsning på krisen omkring Det Asovske Hav.
Den eneste vej ind til dette hav fører gennem Kertj- strædet. Da Rusland i 2014 annekterede den ukrainske Krim-halvø, etablerede Rusland fuld kontrol over begge bredder i strædet. Den store Krim-bro, der stod færdig tidligere i år, indskrænkede yderligere de ukrainske handelsskibes muligheder for at sejle gennem strædet.
Så snart brobuerne begyndte at krumme sig over strædet, begyndte de russiske grænsesoldater aktivt midt i havet at tilbageholde skibe, der havde kurs mod Mariupol. Alle uden undtagelse. Det samme skete med handelsskibe, der var på vej ud af Det Asovske Hav fra Mariupol og andre ukrainske havne.
Både ved indsejling og udsejling gennem det snævre Kertj-stræde risikerer skibe at skulle ligge flere dage og vente på tilladelse til gennemsejling. I nogle tilfælde over en uge.
”På en dags liggetid i havet mister rederen op til 15.000 dollars (cirka 100.000 kroner),” siger Oleksandr Olijnyk, direktør for Mariupol Havn, mens han går energisk langs med det eneste tørlastskib, der er ved at blive lastet i havnen.
”Der er risiko for at blive liggende på havet, og mange skibsredere nægter at arbejde med os,” siger han.
Formelt bryder den russiske part ikke nogen regler. I henhold til aftalen af 2003 mellem Rusland og Ukraine har Det Asovske Hav en unik retlig status som ”indre hav for begge lande”. På baggrund af de senere års konflikt mellem Ukraine og Rusland ser denne status absurd ud. Her gælder begrebet ”territorialfarvand” ikke, og skibe fra begge landes grænsetropper har ret til at tilbageholde handelsskibe hvor som helst i havet.
”Status som indre hav tillader de russiske orlogsfartøjer at komme ind på en ubestemt afstand til den ukrainske kyst,” forklarer den ukrainske grænsesoldat Mykola Levitskij, der er næstkommanderende i Mariupols søvagtenhed.
Rusland bruger denne ret som anledning til i Det Asovske Hav at standse ethvert skib, der på en eller anden måde har forbindelse til Ukraine. Skibene bliver ofte standset i direkte synsafstand fra Mariupol Havn.
Det ligner en blokade af Mariupol, hvis økonomi i høj grad er afhængig af at kunne sejle sin eksport af metaller ud fra havnen. Byen har to gigantiske metallurgiske værker, Azovstal og Iljitjs Fabrik, hvis udslip kan give en kraftig hovedpine. Men hvis fremmede rynker på næsen af metallugten, får de ofte at vide af de lokale fabriksfolk, at de ikke forstår noget.
”Det er lugten af liv,” siger de.
For de lokale i Mariupol er fabrikken vigtig, fordi den skaffer arbejde og løn. Og miljøet i byen er det muligt at gøre noget ved. Derimod risikerer byens arbejdsliv at blive ødelagt. På grund af russernes handlinger i Det Asovske Hav vil skibsrederne ikke transportere metal, og begge de metallurgiske monstre mister nu aftagere til deres produktion.
”Vi har allerede mistet en kontrakt med amerikanerne om transport af metal. Vi har lidt et tab på 5,5 millioner dollars (36 millioner kroner) her og nu: De har flyttet kontrakten til en anden havn,” siger Oleksandr Olijnyk.
De næste, der bliver ramt, er de mellemstore virksomheder, siger Galyna Odnorog, en midaldrende kvinde, der ejer en lille engrosforretning med dagligvarer. Hun klager over, at hendes omsætning er faldet konstant siden 2014. Det er fyringsrunder i havnen og på jernværkerne, der har fået kunderne til forsvinde.
”Rusland er først lige blevet færdig med Krim-broen, men jeg har længe vidst, at broen ville blive årsag til at lukke Kertj-strædet og blokere Mariupol,” siger hun.
Galyna Odnorog støtter den undtagelsestilstand, den ukrainske regering indførte efter Ruslands beskydning, men hun tror ikke, at den vil hjælpe.
”Nu har hele verden indrømmet, at der har fundet en aggression sted. Det var også derfor, at undtagelsestilstanden blev indført, men der har allerede været undtagelsestilstand i byen i fire år. Der er en civil-militær administration i stedet for en kommunalbestyrelse. Vi er kun 20 kilometer fra fronten. Separatisterne er tæt på,” siger hun.
Galyna Odnorog har ret. Byen er så tæt ved krigszonen, at man ofte kan høre bomber eksplodere, når man bevæger sig i udkanten af den. Men skyderierne skræmmer ikke længere de lokale. De har lært at skelne mellem lydene og vurdere, hvornår en eksplosion er tæt på, og hvornår den ikke er. Det er ingen hemmelighed, at en betydelig del af Mariupols befolkning støttede den russiske regering og de pro-russiske oprørere, da konflikten begyndte efter Krim- annekteringen i 2014.
”De er her stadig,” siger Galyna Odnorog en smule nervøst.
”Men de vil ikke tale med dig. Putins tilhængere holder lav profil i disse dage i Mariupol. Og de, der ikke har glemt at tænke, har langt om længe indset, at Putin overhovedet ikke har brug for dem,” siger hun med henvisning til den russiske præsident, Vladimir Putins, lokale støtter.
En af de Putin-støtter, Galyna Odnorog taler om, er metalarbejderen ”onkel Misha”, som gerne vil forklare sin holdning, men foretrækker at være anonym.
”Jeg har været tilhænger af samarbejde med Rusland lige fra begyndelsen,” siger den ældre, kraftigt byggede mand.
”Jeg kunne godt lide Putin. Men nu er han skyld i, at der mangler arbejdspladser. Hvorfor har han gjort det? Det forstår jeg ikke. Jeg aner det ikke. Nu fungerer havnen kun fire dage om ugen. Der vil komme flere fyringer, og det vil sætte en kædereaktion i gang andre steder. Vi vil også få fyringer hos os,” siger ”onkel Misha”.
Galyna Odnorog plejede at sælge landbrugsvarer til Rusland. Hun har sin egen forklaring på nabolandets aggressive opførsel. Hun mener, at Rusland vil forsøge at tvinge Ukraine til at levere vand til Krim-halvøen.
”Den besatte Krim-halvø vil tørre ud uden ukrainsk vand, efter at vandforsyningen fra hovedlandet blev lukket for fire år siden. Rusland vil tvinge Ukraine til at levere nok vand til at gendanne kunstvandingen. Det er, som om Putin siger: Giv mig vand, eller jeg kvæler Mariupol.”
Rusland tilbageholder stadig de 24 søfolk, som blev taget til fange den 25. november. De beskyldes for at have krydset (hav)grænsen til Rusland ulovligt – en forseelse, der kan give op til seks års fængsel ifølge russisk strafferet. Samtidig forbereder Ukraine et sagsanlæg ved Den Internationale Domstol under FN og har siden 2016 ført sag ved FN’s Internationale Havretskommission om adgangen til Det Asovske Hav.
Oversat fra russisk af Lars P. Poulsen-Hansen